Nu skal der høvles af på gælden

Her er Danmarks billigste studielejlighed

Der bliver der erfaringsmæssigt rift om lejlighederne og priserne går i vejret, når nye forventningsfulde studerende flytter til de større danske universitetsbyer for at studere.
Boligsiden.dk giver her en oversigt over de billigste studielejligheder i landets fem største universitetsbyer akkurat nu. 369.000 kr. skal du have op af lommen, hvis du vil eje Danmarks netop nu billigste studielejlighed.
For den pris får du en 31 kvm. lejlighed beliggende i Aalborg. Danmarks næstbilligste studielejlighed ligger i Esbjerg og koster 378.000 for 44 kvm.
Hvis du har op til 400.000 kr., vil det også være muligt at gøre et godt køb i Odense.
– Hvert år stormer flere tusinde forhåbningsfulde studerende til de danske universitetsbyer, og derfor kan det være en god idé, hvis man allerede nu begynder at kigge sig om efter mulige lejlighedsemner i de største universitetsbyer. Der kan nemlig være mange penge at spare, hvis man køber nu i forhold til om et par måneder, siger Boligsidens kommunikationschef Birgit Daetz.
Tilsvarende er prisen for den billigste ejerlejlighed i København netop nu 445.000 for 36 kvm i Københavns Nordvest-kvarter, mens den billigste ejerlejlighed i Århus på 24 kvm. beliggende i Trøjborgkvarteret koster 798.000 kr., men så får du også egen altan og vicevært med i købet.
– Det siger sig selv, at hvis der er mange potentielle købere i markedet, så stiger priserne.
Når du i dag kan få en god ejerlejlighed for knap en halv million kroner i de fleste universitetsbyer rundt om i landet, så er det måske en god idé at bruge tiden på at kigge efter den helt rigtige lejlighed nu. Så kan man i ro og mag bruge sommeren på at gøre studiehyblen indflytningsklar til semesterstart, siger Birgit Daetz .
Bolig Motor Job, 1. sektion, side 6 (1. maj 2010)

Bedst gang i boligsalget i Nørresundby

Nørresundby nord for Aalborg, københavnerforstaden Glostrup og Allerød i Nordsjælland.
De er top 3 over byer, der i 2009 har haft flest salg i forhold til antallet af udbudte boliger.
Det er især i områderne lige uden for de største byer, køberne har været på jagt efter en villa, viser en opgørelse fra boligportalen Boliga.
På landsplan er 22,6 procent af de udbudte boliger blevet solgt i løbet af året, men der er stor forskel på gennemsnittet i de forskellige landsdele.
Boliga har dog kun medtaget postnumre med mindst 50 udbudte villaer, og opgørelsen giver udelukkende et billede af, hvor mange af de boliger, der var til salg på nettet per 1.1.2009, som blev solgt i løbet af året.
Den største andel af solgte boliger skal man til Nørresundby nord for Aalborg for at finde. Her er halvdelen af de udbudte villaer blevet afsat i løbet af året, mens københavnerforstaden Glostrup ligger på andenpladsen med salg af knap hver anden udbudte bolig.
Nordsjælland er repræsenteret med Allerød på en tredjeplads med 46,4 procent solgte enheder af den udbudte masse, mens sælgerne i Gentofte nord for København også har haft en vis afsætning med 45,5 procent solgte boliger.
I det hele taget er de københavnske forstæder rigt repræsenteret i toppen af listen. 10 ud af de første 20 postnumre ligger inden for en halv times kørsel fra hovedstaden.
I listens tunge ende er Stubbekøbing på Falster, hvor tinglysningen blot har registreret 5 salg ud af områdets 64 mægler-udbudte boliger.
Politiken, 1. sektion, side 11 (29. april 2010)

