Indblik er i denne uge skrevet af Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker & boligøkonom i Nordea Kredit.
Det er ikke frygten for stigende renter, der får boligejerne til at ligge vågen om natten. I hvert fald er der ikke ret mange boligejere, der vurderer, at en stigende boligrente udgør nogen nævneværdig trussel for, om de kan betale ydelsen på deres lån. I stedet går bekymringerne på ledighed, opløsning af parforholdet, alvorlig sygdom, stigende boligskatter og uventede reparationer.
En ny måling, som Nordea har foretaget i samarbejde med YouGov med over 1.000 respondenter, viser, at blot tre procent af boligejerne angiver stigende boligrenter, som den største fare for, om de får svært ved at betale deres boligudgifter.
Umiddelbart virker det som en lav andel, ikke mindst når man husker på, at 58 procent af alle realkreditlån stadig har en variabel rente, og at hele 34 procent af alle realkreditlån har både variabel rente og afdragsfrihed. Og her rammer en rentestigning altså hårdt.
En fordobling af ydelsen
Tager man udgangspunkt i et afdragsfrit F3-lån på en million kroner, der optages i dag, så ligger renten på cirka -0,2 procent og den månedlige ydelse efter skat på 650 kroner. Stiger renten med bare ét procentpoint kommer ydelsen op på 1.200 kroner, hvilket næsten svarer til en fordobling i forhold til i dag.
En rentestigning fra -0,2 procent til 0,8 procent er ikke meget. I årtiet inden Finanskrisen, og dermed inden at verdens rentemarkeder gik af lave og pressede renterne ned på nogle niveauer, man ikke tidligere havde troet mulige, lå den gennemsnitlige F3-rente på 4,2 procent.
Kommer F3-renten op på det niveau igen, forvandles den nuværende ydelse på de 650 kroner efter skat til en ydelse på 3.140 kroner. Det svarer til, at ydelsen til realkreditinstituttet bliver næsten fem gange så høj, som den termin boligejerne betaler i dag. Det er ikke småpenge, hvis man har et stort lån på flere millioner kroner.
Hårdtslående rentestigning
Når boligejerne ikke mener, at renten udgør en større risiko, for om de får svært ved at betale deres boligudgifter, kan det skyldes, at boligejerne har godt styr på deres økonomi, og at en femdobling af terminen ikke giver de boligejere, der har valgt et afdragsfrit lån med variabel rente, nogen større økonomiske udfordringer. Men det kan også skyldes, at boligejerne ikke ved, hvor hårdt en rentestigning slår igennem på privatbudgettet, og at renten har været lav i så mange år, at det ikke længere er noget, der bekymrer boligejerne.
De forhold, boligejerne bekymrer sig om, er derimod skilsmisser, sygdom, ledighed, boligskatter og uventede reparationer, når de skal vurdere de største farer for, at de får svært ved at betale deres boligudgifter. Således svarer 22 procent af boligejerne, at skilsmisse og sygdom er den største fare, mens andre 22 procent nævner øgede boligudgifter til for eksempel boligskatter og uventede reparationer.
17 procent svarer, at ledighed er den største bekymring, mens de resterende 37 procent fordeler sig på syv procent, der svarer ”andet”, tre procent der svarer ”faldende boligpriser” og 25 procent, der svarer ”ved ikke”.
Det er således de tætte personlige forhold, der bekymrer boligejerne mest, mens de økonomiske forhold spiller en mindre rolle for, om de får problemer med at betale de boligrelaterede regninger. I hvert fald når de selv skal vurdere det.