Fra centralbank til boligejer

Renten betyder meget for vores hverdag, og der er mange rentebegreber at holde styr på. Der er lange, mellemlange, korte, administrative, ledende og mange mange flere renter. Det kan ligeledes til tider virke lidt højtflyvende, hvad eksempelvis centralbankcheferne Draghi og Bernanke har at gøre med renten på vores realkreditlån, men hvorom alting er, hænger verden således sammen. Holder vi os til at se på de lange og korte renter, er de hver især bestemt af forskellige faktorer i økonomien. Det korte renteniveau er i hovedtræk påvirket af signalerne fra centralbanker og forventningerne til økonomiens formåen på kort sigt. Den lange rente er i højere grad påvirket af forventningerne til økonomien på den lange bane. Uanset om vi har et lån med kort eller lang rente, påvirker niveauet de månedlige udgifter, hvorfor det er vigtigt emne for de fleste.

Hvad styrer renteniveauet?

Centralbankernes fineste opgave er at holde stabile priser. Det betyder eksempelvis for Den Europæiske Centralbanks vedkommende, at de har en klar målsætning om, at inflationen i euroområdet skal ligge under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. Et af de mest virksomme midler til at sikre stabile priser er fastsættelsen af den ledende rente. Den sender nemlig et signal til handelsmarkederne om, hvor meget prisen er på penge. En lav rente betyder derfor, at det er billigt at låne, hvilket gerne skulle sætte gang i aktiviteten i økonomien. Derudover kan centralbanker vælge at stille mere eller mindre likviditet til rådighed. En stor mængde likviditet betyder stort udbud af penge, hvilket får prisen på penge til at falde. Den lange rente er derimod i højere grad styret af forventningerne til økonomien på langt sigt. Den er noget sværere at forudsige, og her vil forventningen om svag vækst i økonomien betyde en relativ lav lang rente, mens en forventning om høj vækst vil give en relativt høj lang rente.

Centralbankerne forvirrer i øjeblikket

Selvom vi længe har formanet om stigende renter, lader de p.t. vente lidt på sig. Det skyldes blandt andet, at Den Europæiske Centralbank og Den Amerikanske Centralbank, FED, i øjeblikket sender signaler til markedet, som påvirker den korte rente i nedadgående retning. I løbet af de seneste uger har der på begge sider af Atlanten været sået tvivl om, hvornår de begynder at stramme pengepolitikken, altså laver tiltag der får renten til at stige. Det har længe været ventet, at stramningerne ville begynde i det tidlige efterår, men de er endnu ikke kommet på bordet. Markederne har imidlertid haft så store forventninger til, at der kom opstramninger, at markedsrenterne allerede havde inddiskonteret rentestigningerne. Men eftersom det trækker ud, er renterne faldet lidt i løbet af de seneste uger.

Hvad betyder det for boligejerne?

Renteniveauet har stor betydning for de månedlige betalinger på din gæld. Desuden har det også ofte stor betydning for, hvilket lån man vælger. Valget af lån burde imidlertid først og fremmest afhænge af risikoprofil, da boligejere som ønsker sikkerhed, ikke bør sidde med et F1-lån op til skorstenen, da det kan ende med, at nattesøvnen spoleres pga. bekymringer om fremtidige rentestigninger. Også selvom renten på et F1-lån er lavest. Den lave rente betyder, at mange måske naturligt nok lader deres beslutning om valg af lån påvirke lidt af, på hvilket lån de betaler mindst muligt i rente. Her skal vi dog huske på, at vi ikke skal mere 5 år tilbage, før vi så en F1-rente på over 5 pct. En gængs tommelfingerregel er, at man skal låse renten fast i perioder med stigende renter, og i højere grad vælge variabelt forrentede lån i perioder med faldende renter. Da vi fortsat forventer svagt stigende renter på sigt, er det gode råd derfor nu at låse renten fast i længere tid, hvilket da også er en tendens, vi begynder at se, når kunderne vælger lån. Derudover skal man heller ikke glemme, at jo lavere renten er, des mere afdrager du på dit lån, hvorfor valg af lån med afdrag bare af denne ene årsag er tilrådeligt.