Prisen for en million kroner er steget med 220 kr.

Gratis at købe et dyrere sommerhus

Højere lejeindtægter mere end opvejer den højere købspris i fire ud af ti sommerhusområder
Flere steder i landet kan det betale sig at købe et større og dyrere sommerhus, end det der er standarden i området.
Regnestykket forudsætter, at du er parat til at leje det ud. Men så er der også penge at spare.
Det viser en analyse, som ejendomsmæglerkæden EDC har foretaget sammen med udlejningsbureauet Feriepartner Danmark.
Analysen er foretaget i 123 forskellige sommerhusområder ved at sammenligne prisen for et standardhus på 80 kvadratmeter med prisen for et mere luksuspræget hus på 100 kvadratmeter.
Merudgiften ved at købe det dyrere hus er derefter sat op mod, hvor meget mere man kan opnå i lejeindtægt ved at have et mere attraktivt hus.
Analysen viser, at der er 47 områder i Danmark, hvor man får en bedre økonomi ved at købe det dyrere hus og 77 steder, hvor man ikke får alle pengene hjem igen.
”Det er selvfølgelig en forudsætning, at man vil leje huset ud,” siger Jan Nordmann, kommunikationschef hos EDC.
Hvis man kun ser på økonomien, kan det bedst betale sig at opgradere sommerhuset i Søndervig på den jyske vestkyst.
Her koster standardhuset 1.486.000 kroner, mens det bedre udlejningshus koster 1.963.000 kroner. Prisforskellen betyder, at det bliver 2.358 kroner dyrere om måneden at købe huset. Imidlertid vil det dyrere hus kunne indbringe en årlig lejeindtægt på 84.000 kroner i modsætning til standardhuset, der kun vil give en lejeindtægt på 40.000 kroner.
Dermed er merindtægten større end merudgiften, hvilket betyder, at man har fået et mere luksuspræget hus, uden at det er blevet dyrere – man tjener endda godt 1.300 kroner om måneden på at vælge det dyre hus, hvis det vel at mærke kan lejes ud.
I den modsatte ende af skalaen finder man området Føns på Fyn, hvor det trods udlejning netto vil koste godt 2.300 kroner mere om måneden at vælge et bedre hus.
”Man tjener endda godt 1.300 kroner om måneden på at vælge det dyre hus.”
Søndagsavisen 10C (Præstø, Vordingborg, Næstved), 1. sektion, side 28 (1. maj 2011)

Enige christianitter vil købe hele fristaden

Christianitterne er blevet enige om at ville købe hele fristaden Christiania og afventer en invitation til forhandling hos finansminister Claus Hjort Frederiksen.
En fuldstændig vanvittig festdag. Sådan beskriver christianitterne stemningen på fristaden Christiania, efter de godt 1.000 beboere samlet har meldt ud, at de vil købe Christiania.
I tre dage har fristaden ellers været lukket for hashkøbere og andre besøgende som et led i christianitternes frustration over statens ønske om at normalisere Christiania.
Lørdag formiddag væltede hundrede af demonstranter afspærringerne ind til Christiania for at vise fristaden deres støtte, og der er nu igen fri adgang til den lille bydel på Christianshavn.
”Vi siger ja til ideen om fælles at købe hele Christiania. Det blev vedtaget på et stort fællesmøde i weekenden, hvor vi alle var enige om, at nu vil vi handle med staten.
Det er en fantastisk glædelig ting”, siger Thomas Ertmann, der er medlem af pressegruppen på Christiania.
Den seneste tid har christianitterne været under massivt pres fra staten, som ønsker at normalisere fristaden, der blandt andet er kendt for sin åbenlyse hashhandel.
Tidligere på ugen blev christianitterne stillet over for et ultimatum fra Slots- og Ejendomsstyrelsen under Finansministeriet: Enten skulle christianitterne sige ja til at lade en stor del af boligerne i det gamle kaserneområde overgå til en ny almen boligforening. Eller også skulle de købe fristadens bygninger. Ifølge Ritzau har der været nævnt en pris på 150 millioner kroner for bygningerne.
Alternativet var, at Slots- og Ejendomsstyrelsen ville gå rundt til hver enkelt christianit og tilbyde en handel.
”Det vigtigste for os er, at vi kan gøre tingene i fællesskab, så det ikke er op til den enkelte. På den her måde kan vi bevare alt det gode og det særlige ved fristaden”, siger Thomas Ertmann, der sammen med de andre christianitter har været nervøse for, at statens krav om at normalisere området skader Christianias særpræg.
Christianitterne afventer nu et svar fra finansminister Claus Hjort Frederiksen ( V), der er ansvarlig for Slots- og Ejendomsstyrelsen.
”Vi fik at vide, at inden 2. maj skulle vi svare på, hvad vi vil. Det har vi nu gjort.
Derfor håber vi, at vi kan starte en åben og ligeværdig forhandling med staten. Forhåbentlig ved vi i løbet af nogle uger, hvordan vi skal organisere os for at frikøbe Christiania”, siger Johannes Brandt, der er talsmand for beboerne.
Politiken, 1. sektion, side 6 (1. maj 2011)

