Indblik er i denne uge skrevet af Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.
Skal coronakrisen resultere i endnu flere borgere på landet og øerne, kræver det et nyt blik på landdistriktsudvikling. Vi skal arbejde ud fra devisen, at det skal være muligt at leve et helt liv i hele Danmark.
I begyndelsen af februar bragte DR Fyn en glædelig nyhed fra øen Strynø i det sydfynske øhav. Indbyggertallet vokser på den lille ø. 17 procent er det steget på få år, og i dag er en fjerdedel af beboerne under 18 år.
En af øens nye beboere var flyttet med sin familie fra Nordfyn til Strynø og udtrykte sig klart, da hun blev spurgt til, hvad der trak familien til øen.
”Det var skole, institution og fællesskabet – og så færgeforbindelsen,” lød svaret.
Et helt liv i hele Danmark
Der er flere interessante budskaber gemt i hendes svar. Efter min mening rummer det nøglen til at få flere til at rykke ud i landdistrikterne. I Landdistrikternes Fællesråd kalder vi det muligheden for at leve et helt liv i hele Danmark.
Det er et liv, hvor rammerne fra vugge til grav er til stede. Selvom behovene ændrer sig, er det afgørende, at rammerne kan rumme dette hele liv.
Mens børn skal kunne komme i skole og institution, skal deres forældre kunne få et arbejde på øen eller have et arbejde, hvor de kan koble sig på et lynhurtigt internet, så vores nye hjemmearbejdsvaner kan veksles til mere fjernarbejde og dermed beboere i hele landet.
Et godt eksempel kom også frem i artiklen om Strynø – nemlig en ny beboer, der passede arbejdet som logistikchef i Nordsjælland fra den sydfynske ø.
Fagre nye boligverden
Se dét er fagre nye verden set med landdistrikternes øjne, hvis man vel at mærke har et arbejdsliv, der kan gøres digitalt.
Trenden med et mere fleksibelt arbejdsliv kan overføres til hele landet. Ikke kun i forhold til ølivet. For trenden indebærer, at flere kan bosætte sig længere væk fra de kommunale centerbyer – i områder, hvor man får flere kvadratmeter for pengene og er tættere på naturen.
Jeg tror nemlig, at mange mennesker kan overskue at køre en time på arbejde en til to dage om ugen, hvis de kan arbejde hjemmefra de resterende tre til fire dage.
En glædelig overraskelse
I slutningen af januar udgav JP Finans en artikel med overskriften; ”Storbyerne overhalet: Boligmarkedet rykker mest i Udkantsdanmark”. Selvom brugen af termen Udkantsdanmark ikke er groet i mine have, og dermed altid giver mig tics og rynker i panden, læste jeg med og blev glædeligt overrasket.
På baggrund af tal fra Boligsiden redegjorde artiklen for, at væksten i antallet af bolighandler på landet har overhalet handlerne i storbyerne. Endda i en sådan grad, at mens salget af boliger over de seneste fem år er gået tilbage i København og på Frederiksberg, er boligsalget i samme periode mere end fordoblet i kommuner som Lolland, Langeland og Lemvig. Nu vil prisudviklingen forhåbentlig også betyde prisstigninger på boligmarkedet uden for hovedstadsområdet.
Et spørgsmål om finansiering
Sidste gang jeg skrev en artikel på nærværende plads stillede jeg mig selv spørgsmål, om coronakrisen kunne skubbe til vores boligdrømme. Om flere i krisens kølvand ville søge et liv i lavere gear med luft i budgettet og højere til himlen.
Vi er desværre langt fra i krisens kølvand, men midt i den. Men noget tyder på, at længslen efter et liv længere fra de store byer, allerede har udmøntet sig i konkrete bolighandler.
Bolighandler er uløseligt forbundet med finansieringsmuligheder. Og i januar udkom RealMæglerne med en undersøgelse, der viser, at det stadig er svært at få lån på landet. I en rundspørge sendt til ejendomsmæglerkædens over 100 ejendomsmæglerbutikker svarer 55 procent af mæglerne, at situationen omkring lånevilkår på landet er uændret de seneste år. 25 procent angiver, at det er blevet sværere for køberne at låne til drømmeboligen, mens kun 20 procent mener, at det er blevet lettere at låne til en bolig i landdistrikterne.
”Når man gerne må købe en bolig i byen til 3 millioner kroner, men ikke må købe en bolig på landet til 900.000 kroner, er der noget galt, og det medvirker desværre til at affolke de her ellers fantastiske landområder,” udtalte administrerende direktør i RealMæglerne, Preben Merrild Angelo i den forbindelse.
Brug for en bred vifte af initiativer
Det er dog ikke så enkelt blot at rette skylden for miseren på finansieringsudbyderne. For der er ingen tvivl om, at de finansieringsudfordringer, nogle oplever på landet, kun lader sig løse, hvis man betragter dem som langt mere end et finansieringsspørgsmål.
Banker og realkreditselskaber lever af at låne penge ud, men også af at få dem igen. Mange års tilbagegang i befolkningstallet i mange landdistrikter samt manglende prisstigninger på landet udgør derfor – lige meget hvordan man vender og drejer det – en risiko for tab.
Spørgsmålet om finansiering er nemlig uløseligt forbundet med den historiske centraliseringsbølge, som har hærget landet i årtier. Derfor skal staten måske netop nu kickstarte finansieringsmuligheder i ALLE landdistrikter og samtidig ændre årtier centralisering via en bred vifte af initiativer og indsatser.
Grundlæggende handler det om, at centraliseringen har medvirket til at sænke mange landdistrikters værdi. Derfor bør man politisk kigge på, hvordan værdien højnes igen.
Lyt til tilflyttere som den unge kvinde på Strynø!
Det handler om at sikre uddannelsesmuligheder, skolepladser, ordentlig infrastruktur, dagligvarebutikker, foreningsliv, arbejdspladser – statslige såvel som private – samt en generel forskønnelse og byfornyelse af de områder, hvor tomme huse beskæmmer udsigten til den smukke natur.
I mit perspektiv ligger nøglen i at betragte udviklingen med et helhedsorienteret blik under devisen, at det skal være muligt at leve et helt liv i hele Danmark.
Gør vi det, er vi godt på vej til at få endnu flere til at bosætte sig i hele landet.