Den seneste tids rentenedsættelser til trods bør man overveje grundigt, om der er fornuft i at lægge sine lån om. Og så bør man ikke vente på yderligere prisfald, før man køber bolig, lyder rådet fra en uafhængig boligøkonom.
I kølvandet på Den Europæiske Centralbanks rentenedsættelse torsdag før påske fulgte Nationalbanken trop og sænkede ligeledes renten med 0,25%. Det betyder, at den hjemlige rente nu er nede på historisk lave 2%.
Det kan vise sig at blive til fordel for en lang række låntagere med variabelt forrentede boliglån, idet de kan få glæde af rentenedsættelserne i form af en lavere månedlig ydelse på deres boliglån, næste gang renten skal fastsættes. Markedet forventer nemlig en yderligere rentenedsættelse senere på året.
Det kan virke som en gulerod på den del af boligejerne, der i dag sidder med fastforrentede lån og nu går med overvejelser om at lægge lånene om til lån med variabel rente.
Ifølge Poul Gammelgaard, der er indehaver af Boligoekonomen.dk, skal man imidlertid tænke sig grundigt om, inden man kaster sig ud i den øvelse.
Konvertering bliver en dyr forretning
”Hvis man ser tilbage på renteudviklingen sådan rent historisk, er kraftige rentefald ofte lynhurtigt blevet afløst af kraftige rentestigninger. Og vælger man at konvertere sine fastforrentede lån til variable lån med lavere rente, kan det gå hen at blive en dyr forretning.”
Han peger på, at det kan virke fristende at lægge sine lån om til de populære F1-lån – de såkaldte rentetilpasningslån.
”Der er intet galt med F1-lånene, de har såmænd masser af fordele, men man kender kun renten maksimum et år frem i tiden”, siger den uafhængige boligøkonom.
I stedet foreslår Poul Gammelgaard, at man spørger sig selv, hvorfor man til at begynde med valgte de sikre fastforrentede lån, da man købte sin bolig.
”De fleste vælger jo det fastforrentede lån, fordi man så kender sin økonomi hele vejen igennem – der er altså en højere grad af sikkerhed forbundet med disse lån.”
Tag udgangspunkt i privatøkonomien
Hvis man alligevel overvejer at lægge sine lån om til for eksempel et F1-lån, så bør man tage udgangspunkt i, om man mener, at ens privatøkonomi samlet set er blevet styrket. Ligeledes kan det være, at man i dag skylder mindre i boligen i forhold til, da man optog sine lån.
”Hvis man så ellers trives med usikkerheden, kan et F1-lån være en løsning. Men man skal være klar over, hvad man går ind til”, advarer Poul Gammelgaard.
Køb bolig nu
Han mener også, at de historisk lave renter til en vis grad bør sætte en stopper for danskernes passivitet på boligmarkedet som følge af finanskrisen.
”Der er en overdreven frygt på grund af finanskrisen, men der er altså relativt få danskere, der er ramt på pengepungen. Hvis man sidder i et godt job og ellers er i en branche, som ikke er udsat, så bør den faldende rente og de faldende boligpriser afgjort få en til at springe på boligvognen nu”, siger Poul Gammelgaard til Boligsiden.
Visse banker følger ikke rentenedsættelsen
Og så er der ellers en løftet pegefinger til bankerne, der ikke alle er lige gode til at følge trop, når Nationalbanken sætter renten ned, som det skete torsdag før påske. For den del af boligejerne – for eksempel landets omkring 200.000 andelshavere – gælder det om at se sig godt for, når man vælger bank.
”Der er stor forskel på hvilke banker, der følger Nationalbankens rentenedsættelser. Nogle følger nærmest pr. automatik med, mens andre ikke sænker renten, men snarere ser en national rentenedsættelse som en mulighed for at øge indtjeningen”, slutter Poul Gammelgaard.