Tanker om hus og have i en tid med corona

Indblik er i denne uge skrevet af boligøkonom Mikkel Høegh, Jyske Bank.

Når jeg kigger ud ad vinduet her fra mit spisebord, hvor jeg i denne coronatid har indrettet mit hjemmekontor, kan jeg se, at mit yndlingstræ – tulipantræet – er ved at afblomstre. Dette er det tilbagevendende varsel om, at foråret for alvor er ved at bide sig fast, og at den tidlige sommer er på vej.

Normalt plejer det også at være sådan, at boligmarkedet samtidig er i fuldt firspring her i foråret.

Arbejder man seriøst med boligstatistikker, bør man i forårsmånederne trække en vis grad af prisstigninger ud af beregningen som følge af højsæsonen. Men alt er som bekendt ikke som det plejer at være i disse tider.

Som det har været dokumenteret her på Boligsiden på det seneste er der sket en opbremsning i aktiviteten på boligmarkedet – specielt i anden halvdel af marts. Det må man også forvente, når ledigheden stiger, og der er usikkerhed om de økonomiske udsigter. At vi netop ser den opbremsning i højsæsonen, er en klar indikator om, at boligmarkedet er ramt.

Psykologi i boligmarkedet

Ofte tales der meget om psykologi i boligmarkedet. Ejendomsmæglere plejer da også at blive irriteret, når skrivebordsgeneraler som jeg selv mener, at markedet bremser op. Denne gang var ingen undtagelse. Da corona-nedlukningen gjorde sit indtog, fik jeg flere ejendomsmæglere på nakken.

Argumentet var, at der ingen grund var til at jeg talte markedet ned. Dette er ikke for at være efter ejendomsmæglere – når markedet går op – er der tit andre der mener, at jeg som bankøkonom bare prøver at tale markedet op.

Jeg takker mange gange for tilliden, men det lader sig ikke gøre at tale markedet op eller ned. I så fald ville jeg naturligvis gøre min indflydelse gældende i denne tid. Men mange andre end boligøkonomer kan læse og skrive, og derfor er det naturligt, at potentielle boligkøbere er ekstra forsigtige i disse tider i forhold til at spænde sig hårdere for rent økonomisk. Det giver i min optik god mening.

Kø ved ejendomsmægleren

Nu er det dog ikke sådan, at det hele bare er malet i sorte nuancer. I det hele taget er der mange nuancer, og alt er derfor ikke sort og hvidt. Nok er boligmarkedet bremset markant op, men der er stadigvæk en eller anden form for interesse.

Boligkøb bør ske efter behov og ikke efter, hvorvidt man kan spekulere i en gevinst. Netop dette kom jeg til at tænke over, da jeg i søndags løb rundt i mit eget kvarter. Den første observation jeg gjorde var, at jeg løb forbi en ejendomsmægler, hvor der var kø uden foran butikken.

Årsagen var naturligvis, at der var begrænsninger på, hvor mange der måtte være inde i butikken på én gang. Så folk måtte pænt vente uden for på fortovet.

Som mange andre elsker jeg at løbe rundt om en sø, så da jeg kom om på den anden side og forbi nogle ret attraktive rækkehuse, så jeg en ejendomsmægler have fremvisning, hvor der særligt var fokus på haven. Og da jeg kom hjem, mødte jeg en ung mand, der delte flyers ud fra en lokal ejendomsmægler med budskabet om, at en af mine naboer havde solgt sit hus til prisen. Endda inden for den sidste uge og at mægleren gerne ville have lignende huse til salg.

Et comeback til ligusterhæk og have

Alle disse anekdotiske observationer gav naturligvis stof til eftertanke. I første omgang viser det, at ét er statistik for hele markedet, noget andet er den lokale virkelighed.

Der er således både købere og sælgere derude. Men der er forskellige virkeligheder. Måske går det ikke helt så stærkt her i foråret, som det plejer, men det er ikke det samme som, at det hele er helt dødt. Ja der sker en opbremsning, og den er mærkbar, men nye tendenser rører samtidig på sig.

En anden ting der slår mig, er nemlig, at jeg bor i klassisk 60’er kvarter med parcelhuse, der trænger til en kærlig hånd. Et boligområde, der i nyere tid flere gange har været dømt ude. Men måske fører denne krise det nye med sig, at netop ligusterhavekvarterene går hen og bliver en af vinderne?

Der er generelt talt meget om, at familierne ikke rykkede ud i forstæderne i samme grad som tidligere, men i stedet blev i byerne for at kunne bruge de mange tilbud.

Det er nok for tidligt at sige, at der er sket en ændring, men en tese kunne være, at denne coronakrise fører til, at der i højere grad kommer fokus på værdien af at kunne komme ud i grønne områder. Det er i hvert fald noget, jeg vil følge tæt.

Jeg tror på et comeback til ligusterhækken og haven generelt på lidt længere sigt, hvor der er frisk luft og håb for, at fremtiden kan gro.