For mange danskere vælger F1-lån

Der træffes løbende mange beslutninger gennem livet, og selv om valg af realkreditlån næppe kan karakteriseres som et af de mere afgørende valg, er det dog noget, som i perioder kan optage en hel del tanker hos både kommende boligejere og eksisterende boligejere. Det skal ses i lyset af, at det ”forkerte” valg i sidste ende kan få mærkbare konsekvenser for ens private økonomi. Det klassiske dilemma for den enkelte låntager vil især relatere sig til, om fokus skal være på billigste ydelse her og nu men med større økonomisk risiko til følge, eller om man vil køre den mere sikkert med højere ydelse uden nødvendigvis at være sikker på at få glæde af denne ”forsikring”. Et almengyldigt svar vil aldrig kunne gives, da vi ikke kender det fremtidige renteniveau, og det rigtige valg kan variere for låntager til låntager alt efter, hvordan deres økonomi er skruet sammen, og hvordan de forholder sig til den risiko, der er forbundet til lånet.

Vi har i en ny analyse forsøgt at se nærmere på, hvilket realkreditlån der umiddelbart burde være oplagt til den enkelte dansker holdt op imod, hvad danskerne i sidste ende vælger af lån. Der er selvsagt usikkerhed forbundet med, hvad det ”rigtige” lån til danskerne er, men vi har til dette formål taget udgangspunkt i næsten 35.000 gennemførte undersøgelser over det seneste år på vores Låneprofil på Realkredit Danmarks hjemmeside. Låneprofilen er et værktøj, der forsøger at matche brugerens risikovilje og økonomiske styrke med det realkreditlån, der er i overensstemmelse med disse karakteristika.

Dykker vi ned i undersøgelsens detaljer viser det sig, at det typiske anbefalede lånevalg for boligejerne er et fastforrentet obligationslån. Denne kombination ser vi fire ud af ti gange, en dansker har klikket sig igennem undersøgelsen. Herefter følger FlexGaranti® – altså lån med variabel rente men med renteloft på 5 % op til ti år – med godt 22 % skarpt forfulgt af F1-lån på 16 %. Herefter er der en nogenlunde lige stor pulje af låntagere, der anbefales F3-lån og F5-lån – her er andelen på cirka 11 % på hver af disse varianter af FlexLån®. Summer man sammen på mere overordnede produktgrupper, ses det, at FlexLån® henvender sig til næsten lige så mange danskere som det fastforrentede lån. Således burde 38 % af låntagerne i princippet ende med et FlexLån® med varierende længde til refinansiering.

Undersøgelsen understreger dermed, at selv om mange valgmuligheder omkring lånevalget kan bidrage til tvivl i lånebeslutningen, så giver det samlet set værdi, da der er store forskelle i danskernes økonomi og tilgang til risiko – og dermed også i de anbefalede lånetyper i Låneprofilen. Der er populært sagt ikke et lån, der passer perfekt til alle, og det understreger også, at diskussioner med venner og familie omkring lånevalg kan være til god inspiration, men at man i sidste ende bør tage udgangspunkt i sin egen situation, når lånevalget skal træffes.

Sat i forhold til de faktiske lånevalg vælger for mange danskere umiddelbart FlexLån®. Overrepræsentationen af FlexLån® kan nærmest udelukkende henføres til F1-lånene. I henhold til Låneprofilen burde F1-lån udgøre omtrent 16 % af udlånsmassen, men de faktiske udlånstal afslører, at F1-lånene aktuelt set har en andel på 31 % af det samlede udlån. Noget kunne dermed indikere, at en del danskere er gået på kompromis med deres risikovillighed i forhold til at sikre sig den laveste ydelse her og nu. Det er en pointe, der ofte er blevet fremført gennem de senere år, og med data fra Låneprofilen har vi dermed for første gang en større undersøgelse, der understøtter denne hypotese.

Den store og stigende udbredelse af især F1-lån har med tiltagende styrke sat fokus på refinansieringsproblematikken – altså at der er en finansiel risiko forbundet med de store flexlånsauktioner – både for realkreditsektoren selv men også for dansk økonomi. Det er netop set i dette lys, at der i den seneste tid har været en tendens til, at bidragssatserne på især de korte FlexLån® sættes op. Dermed sigtes mod en samlet pris på lånet, der bedre afspejler risikoen ved at producere lånet, men også at hjemtage lånet.