Vi vælger sommerhus i påsken – og køber det til sommer

Forårets søgning efter fritidshuse på www.boligsiden.dk topper 2. påskedag, men danskerne venter med at skrive under på handlen til juni måned, hvor der traditionelt set handles flest fritidshuse.
Når den sidste sne er væk, og træer og buske står i knop, er foråret for alvor over os. Og med forårets komme er det også sæson for at kigge på fritidshuse. Jo nærmere vi kommer påske, desto mere stiger interessen for at søge efter fritidshus. Det viser en opgørelse fra www.boligsiden.dk.
Boligsiden.dk har undersøgt antallet af brugernes søgninger efter fritidshuse omkring påsken de sidste fire år. Tallene viser helt tydeligt, at antallet af søgninger på www.boligsiden.dk stiger markant i påskeugen.
”Interessen kulminerer 2. påskedag, hvor vi har lagt familiebesøg, husreparationer og hobbysysler bag os. De seneste fire år viser vores opgørelse, at der er klart flest søgninger efter fritidshuse den sidste helligdag i påsken”, fortæller Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos www.boligsiden.dk.
Hvor søgningerne efter fritidshuse på www.boligsiden.dk i påsken i årene 2008 til 2010 lå markant højere end ugen inden forårets store højtid, har mønstret været anderledes i år. Hele april måned har interessen nemlig været stor. …
”Vores opgørelse viser også, at selve salget af fritidshuse topper i den første del af sommeren. Set over de seneste 13 år er antallet af handler med fritidshuse nemlig højest i juni hele ni af årene”, fastslår Birgit Daetz.
Npinvestor.dk (30. april 2011)

Vi betaler en anelse mere for boliglån

Renterne stiger. Det er i gennemsnit blevet 220 kroner dyrere om måneden at låne en million.
Danskerne betaler lidt mere for at låne penge til boligen, efter renterne så småt er begyndt at krybe i vejret.
Beregninger fra BRFkredit viser, at det i gennemsnit er blevet 4000 kroner dyrere om året at låne én million, efter de seneste par måneders rentestigninger.
Det svarer til en ekstra udgift på 2640 kroner efter skat eller omkring 220 kroner mindre til forbrug om måneden.
– Set i det perspektiv er der tale om mindre rentestigninger, men man skal huske på, at mange bække små gør en stor å, siger Mikkel Høegh, seniorøkonom i BRFkredit, i en kommentar.
– Renterne vil således være stigende igennem 2011, hvilket betyder, at de danske husholdninger vil opleve et mindre rådighedsbeløb, tilføjer han.
Sammenligner man første kvartal 2011 med tilsvarende periode i 2010, er det blevet 276,25 kroner dyrere efter skat per måned at optage et realkreditlån på én million kroner.
I første kvartal 2011 betalte de danske boligejere 6,2 milliarder kroner af på deres realkreditlån. De kvartalsvise afdrag er 1,1 milliard kroner større end for to år siden. Det viser Nationalbankens rentestatistik for marts.
Og selvom renterne altså er begyndt at krybe i vejret, så er de fortsat på et lavt niveau historisk set, lyder det fra Realkreditforeningen.
Siden første kvartal 2010 er både renterne på de fastforrentede 30-årige lån og på korte rentetilpasningslån steget.
Alligevel er den effektive, gennemsnitlige rentesats, husstandene faktisk betaler, faldet fra 4,15 procent til 3,71 procent, svarende til en gennemsnitlig besparelse på ca. 1200 kroner per måned, lyder beregningen fra foreningen.
– De boligejere, der har skiftet et fastforrentet lån ud med et variabelt, har fået en pæn rentebesparelse, mens alle de øvrige har oplevet en lille stigning, siger Karsten Beltoft, direktør i realkreditforeningen.
Ritzaus Bureau (29. april 2011)

