Indblik er i denne uge skrevet af Lise Nytoft Bergmann, der er chefanalytiker og boligøkonom hos Nordea Kredit.
De fleste, der har fulgt boligmarkedet i det forgangne år, har bemærket den kraftige interesse, der har været for at handle bolig, og de deraf stigende priser. For når der er mange, der gerne vil købe, og færre der gerne vil sælge, er det naturligt, at priserne stiger.
Ifølge Boligsiden er huspriserne steget med næsten 6 procent det seneste år, cirka 15 procent de seneste tre år og knap 25 procent de seneste 5 år. Det er et godt stykke mere end den stigning, de fleste danskere har oplevet i lønningsposen i samme tidsperiode, og derfor er det naturligt, hvis potentielle købere bekymrer sig om deres muligheder på boligmarkedet.
Høje boligpriser men rimelige boligomkostninger
Den glade nyhed er dog, at bekymringsrynken ikke behøver at være særligt dyb. I hvert fald ikke de fleste steder i landet. For kigger man på den månedlige omkostning ved at eje en bolig, er niveauet ikke voldsomt højt historisk set.
Det skyldes ikke mindst de kraftige rentefald, vi har været vidne til i 10’erne, samt skattestoppet og skatteloftet fra 2003, der betyder, at boligskatterne ikke er steget nær så meget som priserne.
For når banken skal vurdere, hvor dyr en bolig en familie kan blive kreditgodkendt til, lægger den mere vægt på de samlede udgifter ved at bo i boligen, end på hvor meget boligen koster.
I dag vil en gennemsnitlig parfamilie skulle bruge cirka 20 procent af deres månedlige indkomst efter skat på at bo, hvis de ønsker at købe et gennemsnitligt hus på 150 kvadratmeter. De vil finansiere det med et 30-årigt fastforrentet realkreditlån med afdrag på 80 procent af købesummen, et banklån på 15 procent og en opsparing på de sidste 5 procent. I beregningen er der ud over finansieringsomkostningerne også taget højde for ejendomsværdiskat og grundskyld, der også må betragtes som en del af de faste udgifter ved at eje et hus.
De 20 procent er mindre end de knap 23 procent, som det historiske gennemsnit for boligbyrden udgør siden 1992, og væsentligt mindre end de 33 procent, boligbyrden var oppe på i 2007, da boligpriserne var højest i 00’erne.
Fortsat gode muligheder for lån
Der er store regionale forskelle på boligpriserne, og derfor er det heller ikke nogen overraskelse, at boligbyrden er højere i og omkring hovedstaden end i resten af landet.
I landsdelen København By udgør den nuværende boligbyrde cirka 45 procent, og det betyder, at en parfamilie her skal bruge en væsentligt større andel af deres disponible indkomst på at bo end i resten af landet, hvis de vel at mærke ønsker et gennemsnitligt hus.
Det er en betragtelig andel, men som følge af de store rentefald, der har gjort det billigere at finansiere huset, og som følge af det gældende skattestop på ejendomsværdiskatten og skatteloft på grundskylden, har andelen trods alt været nogenlunde stabil de seneste år på trods af de mærkbart stigende priser.
De seneste års store prisstigninger har således ikke gjort det sværere at komme ind på boligmarkedet, da de er blevet fulgt af tilsvarende kraftige rentefald og pæne stigninger i den disponible indkomst.
På den baggrund kan boligkøberne trygt henvende sig i banken, da der stadig er gode muligheder for at få et lån.