Boligen som CO2-lager

Denne uges Indblik er skrevet af Lasse Koefoed Nielsen,formand for Landsforeningen Økologisk Byggeri. Privatfoto
Skrevet af Indblik-forfatter
GEM ARTIKEL    Indblik i Boligmarkedet   22. juni 2020   ·   3 MIN

Indblik er i denne uge skrevet af Lasse Koefoed Nielsen, der er formand for Landsforeningen Økologisk Byggeri.

Byggeri og bygningers drift står for cirka 40 procent af såvel vores energiforbrug som vores CO2-udledning og en tilsvarende del af vores affaldsproduktion. Derfor er det så væsentligt for den grønne omstilling, at vi bygger med større omtanke.

Den gode nyhed er, at byggeriet har mulighed for at gå fra at være klimaskurk til duks, hvis vi evner det.

Byggeriet er nemlig et af de få steder, hvor vi faktisk har mulighed for at ”sætte CO2 i banken”. Der bliver lavet en del forskning i at lagre CO2, men det meste ser desværre ud til at være frugtesløst. Men det, vi ved virker, er CO2-lagring i biomasse.

Hvis byggeriet i tilstrækkelig grad baseres på biomasse-materiale og i øvrigt materialer med ringe energiforbrug i produktionen, kan bygninger blive CO2-lagre i stedet for CO2-slugere.

Farvel til de traditionelle materialer

For at nå dertil kræver det, at vi minimerer vores forbrug af energitunge materialer som beton og mineraluld. Det er fantastiske materialer, som vi i den grad har baseret det moderne byggeri på. Men det er samtidig materialer, der har alvorlige udfordringer både i forhold til energiforbrug i produktionen/CO2-udledning, indeklima samt i forhold til at indgå i den cirkulære økonomi, som vi som samfund er i gang med at udvikle.

Derfor kræver omstillingen også, at vi både genlærer og innoverer på at anvende lokale biomasse-baserede materialer: træ i alle dets sorter og former (herunder CLT), hamp, hør, halm, tagrør, papirisolering, ålegræs og mange flere. Hvilket har andre fordele end CO2-lagring, nemlig gode egenskaber i forhold til arbejdsmiljø, indeklima, genanvendelse og æstetik.

Mere skov og flere træer

At basere byggeriet på biomasse rækker selvfølgelig ind i andre samfundsområder. Hvis byggeriet skal baseres på træ, kræver det også en større grad af skovdrift.

Vores landskab er præget af et andet meget ubæredygtigt fænomen. Nemlig den overdrevne dyreproduktion. Dyrkningen af foder til dyr optager cirka 80 procent af vores landbrugsjord. Vi ville gøre dyrene, os selv og klimaet en stor tjeneste ved at producere færre dyr og lade en god del af den landbrugsjord, dyrkning af dyrefoder optager, omlægge til skov.

Det er måske mærkeligt at komme ind på i et indlæg, der handler om byggeri, men en af nøglerne til den grønne omstilling synes at være at tænke på tværs af samfundsområder.

Det er netop blevet besluttet, at en stor del af landets statsskove skal fredes. Det er selvfølgelig på alle mulige måder en god idé at have store arealer med urørt skov. Men den pludselige fredning giver faktisk et stort forsyningsproblem for savværkerne.

Hvad der virkelig ville rykke for både klimaet og miljøet, ville være at plante ny skov i stor stil. Og dette kan ikke udelukkende være urørt skov, men må nødvendigvis også bidrage til fødevareproduktion, byggeri og øvrig produktion.

Bæredygtige alternativer for den enkelte boligejer

Disse samfundsbetragtninger kan måske virke lidt fjerne for boligejeren, der læser med her. Men efter min mening er det væsentligt at tænke klima og miljø med både i de store og små valg.

Så her kommer et par små forslag til udskiftning af konventionelle materialer ved mindre istandsættelser.

Når der skal efterisoleres, gør det en stor positiv forskel for klimaet, hvis der for eksempel indblæses papirisolering eller træfiberisolering i stedet for den traditionelle mineraluld. Tilbagebetalingstiden på efterisolering med mineraluld er så lang, at det er mere skadeligt for vores klimamål end hjælpsomt.

Når der skal males, kan man anvende alternativer til plastikmaling, for eksempel naturmaling eller lermaling. Når der skal mures eller pudses, kan man med fordel bruge kalkmørtel eller lermørtel og undgå cementen. Når der skal laves fundamenter, kan betonen erstattes eller minimeres ved brug af skruefundamenter.

Spændende hvem der bliver først på banen med typehuset der lagrer mere CO2 end dets opførelse udleder!

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Afstemning

Boligsidens presseservice

Boligsiden A/S
Kronprinsensgade 6, 2.
1114 København K
Telefon: 70 27 49 99
Mail: presse@boligsiden.dk
CVR: 12375646