I denne uge er Indblik skrevet af Cheføkonom Lone Kjærgaard fra Arbejdernes Landsbank
Børn og bolig hører til det dyrebareste, vi har. Børn kan naturligvis ikke gøres op i kroner og ører, men både de, der har børn, og de, der drømmer om børn, kan vel hurtigt blive enige om, at det alligevel er vores dyrebareste ej. Boligen ER i kroner og ører det absolut dyrebareste eje målt i kroner og ører for de fleste danskere.
Børn og bolig hænger også ofte tæt sammen. Når et ungt par drømmer om børn, begynder tankerne ofte at kredse om ny bolig. Og når den etablerede børnefamilie på tre, fire eller fem har udsigt til at skulle vokse sig endnu større og blive til fire, fem eller seks, melder ønsket om mere plads sig også meget ofte.
Men desværre er det netop, når drømmen om flere kvadratmeter for alvor melder sig, at der samtidig bliver råd til færre. For børn koster penge. Og dét er vigtigt at tage højde for, når man søger rundt på boligsitene og indtaster overgrænsen for boligens pris.
Jo flere børn jo færre kvadratmeter
Som udgangspunkt skal man regne med, at familiens rådighedsbeløb skal være 2.500 kr. højere, når det første barn melder sin ankomst.
De penge skal blandt andet dække mad, tøj, fodtøj, bleer og udstyr til barnet som barnevogn, seng, gaver og legetøj. Men udover et højere rådighedsbeløb, stiger de faste udgifter også. Når barslen er slut, skal lille Alma eller lille Victor sandsynligvis i vuggestue. En sådan plads koster typisk mellem 2.500 kr. og 3.000 kr. om måneden. Så er der naturligvis børnepengene fra det offentlige, men de dækker kun omtrent halvdelen af vuggestuepladsen.
20 pct. mindre hus for første barn
Når regnebrættet er gjort op, betyder det, at et par med to typiske lønmodtagerindkomster på hver 30.000 kroner kan købe et hus, der er 20 procent mindre, når første barn melder sig på banen. Det er på landsplan i gennemsnit 42 kvadratmeter færre, end hvis parret ikke havde et barn.
I de områder, hvor kvadratmeterpriserne er høje, må de skære færrest kvadratmeter af boligdrømmen. I København bliver det eksempelvis til 22, mens det i et område med lavere kvadratmeterpriser som eksempelvis Vestjylland bliver til 62 kvadratmeter.
De kan i parentes bemærket naturligvis stadig købe langt flere kvadratmeter i Vestjylland end i København – ca. 3 gange så mange.
Halv så stort hus med fire børn
Får parret yderligere et eller to børn, bliver der kappet yderligere 10-15 procent af husets størrelse af pr. barn. For selv om der er stordriftsfordele i børn, skal man stadig regne med et ekstra månedligt rådighedsbeløb på 2.000 kr. for hvert efterfølgende barn. Med fire børn har parret rundt regnet råd til et halvt så stort hus, som dét, de havde råd til uden børn.
Mindre hus eller anden beliggenhed?
Det er med andre ord netop, når behovet for flere kvadratmeter er størst, at vi får sværere ved at få råd til det, fordi børn nu en gang koster penge. Der er dog ofte et par håndtag, man kan vælge at skrue på.
Har man udset sig dét område, hvor ens familie skal bo, kan man gå efter de mange kvadratmeter ved at søge i den billige del af området. De fleste lokalområder byder på et varieret udbud, når det gælder boligpriserne. Og mens børnene er hjemmeboende er det måske i højere grad kvadratmetrene, der er de afgørende, frem for den helt unikke – og ofte noget dyrere – beliggenhed.
Holder man fast i favorit beliggenheden, fordi beliggenheden gør dagligdagen nem for hele familien – fx pga. skole, transport og fritidsaktiviteter – må man sluge, at det bliver i en bolig med mindre plads. Når børnene er små, giver det måske ikke så store udfordringer. Nogle børn synes måske ligefrem om den nærhed og tryghed, det kan give.
Fordelen ved den løsning kan også være, at mange unge børnefamilier vil komme til at opleve, at indkomsterne stiger. Og er det noget, der også er sandsynligt for ens egen familie, vil man kunne fremtidssikre købet ved at købe en bolig, hvor udvidelsesmulighederne er gode.