I denne uge er Indblik skrevet af advokat Helle Larsen fra Danske Familieadvokater
…men det er da lige meget, vi er jo gift.
Nej, ikke altid – må advokaten føje til. Og nu tænker du – ja, ja, det skriver hun kun for at få mere at lave. Egentlig ikke. For arbejdet har jeg, hvad enten jeg, hvad jeg helst vil, hvis jeg får lov, kan komme til at rådgive de kommende boligejere ”i tide”, eller jeg skal prøve at ”rage kastanjerne ud af ilden”, fordi det ikke var lige meget. For mine kunder vil det næsten altid være billigere at få orden på papirerne fra starten end at skulle betale for at advokaten rydder op bagefter.
Lad mig tage et eksempel fra min forretning. Jeg har ændret navnene – men situationen er som beskrevet.
Hanne og Morten var gift. Begge ægtefæller arbejdede. Morten tjente mest. Han arbejdede derudover i et pengeinstitut, så han ordnede familiens økonomiske forhold. Det var jo mest praktisk.
Morten stod på skødet på familiens bolig, to fritidsboliger og et forældrekøb. Begges løn var gået ind på en konto og bortset fra de beløb, de havde aftalt, at de hver især kunne bruge til personlige fornødenheder, blev begges løn brugt til at finansiere driften af familien.
Da Hanne ville skilles, fik hun en brat opvågning økonomisk. Hun troede, at hun var sikret en andel i friværdien i de faste ejendomme. For hun og Morten havde jo formuefællesskab/fælleseje.
Der var friværdi i den ene fritidsbolig og det hus familien havde boet i mange år. Men Hanne stod ikke på skødet. Så hun havde ikke nogen automatisk ret til andel i friværdien, selv om stort set hele hendes løn var gået til at være med til at betale på lånene i huset mv.
Morten havde uden at involvere Hanne lånt penge til at købe aktier og andre spændende finansielle produkter. Desværre var værdien af det han havde investeret i, da Hanne ville skilles langt mindre end de lån Morten havde optaget for købe dem. Morten skyldte samtidigt mere væk end den samlede friværdi i de faste ejendommen. Så selv om Hanne gennem årene havde bidraget til en væsentlig nedbringelse af især gælden i den fælles bolig, fik hun bortset fra lidt indbo intet af økonomisk værdi med ud af ægteskabet.
Havde Hanne i sin tid sørget for at stå på skødet i hvert fald på den fælles bolig. Så havde hun selvfølgelig også måttet hæfte for lånene i huset, men hun havde også fået ”sin andel” af friværdien med sig ud af ægteskabet. Nu kunne Morten bruge hele friværdien til at betale på de lån han selv havde.
De fleste har formuefællesskab i deres ægteskab – 80 % i henhold til en undersøgelse Epinion foretog for Danske FamilieAdvokater i august 2011. Men kun de færreste – 9 % i henhold til en undersøgelse Epinion foretog for Danske FamilieAdvokater i august 2011 – ved faktisk, hvad formuefællesskabet betyder.
Opgørelse af formuefællesskabet ved skilsmisse eller separation betyder, at hver ægtefælle – før betaling til den anden ægtefælle – gør sin bodel op. Kun hvis der er et nettooverskud i bodelen, skal ægtefællen betale til den anden. Nettobodelen er summen af værdien af den opgørende ægtefælles aktiver med fradrag af al gæld. Kun hvis opgørelsen af bodelen er positiv, skal den opgørende ægtefælle aflevere noget til den anden ægtefælle.