Negative realrenter – et misforstået begreb i boligdebatten

Gennem de senere år har vi hørt det gang på gang – inflationen overstiger realkreditrenterne på FlexLån®, og dermed er det ”gratis” at låne penge til boligkøb. Til tider er dette fokus på den negative realrente imidlertid ganske absurd. Ser vi således på inflationen i løbet af 2. halvår 2012, lå inflationen på gennemsnitligt 2,3 %, og F1-renten lå på et niveau omkring 0,5 % – det giver en negativ realrente på 1,8 %. Her i starten af 2013 er inflationen faldet mærkbart til 0,9 %, mens F1-renten i skrivende stund er i omegnen af 0,4 %. Dermed er realrenten steget betydeligt med 1,3 %-point til nu -0,5 %. Med andre ord indikerer det jo, at danskerne oplever en hastig stigende realrente, og dermed er dårligere stillet rent økonomisk end i andet halvår af 2012! Intet kunne imidlertid være mere forkert – realrentefaldet skyldes især udviklingen på afgiftsfronten – herunder afskaffelsen af fedtafgiften – og det har næppe stillet danskerne dårligere. Der er i stedet tale om en glædelig udvikling for både danskerne og boligmarkedet i form af, at inflationen er faldet kraftigt, og vores lønudbetalinger dermed løber længere på literen.

Boligejerne har ikke haft meget at glæde sig over i tiden med negative realrenter

Set fra boligejernes side betyder den negative realrente i princippet kun, at gælden bliver mindre værd i forhold til den kurv af varer og tjenesteydelser, man køber i hverdagen, og det stiller ikke ligefrem en bedre rent økonomisk. Kun såfremt, at de negative realrenter er sammenfaldende med en periode, hvor lønvæksten løber hurtigere end inflationen og boligpriserne er stigende. Set i den kontekst har de seneste par år med negative realrenter været en hård tid for boligejerne. Her har lønvæksten været den laveste i flere årtier og inflationen har været relativ høj. Det har resulteret i, at danskernes købekraft har været på skrump, og ligeledes har boligpriserne også vendt snuden nedad med betydelige formuefald til følge. Boligejerne kan med andre ord være glade for de ekstremt lave renter, som alt andet lige har holdt hånden under privatøkonomien og understøttet boligmarkedet – men selve de negative realrenter har man ikke fået glæde af.

Er det nemt at tjene penge ved at låne penge med negative realrenter?

At låne penge til en negativ realrente lyder jo også besnærende, og giver et billede af, at man nærmest kan tjene penge på at låne penge. Det er imidlertid ikke så ligetil, at ”tjene” penge ved at låne penge, som det ellers til tider fremgår af de senere års historier om negative realrenter. I første omgang nytter det således ikke meget at låne pengene og placere dem under madrassen eller at placere dem på en almindelig indlånskonto med tæt på nul-rente. Man skal altså placere pengene et sted, der eksempelvis giver et afkast på linje med inflationen tillagt omkostningerne ved låneoptagelse. Det er til en start problematisk bare at ”skygge” inflationen ved at købe en kurv af varer og tjenester, der svarer til forbruget i en almindelig husholdning – det er ikke sådan lige at opbevare en liter yoghurt, noget kylling og en pakke smør etc. et års tid og sælge det igen.

Alternativt kan man sætte pengene i noget, hvis værdi kan forventes at følge inflationen eller derover. Boligmarkedet kan imidlertid ikke sige sig fri for risikoen for yderligere prisfald og udsvingene på de finansielle markeder er også store. Ydermere er det i denne sammenhæng også værd at bide mærke i, at den negative realrente kun gælder for lån med variabel rente, og dermed påtager man sig som låntager også en renterisiko. Med andre ord er det svært for almindelige danskere, der ikke ønsker større risiko i privatøkonomien at drage nytte af den negative realrente. I det hele taget gælder det som altid for almindelige danskere, at de skal holde sig fra at investere for lånte penge.

Samlet set er begrebet negativ realrente en malplaceret størrelse i de løbende debatter om boligmarkedet – i hvert fald er det ikke ligefrem noget, der gør os klogere på de underliggende tendenser på hverken boligmarkedet eller i forhold til danskernes private økonomi eller lånevaner.