Der er tasker, der hænger på den samme knage hele deres liv. Og så er der tasken på Rugårdsvej 11. Hun var en af de slidstærke. Kanvas, bred rem, et rum til alt og en lynlås, der stadig virkede trods flere års daglig brug. Hun hang på knagerækken i entréen, og hun var altid klar. »Nøgler, telefon, pung. Vi ses ved døren om to minutter,« som hun plejede at sige. For tasken kendte Odense som sin egen forlomme. Bogstaveligt talt. Om morgenen bar hun kaffe fra Lagkagehuset, som lå lige nede om hjø