Boligejere kæmper med terminen

Ved udgangen af fjerde kvartal sidste år var 8.790 boligejere bagud med betalingen på deres realkreditlån, viser nye tal, som Realkreditrådet har offentliggjort torsdag.
Det betyder samlet set, at for hver 100 kr. realkreditinstitutterne skulle have modtaget i terminsydelse, blev 60 øre ikke betalt.
Sidst restancen blev offentliggjort var det blot 57 øre pr. 100 kr. som ikke blev betalt, og den nye stigning betyder, at restanceprocenten har nået det højeste niveau i femten år.
Alligevel maner Realkreditrådet til besindelse og påpeger, at der under boligkrisen ved indgangen til 1990’erne var fem gange flere boligejere, som ikke betalte terminen, blandt andet fordi ledigheden var langt større end i dag.
”Så længe ledigheden fortsat er lav i forhold til tidligere kriseperioder, og historisk lave renter, opsparede boligformuer og skattelettelser giver luft i budgettet, er det trods alt et fåtal, der ikke kan betale ydelsen på deres realkreditlån,” siger Jan Knøsgaard vicedirektør i Realkreditrådet.
Han anbefaler trængte boligejere til hurtigst muligt at kontakte realkreditinstituttet, hvis det kniber med ydelsen på realkreditlånet.
”I de fleste tilfælde finder vi en løsning, så man undgår, at en restance fører til tvangsauktion,” siger Jan Knøsgaard.
Epn.dk (29. april 2010)

Gang i salget af små lejligheder

Salget af ejerlejligheder i Århus går godt i år. Mens liggetiden i gennemsnit var næsten 10 måneder for et år siden, er den nu nede på mellem fire og fem måneder.
Specielt for de små 1-3 værelses lejligheder er udbudsprisen også steget, så den nu er næsten på niveauet fra før finanskrisen i 2008, viser tal fra www.boligsiden.dk.
Liggetiden er et mål for, hvor længe de lejligheder, der er til salg netop nu, har været udbudt. Når liggetiden falder, kan det både skyldes, at flere bliver solgt, og at mange er udbudt til salg for nylig. Ifølge kommunikationschef hos www.boligsiden.dk Birgit Daetz gør begge faktorer sig gældende for det århusianske lejlighedsmarked.
Kredsformand for Dansk Ejendomsmæglerforening i Østjylland, EDC-mægler Jan Larsen, konstaterer, at der er daggry på ejerlejlighedsmarkedet.
”De små lejligheder er der gang i, både når det gælder liggetid og pris. Når vi kommer op i de lidt større, er der stadig en svagt faldende tendens. For dem holder prisen eller er svagt faldende. Det er altid ved de små lejligheder, op- og nedgange mærkes først,” siger han.
Jan Larsen glæder sig over, at folk i højere grad køber lejlighed til sig selv frem for som investering: ”Forældrekøb udgør kun ca. 15 pct. af handlerne med små lejligheder i år, hvor det i 2005 var oppe på 65 pct. Det er positivt, at folk køber en lejlighed for at bo i den frem for som investering.”
For et år siden var det ikke usædvanligt, at lejligheder blev handlet 10-15 pct. under udbudsprisen.
”Men i år har vi virkelig set en udvikling i priserne, og der bliver kun givet mindre afslag,” siger Jan Larsen.
JP Århus, jp Århus, side 3 (27. april 2010)

Opsving i salget af sommerhuse

– Det går faktisk rigtig godt med salget af sommerhuse. Det skyldes, at foråret er kommet, og at bankerne igen er begyndt at låne penge ud, siger statsautoriseret ejendomsmægler Claus Hansen, EDC Blåvand.
Der er efterspørgsel efter hele segmentet af sommerhuse, lige fra de ældre, lidt billigere huse, som køberne selv ønsker at modernisere, over de lidt dyrere huse, som køberne ønsker at benytte privat, til de temmelig dyre huse, som bruges som en investering og derfor skal kunne indbringe en stor lejeindtægt.
– Priserne på fritidshusene i vores område er ikke faldet ret meget. Det skyldes nok, at sommerhusejerne, der ønsker at sælge, har tid til at vente på køberen, der vil give den ønskede pris. Og de købere dukker op nu, siger Claus Hansen.
At køberne har tid til at vente fremgår af listen over fritidshuse til salg i Varde Kommune. Mange huse har således liggetider på mere end et år uden eller med kun meget lille prisreduktion.
Jv.dk (JydskeVestkysten)( 27. april 2010)

