Indblik er i denne uge skrevet af projektdirektør Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videncenter.
Covid19-pandemien har rettet et knusende slag mod økonomien. Få havde forestillet sig, at det ville gå så galt, da først det ene land efter det andet begyndte at lukke ned i marts.
Men det har vist sig, at tilbageslaget i produktionen er værre end selv de mest dystre forudsigelser. OECD forventer, at den globale vækst bliver negativ med -7,6 procent i 2020. Det er nærmest ufatteligt dårligt, for finanskrisen ramte os kun med et fald på 0,1 procent. Kun 1930’ernes store depression var værre.
Ikke desto mindre har boligmarkedet vist sig robust, da først chokket over nedlukningen og de midlertidige praktiske problemer knyttet til denne vanskelige tid var overvundet.
En væsentlig faktor i den forbindelse er, at Danmark primo 2020 ikke befandt sig i en spekulativ boligboble. Boligmarkedet i februar 2020 var ikke et korthus, men tværtom solidt funderet. Med et demografisk efterspørgselspres og en historisk lav rente har ejerlejlighedsmarkedet i de store byer klaret sig foreløbig. Samtidig rammes dansk økonomi mindre hårdt end for eksempel USA eller Sydeuropa.
Krisen er ikke ovre endnu
Krisen er imidlertid langt fra ovre. Det står klart, at vi ikke får et pludseligt kollaps i boligmarkederne. Men hvad sker der på den lange bane, i takt med at hjælpepakkerne forsvinder og effekten af de vigende eksportmarkeder får lov til at slå fuldt igennem udenfor de største byer i ”produktions Danmark”?
De reviderede økonomiske prognoser peger på et dybere og længere varende tilbageslag. Covid19-krisen bliver ikke et kortvarigt problem i nogle uger, nogle få måneder eller i enkelte kvartaler. Ved udgangen af 2021 vil vi fortsat være et godt stykke under niveauet fra slutningen af 2019.
Derfor bør man være forsigtig i sin optimisme, for vi har ikke set det værste endnu. Udviklingen under finanskrisen giver os dog et fingerpeg. Dengang ramte krisen særlig hårdt i de områder, der forud havde gennemlevet en kraftig prisstigning, men hvor der ikke var underliggende demografiske faktorer til at stimulere markedet.
Det blev i høj grad en krise i det østlige Danmark i form af Region Sjælland og i særdeleshed landsdelene Syd- og Vestsjælland. Krisen – og for eksempel tvangsauktionerne – ramte slet ikke Jylland i samme grad, og de fleste jyske kommuner havde ikke gennemlevet nogen boligboble.
Hvis man kan overføre erfaringerne fra årene 2007-2012 (boligboblen bristede så småt i 3. kvartal 2006, men Finanskrisen ramte i oktober 2008), så vil parcelhusmarkedet i produktions Danmark klare sig mindeligt gennem denne krise. Den historisk lav obligationsrente tager brodden af et midlertidigt indkomsttab. Det vil være tåbeligt at erklære krisen ovre, men der er plads til en forsigtig optimisme.