De ældre villaer og mindre etageejendomme på Duntzfelts Allé er et postkort fra en tid, hvor håndværk og ekstravagance i byggeriet var i fokus, altså mellem 1860erne og 1930. Arkitekturhistorien bag dem er næsten lige så betagende som villaerne selv, og deres imponerende udtryk afspejler i høj grad hvordan de blev bygget af dem, der både var mest og havde mest i datidens samfund. Ejendommene var store og gavmilde i materialevalg, og de blev bygget med mange håndværksdetaljer som stuk, rosetter, høje paneler, vægpaneler og smukke fyldningsdøre. Man skulle have penge på lommen for at bygge gavmildt, det var ikke for alle og enhver, og det var bestemt heller ikke meningen. Der er dem, der er, der bliver ikke bygget flere villaer med over 100 år historie. Børn får det godt her Duntzfelts Allé 19 er bygget som en etageejendom i 1901 med 3 lejligheder og garager. Den høje stuelejlighed har direkte adgang til privat have. Med 121 m2, flere soveværelser, skoler og Øregård Gymnasium lige om hjørnet, er den oplagt til familien med børn. Ædelrust Vilhelm Duntzfelt var en dansk handelsmand i 1700-tallets Vestindien. Han har aldrig boet i Hellerup, men fik en vej opkaldt efter sig af sin gode ven Johannes Søbøtker, som ejede landstedet Øregård. I dag er Duntzfelt Allé en af de mest attraktive veje i Hellerup. Her er villaer og ejendomme med lejligheder, som var man i London. Hellerup er byen med de fine strøgbutikker, restauranterne, caféerne, havnen, stranden, skoven og badeanstalten. Eftertænksomhed og kvalitet holder. Patina bliver til ædelrust, sådan er det, og det er ejendommen på Duntzfelt Allé 19 et godt eksempel på.