Hvert 10. hus til salg i en måned

På trods af at udbuddet af huse til salg i disse uger bare stiger og stiger, står hvert tiende hus kun til salg på internettet i en måned eller mindre. Men der er store regionale forskelle.
Antallet af villaer og rækkehuse til salg bare stiger og stiger. Men selv om der er mange flere varer på ejendomsmæglernes hylder, går salget ikke langsommere. Det fremgår af en opgørelse fra boligportalen www.boligsiden.dk.
På landsplan bliver hvert tiende hus nemlig fjernet fra ejendomsmæglernes vinduer inden for den første måned, efter de er sat til salg. Det er den samme andel som i starten af december, da www.boligsiden.dk sidst lavede en tilsvarende opgørelse.
”Der står næsten 10 procent flere huse til salg i dag sammenlignet med for fem måneder siden. Alligevel bliver den samme andel af de udbudte huse – altså hvert tiende – fjernet fra internettet inden for én måned, fra de sættes til salg, hvilket er en indikator på, at husene bliver solgt inden for den første måned,” siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos www.boligsiden.dk.
Der er dog regionale forskelle på, hvor stor en andel af husene, der fjernes inden for den første måned i udbud.
I København By er det således helt op imod 18 procent af husene, der kun når at stå til salg i højest en måned, mens tallet i Øst- og Nordsjælland ligger på cirka 13 procent. I landsdelene Fyn samt Vest og Sydsjælland er det kun godt 5 procent af husene, som bliver fjernet i løbet af en måned. I Vestjylland ligger andelen på godt og vel 7 procent og de resterende landsdele – Syd-, Øst- og Nordjylland, samt Bornholm og Københavns Omegn – rammer lige ned i landsgennemsnittet, som altså er på 10 procent.
Også når man ser på andelen af huse, der står til salg i maksimum tre måneder, er markedet helt stabilt. Nøjagtig som for fem måneder siden er det i dag hvert fjerde hus, der fjernes fra internettet inden for tre måneder. Sådan har det i øvrigt set ud over det sidste halvandet års tid.
”Det er igen København, forstæderne og Nordsjælland, der er hurtigst med mere end hvert tredje hus, som fjernes inden for de tre første måneder i udbud. Og igen er det Vest- og Sydsjælland samt Fyn, der må lide den tort at ligge bagest. Her er andelen på cirka 15 procent,” siger Birgit Daetz.
TV2/Finans Online (28. april 2011)

