Vi kan lide dem små, andelsboligerne. Der er især stor rift om dem på mellem 40 og 60 kvadratmeter, viser ny undersøgelse fra Boligsiden.dk
Andelsboliger er ofte billige alternativer til ejerlejligheder. Den månedlige ydelse kan være endog meget lav, hvilket gør andelsboligerne særligt attraktive for især unge under uddannelse eller ældre. Måske netop derfor, er det de små andelsboliger, der er rift om. De ikke så plads-krævende studerende og ældre går efter de billigste boliger.
En sammenligning af udbuddet af andelsboliger med solgte andelsboliger det seneste år afslører, at efterspørgslen efter små andele har været større end udbuddet. For andelsboliger på op til 80 kvadratmeter er det aktuelle udbud mindre end andelen af andele, der er solgt i de størrelser. Til gengæld er der flere andele til salg på over 80 kvadratmeter, end der har været rift om det seneste år.
Størst forskel i udbud og efterspørgsel er der på andelen i størrelsen 40 til 60 kvadratmeter, men selv de helt små boliger på under 40 kvadratmeter har en stor fanskare.
”Der vil altid være rift om billige boliger, især nær store byer, hvor prisniveauet generelt er højt. Har man et stramt budget, betyder det meget, hvis man kan reducere udgifterne til boligbudgettet; Og hvis man vil bo i eller nær en storby har den nemmeste måde at gøre det på alle dage været at reducere antallet af kvadratmeter, man betaler for”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk
Korte salgstider
De små lejligheders popularitet afspejler sig også i salgstiden. Her kan man se, at lejlighederne i størrelsen 60 til 80 kvadratmeter er dem, der sælges hurtigst. 139 dage tager det i gennemsnit at komme af med en andelsbolig i den størrelse, stærkt forfulgt af andelene på mellem 40 og 60 kvadratmeter, der tager 141 dage. Andelene på mellem 120 og 140 kvadratmeter er dem, der tager længst tid at sælge. Her skal man i gennemsnit regne med 210 dage.
Så meget koster andelen
Selvom de små andele typisk er billigere end de store, skal du være ekstra opmærksom, når du ser på prisen. I nogle andelsboliger kan man sidde for under 1.000 kr. om måneden i boligydelse. Dog skal man huske at se på prisen af selve andelen. Hvis du skal optage et lån på en million for at kunne betale købsprisen, skal du selvfølgelig huske at lægge udgiften til lånet oven i den månedlige boligydelse, når du lægger dit budget.
Desuden skal du være opmærksom på, hvordan andelsboligforeningens økonomi ser ud. Andelen kan nemlig ende med at være noget dyrere, end købsprisen indikerer. Tjek derfor altid den anslåede tekniske pris for boligen – den kan du se på boligpræsentationen på Boligsiden.dk. Den anslåede tekniske pris er andelsboligens købspris lagt sammen med andelsboligens forholdsmæssige andel af foreningens gæld. Nogle foreninger er plaget af stor gæld, og der er ingen andre end andelshaverne til at betale. Derfor er det en god ide at orientere dig om eventuel gæld i foreningen, hvordan gælden er sammensat, og hvor meget der afdrages, før du skriver under på en købsaftale. Samtidig bør du undersøge, om der er aftalt store og dyre projekter i foreningen, fx om taget skal skiftes eller om alle faldstammerne skal renoveres. Hvis foreningen har en sund økonomi og har taget højde for de kommende udgifter, behøver det ikke at betyde noget for dig, der bor i foreningen, men er foreningens økonomi i forvejen dårlig, kan du godt regne med at skulle spæde ekstra i kassen i forbindelse med fx nyt tag, faldstammer eller altaner.