I denne uge er Indblik skrevet af projektdirektør Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videncenter.
I disse år sker der en hastig aldring af den danske befolkning forstået på den måde, at gennemsnitsalderen er for opadgående i de fleste kommuner. Andelen af befolkningen, der er 65 år eller ældre, stiger, og den proces ventes at fortsætte uafbrudt i de næste årtier. Ydermere er aldringen ulige fordelt geografisk. I København og dele af omegnen falder gennemsnitsalderen ligefrem, der sker altså en foryngelse. I områderne uden for de største byer stiger gennemsnitsalderen derimod relativt hurtigt. Vor bybefolkning bliver yngre, mens landbefolkningen bliver ældre.
Hvad kommer det til at betyde for boligmarkedet? Om knap 30 år, i 2045, prognosticerer Danmarks Statistik, at der i 6 kommuner vil være mere end 40% af befolkningen, der er 65 år eller ældre. I 5 kommuner vil ældreandelen ligge mellem 35 og 40%. Og i 28 kommuner vil den ligge mellem 30 og 35%. I dag har vi blot 5 kommuner, hvor andelen af ældre er over 30%, og den højeste andel findes på Læsø med 35,7%. I dag trækker vi på skuldrene af Læsø og siger, at ”det er jo ekstremt, men det er også en ø langt væk fra alting ude i havet”. I fremtiden vil mange kommuner have en befolkningsstruktur som Læsø har i dag.
Kilde: www.statistikbanken.dk, tabel FRKM116.
Man behøver kun at kaste et enkelt blik på figuren over ældreandelen i udvalgte kommuner for at indse, at problematikken også er et storby – yderområde problem. Den problemstilling er oppe og vende i mange sammenhænge, ofte kommunaløkonomisk, men hvis man lader den vinkel ligge et øjeblik, så må man erkende, at aldringen mange steder i Danmark bliver så udtalt, at det naturnødvendigt må komme til at præge boligmarkedet, den enkelte villavej og den enkelte boligejer mange steder. Man har talt om ”sølvbryllupskvarterer” i for eksempel Københavns omegn, men aldringen i dag i disse kommuner er for intet at regne med, hvad der er på vej ude i provinsen. Hvordan vil vore villakvarterer se ud i fremtiden, når en større del af beboerne får sværere ved selv at klare den løbende vedligeholdelse? Og når færre orker at kaste sig ud i større krævende renoveringer med alt det bøvl med rådgivere og håndværkere, rod og forsinkelser, som det kan kaste af sig? De gør-det-selv entusiaster, der frekventerede byggecentrene i 1990’erne vil ikke alle stå i kø ved kasseapparaterne i 2020’erne.
Det er vigtigt at få en diskussion om, hvordan vi sikrer vedligehold og forbedringer – herunder ikke mindst energirenovering – i de villakvarterer, hvor beboerne i fremtiden bliver mere grå- og hvidhårede. De områder i Danmark, hvor boligpriserne er under pres, fordi folketallet stagnerer eller direkte falder, er denne diskussion om boligmarkedet ekstra vigtig. Herude vil mulighederne for at lånefinansiere forbedringer alt andet lige være ringere. Og vi nu står i en situation, som vi aldrig før har prøvet herhjemme, hvad angår befolkningens alderssammensætning.