Regeringen garanterer afdragsfrie lån

Det er svært ikke at opfatte økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsens (K) tale ved Realkreditrådets årsmøde som en garanti.
Et løfte til boligejerne om, at regeringen ikke vil røre ved de afdragsfrie lån, sådan som Nationalbanken ellers har foreslået.
”Jeg er fortaler for, at den enkelte låntager har forskellige valgmuligheder med hensyn til finansiering af fast ejendom. Det gælder også muligheden for rentetilpasningslån og lån med afdragsfrihed, når det sker på et fornuftigt og forsvarligt økonomisk grundlag,” siger Brian Mikkelsen: ”Jeg vil derfor godt understrege, at låntagerne også fremover skal kunne vælge lige præcis det låneprodukt, som passer bedst til den enkeltes økonomi og livssituation. Men jeg vil også samtidig understrege, at I – sektoren – har et stort ansvar i forbindelse med rådgivning om lån. Ikke mindst i forhold til førstegangskøberne,” lød formaningen.
Realkreditrådets formand Peter Engberg, administrerende direktør i Nykredit, er på samme linje som ministeren.
”Vi ønsker i Realkreditrådet et diversificeret produktudbud med god rådgivning. Det skal være enkelt og forståeligt for kunderne. Og vi ønsker et system, hvor man ikke lokkes til et midlertidigt billigere lån, som man senere kan få svært ved at betale ved en stigende rente.
Det er derfor vores holdning, at kreditvurderingen som i dag skal ske på basis af et lån med fast rente og afdrag. Når lånets størrelse herefter er bevilget, bør låntager frit kunne vælge låneform – altså variabel rente eller eventuelt afdragsfrihed,” siger Peter Engberg.
Berlingske, business, side 11 (28. april 2011)

Milliard-besparelse på varmeskift

Danske husejere betalte i 2010 mellem tre og fire milliarder kroner mindre i varme, end hvis de stadig havde haft oliefyr til opvarmning af deres hus.
De penge er pumpet ud i samfundet til forbrug i stedet for op i den blå luft.
Lykkes det regeringen at udfase oliefyret, som det er planen, kan det frigive yderligere godt to milliarder kroner til forbrug, anslår en beregning, ejendomsmæglerkæden home har fortaget.
Gennem årene har mere end 346.000 ejere af parcel-, række-, kæde og dobbelthuse skrottet oliefyret.
I dag fyrer de i stedet med fjernvarme, naturgas og andre billigere energiformer.
– Det betyder, at husejerne i 2010 slap med en varmeregning, der er mellem tre og fire milliarder kroner lavere, end hvis de havde kørt videre med oliefyret, siger kommunikationschef i home Mads Ellegaard i en kommentar til en opgørelse fra ejendomsmæglerkæden på baggrund af tal fra Energitilsynet og Dansk Fjernvarme.
Lolland-Falsters Folketidende, torsdag, side 17 (28. april 2011)

Hvornår kan dit hus sælges skattefrit?

Parcelhusreglen. En- og tofamilieshuse kan sælges skattefrit, såfremt ejeren har anvendt ejendommen som bolig. Beviskravene kan i visse tilfælde være endog meget strenge, men en afgørelse fra byretten i Århus viser, at det stadig kan lade sige gøre at opnå skattefrihed selv ved kortvarige beboelsesperioder.
Den såkaldte parcelhusregel medfører, at avance af fast ejendom er skattefri under visse betingelser.
Den betingelse, der ofte volder problemer i praksis, er kravet om, at ejendommen skal have tjent som bolig for ejeren eller dennes husstand.
En del af de afgørelser, der er truffet om parcelhusreglen, drejer sig om, at en skatteyder flytter fra ejendom 1 og bor kortvarigt i ejendom 2, hvorefter vedkommende flytter tilbage til ejendom 1 og forsøger at sælge ejendom 2 med skattefrihed. Denne type sager krydres ofte med et samlivsophør, der tvinger vedkommende til at flytte til ejendom 2, hvorefter samlivet efter nogle måneder genoptages og ejendom 2 sælges.
Både skattemyndighederne og domstolene har en naturlig skepsis over for sådanne skattemæssigt belejlige forviklinger i kærlighedslivet.
Det afgørende er, om man har anvendt ejendommen til reel beboelse. Udgangspunktet er dog stadig, at selv forholdsvis kortvarige ophold efter omstændighederne kan udgøre reel beboelse.
Berlingske, ejendomme, side 2 (27. april 2011)

