Indblik er i denne uge skrevet af Bo Sandberg, der er cheføkonom i Dansk Byggeri.
Her i 2020, hvor vi fejrer 100-året for den sønderjyske genforening, har vi ved skæbnens ugunst haft lukkede grænser meget af foråret… Og i 75-året for Danmarks befrielse er et mørklægningsgardin pludselig blevet trukket ned foran et ellers rimelig skyfrit økonomisk baggrundstæppe.
Coronapandemien udfordrer især den internationale del af økonomien, mens udsigterne for den indenlandske danske økonomi er noget bedre. Vi gik ind i krisen med en økonomi i topform, uden de store ubalancer. Og nok så vigtigt, udgør boligmarkedet nu – i modsætning til under finanskrisen – et vigtigt stabiliserende element.
Den resolutte corona-nedlukning indebar den største økonomiske katastrofeopbremsning nogensinde i fredstid, og har i dette forår givet os nogle styrtdykkende kurver, som nok de færreste økonomer troede, vi skulle opleve i vores levetid. Og selvom bunden – for eksempel i forbrugerforventningerne – blev nået i april, så har især turismen og oplevelsesøkonomien lidt så store tab, at der nok vil gå 2-3 år før den samlede danske økonomi er tilbage på den produktion og velstand, vi havde før corona ramte os.
Vi forventer et V-scenario
Det ser dog noget lysere ud for bygge- og anlægsbranchen, hvor det såkaldte V-scenario for genopretningen er ganske realistisk. På baggrund af syv års opsving nåede byggeriet med 180.000 medarbejdere i 1. kvartal at runde den højeste beskæftigelse siden 2007, og i modsætning til flere andre lande, blev byggepladserne i Danmark ikke lukket ned.
Hertil kommer, at det suspenderede anlægsloft i kommunerne allerede i 2020 har sat gang i tiltrængte vedligeholdelses- og anlægsprojekter, som samtidig sikrer gode solide danske arbejdspladser.
Det samme gælder for den politiske milliardaftale om energirenovering af 72.000 boliger i den almene sektor – finansieret af lejerne selv via Landsbyggefonden – som især i 2021 får stor aktivitetsmæssig effekt.
Endelig har perioden med hjemmearbejde åbnet mange private boligejeres øjne for behovet for boligforbedringer, og mange har i foråret 2020 kanaliseret nogle af de penge, man plejer at bruge på rejsebudgettet, over i enten sommerhuskøb eller boligforbedringer.
Byggeri er en del af løsningen
Alt er dog ikke fryd og gammen. Coronapandemien har ført stor usikkerhed med sig. Og hvis der er noget, erhvervslivet er allergisk overfor, er det usikkerhed, som blandt andet forplanter sig i forsigtighed i forhold til nye investeringer, ikke mindst i eksportvirksomhederne.
Det udfordrer det konjunkturfølsomme erhvervsbyggeri. Samtidig er der også meldinger fra andre dele af byggeriets værdikæde om, at arkitekter, rådgivere og ingeniører har færre opgaver at regne på, som med matematisk sikkerhed også rammer de udførende entreprenører længere nede ad vejen.
Samlet forventer Dansk Byggeri et mindre fald på 3-5 procent i omsætning og beskæftigelse i 2020 og en tilbagevenden til 2019-niveauet i 2021, hvor også Femernforbindelsen så småt påbegyndes. Nok så væsentligt ændrer corona ikke på, at bygge/anlæg i de kommende år strukturelt vil fylde meget i landskabet.
Behovet for grøn omstilling, klimatilpasning, kystsikring, energirenovering og urbanisering går jo ikke væk i mellemtiden. Byggeriet er dermed i høj grad en del af løsningen og ikke en del af problemet!
Det kan vi lære af krisen
Det samme gælder heldigvis boligmarkedet, hvor ikke mindst den ugentlige statistik fra Boligsiden taler sit tydelige sprog om flere handler i 2020 end i 2015-2019 indenfor alle kategorier af boliger. Høj handelsaktivitet er vel nok det allervigtigste sundhedstegn for boligmarkedet – og kaster som positiv sideeffekt også mange håndværksarbejdspladser af sig, da det typisk er i forbindelse med ejerskifte, at boliger renoveres.
Afslutningsvis er her seks lærdomme og iagttagelser at gøre omkring corona og boligmarkedet:
1) Vi får i gennemsnit brug for flere kvadratmeter til hjemmekontorer.
2) Betydningen af pendlingsafstand mindskes marginalt.
3) Vi ser et varigt løft i sommerhusefterspørgslen, som måske allerede var på vej som følge af klimadebatten.
4) Krisetider får flere ind på universitetsstudierne, hvilket giver stigende efterspørgsel efter studieboliger i byerne.
5) Trods corona er urbanisering stadig den dominerende megatrend.
6) Og som en fast følgesvend i krisetider vil en del af boligefterspørgslen flyttes fra ejerlejligheder til lejelejligheder.