Sommerhusmarkedet i en tid med corona

Indblik er i denne uge skrevet af Christian Hilligsøe Heinig, der er cheføkonom hos Realkredit Danmark.
Skrevet af Indblik-forfatter
GEM ARTIKEL    Indblik i Boligmarkedet   10. maj 2021   ·   5 MIN

Indblik er i denne uge skrevet af Christian Hilligsøe Heinig, der er cheføkonom hos Realkredit Danmark.


Denne artikel er en del af vores coronatema
Gå til tema

Aktiviteten på sommerhusmarkedet har slået alle rekorder gennem coronakrisen. Det var der næppe mange, der havde set komme tilbage i starten af krisen.

Et af de interessante spørgsmål i forbindelse med opturen er, hvorvidt pandemien har skabt nogle nye tendenser på sommerhusmarkedet – eller om der generelt blot er tale om en fortsættelse af den eksisterende adfærd.

Det har vi forsøgt at blive lidt klogere på ved at dykke ned i vores egne data for ejerskiftesager på sommerhusmarkedet over de senere år.

Hvad med de ”nye” sommerhuskøberes økonomi?

Sommerhusmarkedet har typisk karakter af et luksusgode, hvor det vælges til af dem, som har en solid privatøkonomi. Der er ikke noget i vores data, som tyder på, at denne konklusion har ændret sig med et skred til det værre i sommerhuskøbernes økonomi under pandemien.

De mange nye sommerhusejere har således ikke presset økonomien en ekstra gang for at have et alternativt sted at være i en tid med restriktioner og nedlukninger.

Det ses for det første af den såkaldte gældsfaktor, der ser på kundens samlede gæld i forhold til indkomsten. Her kan vi se, at gældsfaktoren under coronakrisen i gennemsnit har været på 3,05 i perioden fra 2. kvartal 2020 til 1. kvartal 2021. Til sammenligning lå den på 3,13 i perioden fra 2017 og frem til slutningen af 2019.

Sammenholder man endvidere realkreditlånet til ejerskifte med sommerhusets værdi, er der heller ikke noget, der tyder på et dårligere udgangspunkt for køberne under pandemien. Snarere tværtimod – den gennemsnitlige belåningsgrad har været en lille tand lavere under corona.

Tager sommerhuskøberne en større risiko i lånevalget?

Sommerhuskøberne prioriterer i stadig højere grad fastforrentede realkreditlån – helt som vi også ser på ejerboligmarkedet generelt.

Næsten to tredjedele af sommerhuskøberne ender med at tage et fastforrentet lån – denne andel var nede på 56 procent i perioden fra 2017-2019. Derved går tendensen snarere i retning af øget robusthed i lånevalget frem for det modsatte.

Afdragsfriheden har dog haft en svagt stigende tendens. Helt præcist har 36 procent af udlånet til sommerhuskøb været afdragsfrit i perioden fra 2. kvartal 2020 og frem til nu mod 31 procent i årene før.

Det er dog svært at konkludere, om det er et øget tegn på samlet set mere risiko for køberne. Under alle omstændigheder er der ikke tale om en markant ændring i brugen af afdragsfrihed til sommerhuskøb.

Er der flere ”yngre” købere på sommerhusmarkedet?

Det er ingen hemmelighed, at sommerhusmarkedet i høj grad er karakteriseret ved ejere, der er godt op i årene. Den gennemsnitlige sommerhusejer er således i omegnen af 60 år.

Et oplagt spørgsmål er dog, om coronakrisen har fået flere ”yngre” aldersgrupper ind på sommerhusmarkedet – i en tid, hvor det er blevet muligt for mange at kunne arbejde hjemmefra og samtidig få lidt mere luft og rum omkring sig.

Ser vi på aldersgrupperne 18-29 år og 30-39 år, har der faktisk været et marginalt fald i andelen af sommerhuskøbere under pandemien. De 30-39-årige står for omtrent 11 procent af sommerhuskøbene.

Til gengæld har ”kernekøberne” i alderen 40-49 år og 50-59 år øget deres andel af efterspørgslen en smule. Disse to alderssegmenter står for henholdsvis cirka 30 procent og 35 procent af efterspørgslen.

Helt generelt er der dog tale om mindre forskydninger i efterspørgselsmønstrene på tværs af aldersgrupper. Den gennemsnitlige alder for en sommerhuskøber er faldet fra 52,1 år før corona til 51,4 år under corona.

