Indblik er i denne uge skrevet af Uffe Drejer, der er adm. direktør i home.
Det er påske, det er tid til redebyg i naturen og ikke mindst på boligmarkedet. For vi nøjes bestemt ikke med at kigge på ’fugle’.
Der er kommet gang i fødslerne igen i Danmark, og i nogle kommuner boomer det mere end i andre, viser en sammenligning af tal fra Danmarks Statistik. Under finanskrisen faldt fødselstallet, og det nåede bunden i 2013.
I 2017 var fertiliteten således 1,75, hvilket betyder, at hver kvinde i gennemsnit vil få 1,75 børn, hvis de fortsætter med at få børn i samme omfang. I 2013 var tallet nede på 1,67.
Vi får altså flere børn nu, og det er ganske vist små, positive tal på landsplan, men hvis vi zoomer ind på kommunerne, ser det nogle steder meget lyserødt og lyseblåt ud.
Rebild, Skanderborg, Lemvig, Allerød og Struer ligger helt oppe på børnetoppen. Her føjer hver kvinde i gennemsnit flere end to børn til adressen. I Rebild og Skanderborg får de således 2,38 børn, mens de andre kommuner i top fem får omkring 2,3 børn.
I Allerød er fødselsfrekvensen steget med 32 procent på bare fem år, og det er den største stigning i hele landet. Solrød, Tårnby, Odder og Brønderslev ligger med i top fem, når vi måler på de største spring frem i fødsler per kvinde. Her er der alle steder tale om plusser på mellem 20 og 25 procent.
Byerne i bunden
Ser vi derimod på, hvor der kommer færrest børn til, skal vi en tur til Odense, hvor det ikke bliver til mere end 1,58 børn. Lyngby-Taarbæk, København, Aalborg og Frederiksberg hænger også lidt i barnevognsbremsen. Her får kvinderne mellem 1,60 til 1,64 babyer.
Der er flere forklaringer på, at disse byer ligger i bunden. Det er byer med mange studerende og tilflyttere, der har uddannelse som deres primære mål. Med andre ord stifter de ikke familie lige med det samme.
Nogle steder er boligpriserne nu også så høje, at det begrænser mulighederne for boligkøb for mange par, der venter eller ønsker børn. Derfor vender de snuden hjemad efter studierne eller finder et hus i omegnskommunerne til de største byer.
Det giver så plads til nye trækfugle, der starter et studieliv på et kollegium eller i en forældrekøbt lejlighed. Og salget i forstæderne betyder, at ’de gamle krager’ i parcelhuset, hvor ungerne er fløjet fra reden, kan spejde efter et nyt sted at bo – skal det være et sommerhus eller en lejlighed?
Det er den slags bolig- og magejagt, der får tingene til at ske på boligmarkedet. 2018 er allerede godt i gang.
God påske – og god boligjagt!