Nyere huse koster dyrt

Huse, der er bygget et til fem år inden der handles, koster 25-30 pct. mere end ældre boliger i samme størrelse og kategori.
Det viser en dugfrisk analyse fra Realkreditrådet, som har sammenlignet prisen på ejerboliger handlet indenfor de sidste ti år.
Prisforskellen slår igennem på både parcel- og rækkehuse samt ejerlejligheder.
For et standardhus på 140 kvm. betyder prisforskellen ifølge Realkreditrådet, at et nybygget hus i 1. kvartal 2010 blev handlet til ca. 2,2 mio. kr., mens ældre huse i samme kategori gennemsnitligt blev handlet 500.000 kr. billigere til ca. 1,7 mio. kr.
Prisforskellen var fire år tidligere i 2006 blot omkring 40.000 kr., for ifølge Realkreditrådet blev kimen til prisforskellen lagt, da byggeomkostninger blev markant højere i løbet af 2007.
”Udviklingen i byggeomkostningerne gjorde det betydeligt dyrere at opføre nye boliger. Det betød, at priserne på nyopførte boliger steg, mens priserne på boliger i øvrigt rent faktisk var begyndt at falde,” skriver Realkreditrådet i en kommentar til analysen.
Epn.dk (27. april 2010)

Er du en forkælet flekslåner?

Har du et rentetilpasningslån med afdrag, barberer du cirka 25.000 kr. af gælden hvert år takket være den ekstremt lave rente.
På fire år er det kommet så vidt, at du er sluppet af med 10 pct. af boliglånet, skriver afdelingsdirektør Sune Worm Mortensern på sin blog hos Nykredit.
”Forestiller man sig, at du vælger samme ydelse på dit rentetilpasningslån, her vælger vi et F5 lån, som på et fastforrentet lån, ja så afdrager du faktisk mere end 160.000 kr. i løbet af de næste fem år. Svarende til 16 pct. af restgælden og mere end dobbelt så meget, som hvis du havde taget et lån med fast rente,” forklarer han.
Hans ærinde er at prikke til boligejerne for at få nogle af dem til at høvle gæld af. Omkring hver femte af alle boligejere er i den kedelige situation, at deres gæld er så stor, at en aktuel handelspris ikke vil kunne indfri gælden.
Men er det pisk eller gulerod, der skal i sving for at få lidt fokus på betaling af afdrag, eller har familierne bare ikke råd, spørger Sune Worm Mortensen.
En læser af hans blog drister sig til at svare, at Nykredit formentlig slet ikke har vurderet, om kunderne har råd til afdrag, da de fik bevilget deres afdragsfrie lån.
Det afviser nykredit-chefen dog bestemt. Ingen har fået afdragsfrihed bevilget hos Nykredit med mindre de har kunnet klare også afdragsbetaling, fastslår han og fortsætter med sin egen forklaring på, hvorfor mange måske foretrækker kun at betale renter og ikke afdrag:
”De fleste bruger jo pengene til et eller andet – om det så er pensionsopsparing, afdrag på anden gæld eller fest og ballade. Hånden på hjertet: Ja – der er nok mange familier der pt sidder hårdt spændt for, trods lav rente. Men der er endnu flere, der har masser af mulighed for at afdrage.
Men afdrag vil betyde, at man har lidt mindre i hverdagen til forbrug. Og det er vel i virkeligheden det jeg taler lidt om her: At ændre så vi generelt skruer forventningen ned til hvor meget luft vi har.
Er vi i virkeligheden blevet for forkælede og har vænnet os til det søde liv?”
Epn.dk (26. april 2010)