Har flere i de store byer købt sommerhus?

Indbyggerne i landets store byområder står for en relativ stor del af det samlede køb af sommerhuse. I forbindelse med coronakrisen har der været spekuleret i, om indbyggerne i de store byer har fået endnu mere appetit på sommerhusmarkedet for at komme væk fra smitterisiko i storbyen samt de bedre muligheder for at bruge sommerhuset mere i en tid med hjemmearbejdsplads og hjemmeskole.

Vores data viser imidlertid, at det ikke er en relativ større del af efterspørgslen efter sommerhuse, der kommer fra indbyggerne i landets store byer.

Over det seneste års tid har København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg stået for små 32 procent af aktiviteten på sommerhusmarkedet. Ser man på perioden før corona, stod disse områder for små 33 procent af sommerhuskøbene. Zoomer vi ind på København og Frederiksberg er konklusionen den samme – et lille fald i andelen fra 21,7 procent til nu 19,9 procent.

Køber vi sommerhus i de ”samme” områder som tidligere?

Fra tidligere undersøgelser ved vi, at danskerne i høj grad prioriterer geografisk nærhed til sommerhuset, så man i højere grad kan komme hurtigt til og fra sommerhuset.

Dette efterspørgselsmønster gælder også indbyggerne i København, hvor i omegnen af 90 procent af sommerhuskøbene placerer sig enten på Sjælland eller på Lolland-Falster. Det er omtrent samme andel både før og under corona. Heller ikke her er der altså tegn på et tydeligt skifte i efterspørgslen.

Dykker man lidt længere ned i data, kan man se, at der er en smule forskel i efterspørgselsmønstrene, men det kan i høj grad også forekomme som en konsekvens af det givne udbud på sommerhusmarkedet frem for et skifte i præferencer.

Odsherred har tabt lidt terræn, hvor kommunen i årene før corona stod for 27 procent af efterspørgslen mod nu 20 procent. Gribskov er uændret med cirka 25 procent af efterspørgslen, mens det øvrige Sjælland og Lolland-Falster har vundet lidt ”markedsandele” på bekostning af Odsherred.

Større eller mindre sommerhuse?

Ser vi ind i vores egne data virker det som om, at efterspørgslen på sommerhusmarkedet ikke er rettet specifikt ind på hverken størrelse eller det billigere segment af markedet.

I stedet afspejler det i høj grad det aktuelle udbud på sommerhusmarkedet – et udbud, der er tæt på historisk lavt, når man holder det op mod den aktuelle handelsaktivitet.

Andelen af solgte ”billige” sommerhuse under 1 million kroner står faktisk for en lavere andel af markedet nu end før corona, og antallet af kvadratmeter på de solgte sommerhuse har været svagt stigende – fra cirka 90 kvadratmeter til små 93 kvadratmeter.

Denne stigning kan være et resultat af flere nybyggede sommerhuse, der kommer på markedet, som typisk er større end den eksisterende boligmasse.

Ingen nye tendenser 

Umiddelbart er det med vores øjne lidt overraskende, at der ikke er mere tydelige forskelle i efterspørgselsmønstrene på sommerhusmarkedet før og under corona – også taget i betragtning af den markante aktivitetsstigning, vi har været vidne til i en meget usædvanlig tid.

Ikke desto mindre er det med vores øjne en god nyhed for sommerhusmarkedet i forhold til at vurdere robustheden af den seneste tids optur. Særligt i forhold til, at køberne på sommerhusmarkedet overordnet set synes mindst lige så robuste økonomisk set som tidligere, og at der er en stigende søgning mod fast rente.

Endeligt er det også værd at bide mærke i, at efterspørgslen efter sommerhuse synes bredt funderet, og at det ikke er nye efterspørgselsmønstre, der er dukket op under pandemien, som måske kunne have været mere eller mindre holdbare over tid.

Havde det eksempelvis været en kraftig øget søgning mod sommerhusmarkedet fra de ”yngre” aldersgrupper eller fra indbyggere i de store byområder, ville det øge risikoen for en tilpasning af efterspørgslen, når tingene før eller siden bliver mere normale og pandemien er lagt bag os.

 

Kan du lide det, du læser? Få de vigtigste nyheder med vores nyhedsbrev, der udkommer to gange om måneden. Tilmeld dig i dag.