Indblik er i denne uge skrevet af projektdirektør Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videncenter.
Modsat hvad man ofte hører i den offentlige debat, så er danskerne ikke en nation af forgældede. Tværtimod er danskerne som privatpersoner formuende, ganske som landet som helhed har en betydelig nettoformue overfor udlandet.
Hvis vi holder os til den private sektor og ser på gennemsnitsfamilien, så har den fra 2014 til 2017 haft en stigning i aktiverne fra 2.576.000 kr. til 2.831.000 kr. Det er et gennemsnit for alle familier, så det er ikke kun boligejerne, der er med. Aktiverne består af bolig (ejerbolig, andelsbolig og/eller fritidsbolig), biler, af indeståender i pengeinstitut og pensionsopsparinger.
Vender vi os nu mod passiverne – gælden – så har den været mere konstant i perioden. Den lå i 2014 på 862.000 kr., og i 2017 var den faldet marginalt til 855.000 kr. De store poster her er kreditforeningsgæld og lån i pengeinstitutter.
Da aktiverne klart overstiger passiverne, er der en nettoformue, og den var for gennemsnitsfamilien på 1.714.000 kr. i 2014, hvilket steg til 1.976.000 kr. i 2017. Det er ikke ligefrem billedet af et uansvarligt og forgældet samfund, der tegner sig her.
Ingen lånefinansieret forbrugsfest
Nu kan man hævde, at det er for teoretisk at se på gennemsnitsfamilier, der både tæller boligejere, andelshavere og lejere. Man kan også mene, at en del af aktiverne i form af boligen kan have en flygtig værdi, hvis boligmarkedet skulle komme ud i en ny krise som i 2009. Ydermere kan man argumentere, at pensionsopsparingen ikke er likvid for familien, hvis der skulle opstå en pludselig betalingskrise. Hvordan ser det ud, hvis man alene ser på ejerfamilier og sammenligner deres boligs værdi med kreditforeningsgælden?
Boligejerfamilierne havde i 2014 en nettoformue på ikke mindre end 3.010.000 kr., som steg til 3.546.000 kr. i 2017. Helårsboligens værdi steg i perioden fra 2.020.000 kr. til 2.274.000 kr. Kreditforeningsgæld tillagt prioritetsgæld til pengeinstitut steg i samme periode fra 1.132.000 kr. til 1.246.000 kr. Boligejerfamilierne har altså haft en stigende nettoformue i boligen. Vi er ikke vidne til nogen lånefinansieret forbrugsfest, hvor alle hæmninger kastes overbord.
Disse betragtninger gælder for gennemsnittet. Der kan altid være grupper, der er mere presset, måske fordi de er unge og ikke har nået at spare så meget op. Der er også personer, der er mindre risikosky og ligefrem søger spekulationen. Men de udgør ikke flertallet.
Tallene ovenfor er hentet fra Danmarks Statistiks ”Statistikbank”, og kan findes i tabellerne FORMUE1 og FORMUE5.