Forbrugerrådet vil have mæglerportal

Boligsælgere aner ikke, hvad de betaler ejendomsmægleren for. Det vil Forbrugerrådet nu have lavet om på.
Det skriver magasinet Bedre Hjem. For selvom der er krig mellem mæglerne, når de skal have en ejendom til salg, så er der ikke stor forskel på, hvad de store mæglerkæder beregner sig i salær. Den samlede regning løber nemt op i omegnen af 100.000 kroner med annoncering og dokumenter fra kommunen.
Til gengæld står det hen i det uvisse, hvad det egentlig er, man betaler mægleren for, og det er man ikke glade for i Forbrugerrådet.
– Det er meget svært at gennemskue, hvad man betaler for, og man kan ikke umiddelbart se, hvad der er forskellen på de enkelte mæglere. Det her marked er faktisk ikke gennemskueligt, siger Mette Boye, afdelingschef for Forbrugerrådet til Bedre Hjem.
et langt bedre beslutningsgrundlag, før du køber.
2. Få din advokat til at læse salgsopstillingen og dens dokumenter igennem, så du får et klart overblik over ejendommen.
3. Få en uafhængig vurdering og en oversigt over, hvilke finansieringsmuligheder du Side 21 Forbrugerrådet ønsker derfor, at der laves en hjemmeside med en guide – en såkaldt prisportal, hvor man kan sammenligne de enkelte mægleres ydelser og derved gøre markedet mere gennemskueligt.
Hos Dansk Ejendomsmæglerforening mener man ikke, at mæglerne er for dårlige til at informere kunderne.
Og man ønsker heller ikke en portal til sammenligning af priser.
– Det vil være at sammenligne pærer og bananer, da mæglernes ydelser ikke nødvendigvis vil være de samme.
Vi vurderer derfor, at det ikke er brugbart i den foreslåede form. Portalen kunne nok laves, men der vil være alt for mange forbehold. Prissammenligning opnås bedst ved, at kunden spørger flere mæglere, siger Steen Winther-Petersen, formand for Dansk Ejendomsmæglerforening.
Vesthimmerlands Avis, 1. sektion, side 14 (27. april 2011)

Parcelhuspriser presses

De næste 10 år bliver der flere ældre og færre yngre danskere.
Det betyder, at boligmarkedet oversvømmes af parcelhuse til salg. Det skriver Dagbladet Børsen.
Dermed risikerer tusindvis af ældre boligejere at blive stavnsbundet i deres parcelhuse de kommende år, fordi udbuddet langt overstiger efterspørgslen.
Historisk har det været sådan, at det typisk er danskere i 30’erne, der vælger at købe eget hus. Men nu er situationen den, at der bliver 95.000 færre potentielle købere, samtidig med at der bliver 234.000 flere potentielle sælgere, tilføjer han.
I løbet af de næste 10 år vil op mod en kvart million ældre danskere nå alderen, hvor de traditionelt ønsker at skifte have og hus ud med altankasse og lejlighed. Samtidig bliver antallet af 30-39-årige, der typisk køber parcelhusene, markant mindre, viser en analyse fra Spar Nord Bank.
Problemet med usælgelige parcelhuse forventes at blive størst i udkantsområderne, hvor det i forvejen er svært at tiltrække købere.
Ifølge demografiske fremskrivninger vil antallet af danskere over 65 år stige med 22 procent frem mod 2020, mens antallet af danskere i 30′ erne falder med 13 procent i samme periode.
Boligen, 1. sektion, side 36 (27. april 2011)

Lærkevej er Danmarks mest populære vejnavn

Lærkevej, Birkevej og Vibevej.
Sådan lyder Danmarks tre mest udbredte og populære vejnavne.
Og ifølge Boligsiden.dk lægger de tre mest populære vejnavne netop nu -på tværs af landet -asfalt til 305 boliger til salg, der spænder fra dyre millionvillaer til billige andelslejligheder.
Vil du bo på en Lærkevej, er der på Danmarks 209 forskellige Lærkevej’e 111 boliger til salg at vælge imellem.
Det dyreste hus ligger på Lærkevej i Risskov uden for Århus og koster 5,3 mio. kr.
for 203 kvm.
Den billigste bolig på samme vejnavn er en andelslejlighed i Nordby på Fanø til 290.000 kr.
De populære fuglenavne Birkevej og Vibevej følger trop som de vejnavne, der er flest af i Danmark.
Der findes hele 188 veje med betegnelsen Birkevej i Danmark, som lige nu dækker over i alt 102 boliger til salg.
Vibevej finder man hele 180 af landet over, og her er det sommerhusene, der indtager top-og bundplaceringen i forhold til udbudspriser på boliger til salg.
-På Vibevej i Hornbæk kan man netop nu købe et sommerhus til 6,9 mio. kr., hvorimod man i Vestsjællands Eskebjerg kan få fingre i et sommerhus til blot 250.000 kr., siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
Dyrest at bo på Kirkevej Kirkevej kommer med 165 adresser fordelt over landet ind på en 9. plads i Boligsidens Top 10 over populære vejnavne.
Kirkevej er der, hvor man finder listens allerdyreste bolig, der står til salg netop nu.
-På Kirkevej i Charlottenlund kan man nemlig købe en syv-værelses villa på 226 kvm. til 12,75 mio. kr. Det billigste hus beliggende på Kirkevej finder man i Roslev til 365.000 kr, siger Birgit Daetz .
Ugebladet Vestsjælland, 1. sektion, side 27 (26. april 2011)

