At bo i Kartoffelrækkerne – en lille landsby midt i storbyen

Bag de smalle, brolagte gader ved Søerne i København ligger et af hovedstadens mest særegne kvarterer: Kartoffelrækkerne. Navnet stammer fra de kartoffelmarker, der lå på grunden, før husene skød op mellem 1873 og 1889. I dag er der langt fra kartoffelavl til de skyhøje kvadratmeterpriser, kvarteret er kendt for.

De 480 byggeforeningshuse blev opført af Arbejdernes Byggeforening som et svar på en koleraepidemi, der kostede 5.000 københavnere livet i slutningen af 1800-tallet. Formålet var sundere og mere rummelige boliger til byens arbejdere. For 35 øre om ugen kunne man spare op til en plads i den årlige lodtrækning om et hus, og efter 24 års afdrag blev man endelig ejer. I dag er billedet et helt andet. De 11 gader med rækkehuse på 120-130 kvadratmeter fordelt over tre etager hører til blandt Københavns mest eftertragtede adresser, og priserne ligger typisk et godt stykke over gennemsnittet for rækkehuse i hovedstadsområdet. Hvorfor er de så populære? Beliggenheden er en stor del af forklaringen. Kartoffelrækkerne ligger centralt og tæt på Søerne, nogle huse har oven i købet søudsigt, og der er simpelthen ikke ret mange af dem. Dertil kommer den lave, tætte arkitektur og den følelse af landsby, husene skaber midt i storbyens etagebyggeri. Mange af rækkerne har stadig deres egen andelsforening eller husejerforening, hvor naboskabet lever i bedste velgående med loppemarkeder, fællesspisninger og fastelavn. Det er ikke bare et hus, man køber sig ind i, det er et fællesskab. Et hjem med historie At bo i Kartoffelrækkerne er at bo i et stykke Københavns socialhistorie, hvor arbejderklassens kamp for sunde boliger i dag er blevet til nogle af byens mest attraktive hjem. Charmen, historien og den tætte nabokultur er svær at kopiere, uanset hvor mange "moderne kartoffelrækker" der bygges rundt om i byen.