Indblik er i denne uge skrevet af advokat Helle Larsen.
Her kommer en historie om, hvordan begge ægtefæller kan komme i klemme, hvis den ene ejer en overbelånt ejendom, og man går fra hinanden?
En fraskilt kvinde henvendte sig for nogen tid siden til mig. Hun var fortvivlet og vidste ikke, hvordan hun skulle komme videre økonomisk.
Hun stod som ejer af en dejlig ejendom, som var nyrenoveret, og som lå skønt lidt ude på landet. Hun og ægtefællen havde levet sammen på ejendommen, men var begge fraflyttet. Hendes tidligere ægtefælle havde kautioneret for lånet i kreditforeningen og var meddebitor på lånet i banken.
Den tidligere ægtefælle havde i flere omgange tilkendegivet, at han ville overtage ejendommen. Det blev bare ikke til noget. I skifteretten gentog den tidligere ægtefælle tilbuddet om at overtage ejendommen uden dog at ville sige noget om pris og vilkår. Han ville få sin advokat til at sende et tilbud. Men der kom stadig ikke noget tilbud, så det var svært at vide, om der reelt var uenighed om værdien og vilkårene.
Så anmodede hun en ejendomsmægler om at foretage en vurdering af ejendommen. Mægleren vurderede ejendommen til en værdi under den samlede belåning. Med vurderingen i hånden blev kreditforeningen og banken spurgt, om de ville acceptere et udbud af ejendommen til vurderingsprisen. Det ville de ikke ”for der var jo endnu ikke nogen restancer”.
Nu ville hun så spørge, hvad hun kunne gøre? Hun kunne ikke betale terminerne og de løbende udgifter på ejendommen, og hun kunne ikke komme af med ejendommen. Her blev gode råd dyre – ikke på grund af advokatens honorar – men fordi der uanset hvilken løsning, man vælger, er omkostninger på flere fronter.
Eneste mulighed for et salg
Selv om hun ikke betalte til bank og kreditforening, betød oplysningerne fra bank og kreditforening, at den tidligere ægtefælle tilsyneladende sørgede for betaling af ydelserne til bank og kreditforening. Hvorfor han så ikke sørgede for at komme med et forslag til overdragelse, må stå ubesvaret hen. Det forekommer at være en for ham ganske dyr og usikker løsning.
For min klient ville den eneste mulighed for at gennemtvinge et salg – når omstændighederne var som her – være at sørge for, at ejendomsskat/brandforsikring ikke blev betalt. En sådan restance ville udløse en tvangsauktion.
Men en tvangsauktion betyder dels en registrering som dårlig betaler i forskellige systemer, dels at der erfaringsmæssigt bliver et større tab for alle parter inklusiv banken og kreditforeningen. Den del af gælden, der ikke bliver dækket under tvangsauktionen, vil min klient stadig hæfte for.
Da der i mellemtiden var gået næsten fire år siden samlivsophævelsen, besluttede min klient, at dette var den eneste mulighed for hende for at komme ud af ejerskabet.
Ender man i en kompliceret situation efter en skilsmisse, er det min anbefaling at sikre sig en skriftlig aftale med sin tidligere ægtefælle så hurtigt som muligt, så man ikke ender med at blive fanget i noget, hvor man får svært ved at komme videre.