Kun nordsjællandske sommerhuse er nemme at sælge

Tisvilde og resten af Nordsjælland er markedet for sommerhus så småt begyndt at vende tilbage. Ejendomsmægler hos EDC Lene Pedersen siger, at markedet har været trægt i mange år. Ifølge Boligsiden tager det 7½ måned at sælge et sommerhus i Nordsjælland, 10 måneder i Nordjylland, 9 måneder på Fyn og Langeland og 14 måneder på Lolland. Cheføkonom i Danske Bank Steen Bocian siger, at det er svært at få solgt sit sommerhus, og man skal indstille sig på at slå lidt af i prisen. Danske Bank venter faldende sommerhuspriser på grund af stigende renter og den svage økonomi. Sommerhuse er i dag 35 procent dyrere per kvadratmeter end parcelhuse.
I øvrigt nævnes: Tisvilde
DR1 TV-Avisen 18.30 (resumé) (25. april 2011)

Motorveje giver bedre boligpriser

En analyse fra www.boligsiden.dk, der er udarbejdet i samarbejde med FavrskovPosten (Lokalavisen), viser, at den nybyggede motorvej 20, der løber nord om Aarhus fra E45 ved Søften til Løgten har betydet stigninger i huspriserne på op til 31 pct. Analysen viser, at boligpriserne udvikler sig mere positivt end i resten af landet, når et område får motorvej. Inden for de seneste to år har østjyderne og alle andre haft mulighed for at køre stærkt på motorvej 18 og 20. De to nye veje har haft en ganske positiv indflydelse på huspriserne omkring motorvejen, der løber fra Søften til Løgten. Om udviklingen så holder på den lange bane er mere usikkert. Hvis man sammenligner med Nordjyske Motorvej E45, som åbnede i 1994, udviklede huspriserne sig helt identisk med priserne omkring motorvej 18 og 20. ”Fra 1993 til 1994 dykkede priserne i Hinnerup, der ligger på vestsiden af E45, med mere end 5 pct. Efter åbningen af motorvejen steg de derimod markant – med omkring 20 pct. frem til 1996, hvorefter prisudviklingen i et par år svingede lidt op og ned. I 2000 lagde de sig på samme niveau som i resten af Østjylland”, forklarer Birgit Daetz. De seneste to år er huspriserne i Hinnerup er faldet med 21 pct. efter de to nyeste motorveje er åbnet, mens huspriserne i postnumrene nord og syd for de nye veje er steget.
”Men det hører med til historien, at Hinnerup blev løftet op over niveauet for det øvrige Østjylland. I 1994 var huspriserne i Hinnerup de samme som gennemsnittet for Østjylland, men i dag koster en kvadratmeter hus dér 15 pct. mere end i det øvrige Østjylland”, siger Birgit Daetz. Det er altså på trods af, at der har været et prisfald på 12 pct. over de sidste to år. Det er med andre ord ikke urealistisk, at stigningen i huspriserne omkring de to nye motorvejsstykker fra Søften til Løgten ikke bare er en døgnflue, men rent faktisk lægger sig fast på et noget højere niveau end tidligere set.
Aarhus.lokalavisen (25. april 2011)