I denne uge er Indblik skrevet af advokat Helle Larsen fra Danske Familieadvokater
Sådan starter en del opbrud i familielivet. Den ene ægtefælle, samlever eller partner har fået nok og vil ikke mere.
Men hvad nu med huset og udgifterne til det? Mange par har – ganske fornuftigt i øvrigt – sørget for, at begge er kommet til at stå på skødet. Det betyder, at beslutninger om ejendommen skal træffes af begge, at begge hæfter for lån til banken, kreditforeningen og budgetkontoen, og at begge er registreret som forbrugere på vand, el og varme etc.
En del kommer i klemme, fordi de ikke sørger for at få lavet ordentlige aftaler, når den ene flytter.
Mange søger kun rådgivning hos banken i det tilfælde – og med al respekt – tænker banken mest på sig selv, når den skal rådgive om, hvordan man kommer videre. Bankrådgiveren tænker, sådan ser det ud fra min stol, ofte, hvordan banken sikrer sine interesser bedst muligt. Det er ikke altid det samme, som er bedst for den enkelte kunde.
Det første råd til et par, som er på vej fra hinanden, er fra en familieadvokats side få afklaret, om en af jer kan og vil overtage huset alene. Hvis det er tilfældet, så få lavet aftalen om overdragelse af den andens part så hurtigt som muligt, få papirer bragt i orden, og sørg for, at der bliver lavet gældsovertagelse.
Kan eller vil ingen overtage huset, så få lavet en skriftlig aftale om, at en af jer skal blive boende, mens huset er til salg, og fordel udgifterne til huset på en ordentlig og gennemskuelig måde.
Få lavet en ny budgetkonto, som I kun bruger til de egentlige faste udgifter til huset, dvs. lån, ejendomsskat, forsikring etc. Kald den f. eks. ”husbudgetkonto.
Tag fat i det gamle budget, og del udgifterne. Alle udgifter, som kun vedrører den ene af jer, f.eks. kontingenter, mobiltelefon, abonnementsaftaler etc., skal selvfølgelig kun betales af den, der har udgiften. Lav derfor en ny egen budgetkonto.
Når den ene bliver boende i huset, er det en god ide at aftale, at alle forbrugsrelaterede udgifter som el, vand og varme betales af den, der bor i huset direkte. Få læst af, gjort forbruget op og registreret, den der bliver boende, som eneforbruger. Slutafregninger betales af den gamle, fælles budgetkonto og overskydende betalinger går ind på den samme.
Tilbage på jeres ”gamle” budget burde kun være de faste udgifter til huset: forsikring, ejendomsskat, betaling af lån, ejerforening etc. Gør op hvor meget det til sammen udgifter til huset udgør. De betales fremover af den fælles husbudgetkonto.
Derefter synes jeg, at det er enklest, at man aftaler, at den, der bliver boende, skal betale en ”rimelig” husleje til budgetkontoen udover det løbende forbrug. På den måde betaler begge parter egen husleje efter samlivsophævelsen.
Gør så op, hvad der mangler, for at budgetkontoen kan løbe rundt. Det beløb kan man så aftale at betale halvdelen af hver. For når man hæfter for lån sammen, vil det være det sædvanlige, at man hæfter ens, dvs. med halvdelen hver.
Få skrevet aftalen ned, aftal så samtidig, hvor længe aftalen skal løbe, om aftalen skal kunne opsiges, eller at den skal genforhandles en gang om året.
Denne skitse dækker selvfølgelig ikke alle familier eller alle situationer, men tænk dig om, før du pakker kufferten, smækker døren og flytter. Søg rådgivning i tide hos en rådgiver, der ikke har andre lodder i vægtskålen end dine interesser.