De ”ældre” bliver boende i parcelhuset

For første gang nogensinde fylder andelen af parcelhusejere i alderen 60 år og derover mere af parcelhusmarkedet, end deres samlede andel af befolkningen herhjemme. I dag udgør parcelhusejerne i alderen 60 år og derover 24,7 % af parcelhusmarkedet, mens de “kun” udgør 24,3 % af befolkningen. Samtidig er andelen af befolkningen fra 60 år og opefter i parcelhus steget væsentligt mere end demografien ellers skulle tilsige over de seneste godt 30 år. Tilbage i starten af 1980 var mere end 15 % af parcelhusejerne i en alder fra 60+, mens samme aldersgruppe udgjorde små 20 % af befolkningen. Tallene taler dermed deres tydelige sprog om, at danskerne bliver boende i parcelhuset længere op i årene end tidligere. Det skal ses i lyset af, at vi både lever længere og med et bedre helbred end tidligere. Det betyder alt andet lige, at man nemmere kan ”overkomme” at bo i et parcelhus med de praktiske opgaver, der følger.

Samtidig har der gennem de seneste godt 30 år været en tendens til, at færre og færre unge mennesker ejer parcelhus. I dag er det ”kun” i underkanten af hver femte person i alderen mellem 18-39 år, der bor i parcelhus mod næsten hver tredje tilbage i starten af 1980´erne. En del af faldet kan forklares af, at denne aldersgruppe udgør en mindre demografisk andel – men det er kun lidt under halvdelen af faldet i beboerandelen, der kan forklares ud fra den demografiske udvikling. Andre vigtige forklaringer på den faldende repræsentation af aldersgruppen 18-39 år i parcelhusene er ændringerne i familiemønstrene. Vi bliver gift og får børn senere i livet end tidligere, og det udskyder alt andet lige behovet for at skifte lejligheden ud med hus og have. Eksempelvis har den gennemsnitlige alder for førstegangsfødende kvinder bevæget sig fra 24,6 år i 1980 til aktuelt godt 29 år.

Vender vi blikket mod københavnsområdet, er det blevet endnu mere usædvanligt at unge mennesker i dag bor i parcelhus sammenlignet med på landsplan. En af de oplagte forklaringer er, at det er blevet mere vanskeligt for unge mennesker at få fodfæste på boligmarkedet i københavnsområdet. Således er huspriserne generelt steget mere end de disponible indkomster relativt til resten af landet over de seneste 30 år.

Nogle vil måske yderligere tilføje, at det er blevet mere tidens ånd, at flere og flere i alderen 18-39 år ønsker at bo by-nært – og dermed være tættere på “hele” pakken, men spørger man danskerne i alderen fra 18-27 år, er drømmen på sigt i høj grad stadig hus og have frem for den by-nære lejlighed. En undersøgelse foretaget af YouGov viser således, at næsten 65 % af danskerne i denne aldersgruppe foretrækker parcelhuset på sigt.

Over de kommende årtier står vi foran store forskydninger i befolkningssammensætningen, og det vil uden tvivl få implikationer for boligmarkedet. Den præcise effekt er mere end svær at spå om, men helt grundlæggende ventes der at blive flere af os. Frem mod 2030 ventes befolkningen at stige med i omegnen af 350.000 personer. Det vil i sagens natur betyde en stigende efterspørgsel efter tag over hovedet – særligt hvis man kombinerer det med de senere års tendenser til, at flere og flere over tid bor alene. Ud af den forventede stigning på 350.000 personer kan 387.000 personer henføres til aldersgruppen 60+, mens der ligefrem ventes et fald i aldersgruppen fra 24-59 år på godt 25.000 personer. Denne befolkningsforskydning kan i udgangspunktet tale relativt mere imod parcelhuset sammenlignet med resten af boligmarkedet, da der i højere grad må formodes at være et stigende behov for boliger, som er nemme at holde i hverdagen og som tilbyder gode praktiske løsninger til ældre.

Når det er sagt, er det for tidligt at dømme parcelhuset ude – det faktum at vi lever længere og med et bedre helbred betyder også, at vi vælger at blive boende i længere tid i parcelhuset. Det er jo netop denne udvikling, vi har været vidne til over de seneste 30 år.