Førstegangskøber? Sådan får du råd til en fed ejerbolig

Indblik er i denne uge skrevet af Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit.

Det kan føles som et stort skridt at tænke ejerbolig. Og som et endnu større skidt at få råd til en. Men uanset hvor stort eller lille et beløb, der står på kontoen, er ejerboligen en mulighed for mange. Det kræver blot, at man gør sit forarbejde ordentligt.

Først og fremmest skal man være opmærksom på, at der er visse betingelser, man skal leve op til, for at købe egen bolig. Almindeligvis skal man have en opsparing, der er stor nok til at dække udbetalingen på de fem procent af boligens købspris, og derudover skal man have sparet op til de udgifter, der ikke kan medfinansieres, når boliglånene hjemtages. Det drejer sig blandt andet om tinglysning af skødet, udgifter til advokat, ejerskifteforsikring og flytteomkostninger.

Yderligere skal budgettet se fornuftigt ud efter boligkøbet, selv om man betaler både afdrag og fast rente på alle boliglån. Men inden man kommer så langt, er det en god idé at få overblik over situationen nu og her.

Opstil et budget

For at få overblik over økonomien opstilles et budget, der viser, hvordan familiens økonomi ser ud i dag.

Generelt anbefaler man, at rådighedsbeløbet, der skal dække dagligvarer og lommepenge, udgør minimum 5.000 kroner for én voksen og 8.500 kroner for to. Derudover kommer et beløb på 2.500 kroner per hjemmeboende barn.

Vigtige poster i et budget 
BoligHusleje, el, vand, varme, vedligeholdelse
ForsikringerBl.a. ulykkesforsikring, indboforsikring, rejseforsikring mv.
InstitutionerVuggestue, børnehave, skolefritidsordning
Telefon og TVLicens, abonnement, streamingtjenester mv.
A-kasse og fagforening
TransportRejsekort, billån, benzin, ejerafgift, forsikring, reparation og vedligeholdelse
Anden gældAfdrag og renter
Pensionsopspring
FritidsinteresserKontingenter, udstyr, deltagergebyrer til stævner/lejre mv.
KæledyrMad, dyrelæge, forsikring mv.
DagligvarerMad, rengøringsartikler mv.
LommepengeTøj, gaver, tandlæge, frisør, restaurant, byture, rejser, briller, medicin, mv.
Opsparing

(Kilde: Nordea)

Vær realistisk

Når man har fået styr på husstandens nuværende økonomi, skal man i gang med at få et overblik over, hvordan budgettet ændrer sig, hvis man køber ejerbolig. Eksempelvis skal man tage hensyn til ejendomsværdiskat, grundskyld, renovering, vedligeholdelse og eventuelle ændringer i de forbrugsafhængige udgifter til vand, varme og el. Dertil kommer, at udgiften til transport kan ændre sig, hvis man flytter længere væk fra arbejdspladsen, fritidsinteresserne eller familien.

Når budgettet er på plads, kan man regne baglæns, og få et overslag på, hvor meget man kan købe bolig for.

Det er vigtigt, at man er realistisk, når man opstiller budgetter. Det er de færreste, der kan holde ud at leve af rugbrødsmader og pasta med tomatsovs i længere tid af gangen, og hvis man er vant til at bruge mange penge på byture, rejser, tøj eller restauranter, bør man overveje grundigt, om det er noget, man har lyst til at ændre på fremadrettet.

Husk at se ud i fremtiden

Det er dyrt at købe og sælge en ejerbolig, og derfor anbefales det, at man har en tidshorisont på minimum fem år, før man køber ejerbolig. Mange boligkøbere forventer dog at bo i deres nye bolig i længere tid end det, og derfor er det vigtigt, at man forsøger at se ud i fremtiden, så alle ønsker og planer kommer med i budgettet.

Det kan være en familieforøgelse med udgifter til daginstitutioner, børnetøj og bleer, men det kan også være drømmen om det store bryllup med hele familien på gæstelisten eller en ekstra bil. Hvis jobsituationen er usikker, kan det også være rart at sætte lidt flere penge af til opsparing, end hvis man har en uddannelse med lav arbejdsløshed.

Samtidig er det vigtigt, at opsparingen er stor nok til at dække uforudsete udgifter, så budgettet ikke vælter, blot fordi der kommer en uventet tandlægeregning, hvis taget skal repareres, eller hvis vaskemaskinen går i stykker.

Prøv budgettet af inden boligkøbet

Når der er skabt overblik over budgettet, er det en god idé at prøve det af på de poster, hvor det kan lade sig gøre. Det kan være det nye lommepengebeløb, madbudgettet eller beløbet, der er sat af til fritidsinteresse og streamingtjenester. Det er surt at finde ud af, at man har været for optimistisk, når ejerboligen er erhvervet.

Når både det eksisterende og det nye budget er på plads, bør der være skabt overblik over, hvor meget man skal spare op, før boligdrømmen kan realiseres. Samtidigt bør man have en klar idé om, hvor meget man skal sætte til side hver måned og hvor længe, før boligjagten kan sætte ind.

De fleste banker hjælper gerne med at opstille et budget og lægge en plan for det fremtidige boligkøb. Man behøver ikke have det fulde overblik, før man henvender sig, og har man allerede en konkret bolig i tankerne, kan rådgiveren regne på, om det kan lade sig gøre allerede nu.