Indblik er i denne uge skrevet af Jan Nordmann, der er kommunikationschef i EDC.
Efter boligboble og finanskrise i årene 2006-2009 fik politikere, meningsdannere og andet godtfolk travlt med at tænke over, hvordan den finansielle sektor polstres, så den er bedre rustet til nye kriser, og så vi undgår store konkurser eller statslige garantier for sektorens overlevelse. Det var der god fornuft i.
Denne polstring er blandt andet sket ved, at realkreditinstitutterne har givet gebyrskruen mere end blot et enkelt vrid, hvilket er foregået bemærkelsesværdigt ubemærket, idet renten samtidig har været faldende og nu er rekordlav.
Den enkelte boligejer betaler derfor i dag væsentligt mindre i rente, men til gengæld meget mere i gebyr. Spørgsmålet, der flittigt debatteres, er, om sektoren har benyttet chancen til at tjene mere end nødvendigt i forhold til den ønskede og krævede polstring.
Mere i pengetanken
Det er baggrunden for, at Konkurrencestyrelsen besluttede at se nærmere på, om konkurrencen på boligfinansiering nu også er så effektiv og omfattende, som det påstås, idet manglende konkurrence som bekendt giver mulighed for at fylde mere i pengetanken end nødvendigt. For godt en måned siden barslede Konkurrencestyrelsen så med sin omfattende og længe ventede analyse.
Konkurrencestyrelsens rapport er barsk læsning for den finansielle sektor. Som Konkurrencerådets formand Christian Schultz konkluderede:
”Siden finanskrisen er prisen på realkreditlån steget rigtig meget, og institutternes indtjening er øget. Bidragssatserne er steget i et omfang, der ikke kan forklares af højere omkostninger, herunder kapitalkrav. Vi burde ikke kunne se en sådan udvikling, hvis konkurrencen på markedet var effektiv.”
Alternativt finansieringsforslag
Konkurrencestyrelsen fremsætter konkrete forslag for at øge konkurrencen, blandt andet at ejendomsmæglerne igen skal have mulighed for at formidle lån, således som de havde det indtil 2015, hvor en lovændring forbød det.
Pointen er, at de fleste boligkøbere kun præsenteres for ét tilbud om lån, nemlig det de får fra deres egen bank. Det fremmer naturligvis ikke konkurrencen på området, og er da i henhold til Konkurrencestyrelsens analyse også en del af forklaringen på, at boligejerne de seneste år har oplevet voldsomt stigende gebyrer på deres boliglån.
Der er derfor grund til at hilse det velkomment, at der nu lægges op til, at ejendomsmæglerne får mulighed for at præsentere alternative finansieringsforslag til boligkøberne. Det vil betyde, at langt de fleste boligkøbere kan se et alternativ til deres banks tilbud, og måske også at flere får mod på at udfordre og forhandle de fremlagte løsninger.
Noget at komme efter
Meget tyder på, at der er noget at komme efter. På siden raadtilpenge.dk, som drives af Finanstilsynet, kan man eksempelvis se en opgørelse over, hvilke satser de forskellige realkreditinstitutter rent faktisk udbetaler lån med og dermed ikke bare en sammenligning af listepriser.
Her fremgår det, at nogle institutter har et meget stort spænd i ÅOP i de udbetalte lån, helt op til 1,5 procent. Med andre ord fremgår det, at nogle kunder formår at forhandle sig til en rabat på 15.000 kroner om året pr. lånte million i forhold til andre.
Kan mæglerne finde ud af det?
Jeg tror, det er vigtigt, at man ikke gør boligfinansiering mere kompliceret, end det reelt er. Nok er der mange begreber og ord i et lånetilbud, som ikke er en del af flertallet af danskernes hverdag, men i bund og grund drejer det sig om den enkeltes risikovillighed og tidshorisont med boligen.
Vejledning herom kan sagtens foregå på flere platforme og i flere rådgiversammenhænge, herunder hos ejendomsmæglere og advokater. Og så er det vigtigt at huske, at ejendomsmæglerne i mange år og helt frem til 2015 havde denne ydelse i sit produktsortiment.
Som ejendomsmæglere vil vi meget gerne løfte opgaven med bredt at informere om og formidle tilbud fra flere banker/realkreditinstitutter om boligfinansiering for at øge konkurrencen og for i sidste ende at sikre, at den enkelte forbruger foretager et aktivt valg samt opnår en billigere boligfinansiering.
Det bør naturligvis fortsat være således, at den egentlige bevilling af lånet alene sker hos den bank eller det realkreditinstitut, der har kreditrisikoen.