Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Danskerne kræver mere og mere plads i deres boliger. Således er det gennemsnitlige danske parcelhus vokset med cirka 4 kvadratmeter over de seneste tredive år til nu i omegnen af 145 kvadratmeter. Det lyder måske ikke af særlig meget, men i samme omfang skal man også huske på, at der har været en tendens til, at der bor færre og færre personer i boligerne i takt med stigende opbrud i de traditionelle familiemønstre. Det gennemsnitlige antal personer i et parcelhus lå tilbage i 1981 på 2,9 personer – i dag er denne andel på 2,6 personer. Korrigerer vi for det lavere antal personer i boligerne, så forbruger den typiske parcelhusejer i dag 55 kvadratmeter pr. person mod 45 kvadratmeter for 30 år siden. Det svarer til en stigning i kvadratmeterforbruget på hele 23,5 %.

Det stigende forbrug af kvadratmeter pr. person skal ses i lyset af førnævnte tendens til færre personer i husstanden, men samtidig er der et element af, at vi i takt med at vi er blevet rigere over tid også efterspørger mere plads, og dermed flere kvadratmeter i boligerne. Vi ser også, at boligforbrugets andel af det samlede private forbrug har været stigende siden slutningen af 1960´erne. Det afspejler, at huspriserne generelt er steget mere end inflationen – og dermed naturligt fylder mere i budgettet for samme boligefterspørgsel – og at danskernes boligforbrug også har været stigende over tid – både i forhold til kvalitet og størrelse.

Der er betydelige forskelle i størrelsen af det gennemsnitlige parcelhus rundt omkring i landet. Mindst er det gennemsnitlige parcelhus i københavnsområdet, og i København By er parcelhuset gennemsnitligt på cirka 130 kvadratmeter. De største parcelhuse finder vi i de jyske områder og helt i top placerer Vestjylland sig med en gennemsnitlig kvadratmeterstørrelse på tæt ved 150 kvadratmeter. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse er imidlertid også størst i københavnsområdet, og dermed er det reelle forbrug af kvadratmeter endnu mindre her end tallene umiddelbart indikerer. I det københavnske er der 46,1 kvadratmeter pr. person i parcelhuset mod 58 kvadratmeter i Nordjylland og hele 61 kvadratmeter på Bornholm. Det svarer til, at pladsen pr. person i parcelhuset er næsten 25 % mindre i København end på Bornholm.

En oplagt forklaring på de geografiske forskelle er prisen for at købe en ekstra kvadratmeter. I København er grundpriserne høje som en konsekvens af relativt større knaphed på byggegrunde, og det er med til at dæmpe efterspørgslen efter flere kvadratmeter. I områder med mindre knaphed på jord er grunden billigere, og samtidig er selve byggeprisen eksempelvis også billigere i Jylland end i hovedstadsområdet. I hvert fald ser vi en særdeles stærk sammenhæng mellem husprisniveauet og forbruget af kvadratmeter hus pr. person – desto dyrere huspriser desto mindre forbrug af kvadratmeter.

Gennem de seneste 30 år har der også været en tendens til, at færre og færre unge mennesker ejer parcelhus. I dag er det ”kun” cirka hver femte person i alderen mellem 18-39 år, der bor i parcelhus mod næsten hver tredje tilbage i starten af 1980´erne. En del af faldet kan forklares af, at denne aldersgruppe også udgør en mindre demografisk andel – men det er kun lidt under halvdelen af faldet i beboerandelen, der kan forklares ud fra den demografiske udvikling. Andre vigtige forklaringer på den faldende repræsentation af aldersgruppen 18-39 år i parcelhusene er ændringerne i familiemønstrene. Vi bliver gift og får børn senere i livet end tidligere, og det udskyder alt andet lige behovet for at skifte lejligheden ud med hus og have. Vi ser også en tendens til, at danskerne bliver boende i parcelhuset længere op i årene end tidligere. Således er andelen af befolkningen fra 60 år og opefter i parcelhus steget mere end demografien ellers skulle tilsige. Det skal ses i lyset af, at vi både lever længere og med et bedre helbred end tidligere. Det betyder alt andet lige, at man nemmere kan ”overkomme” at bo i et parcelhus med de praktiske opgaver, der følger.