Pressen i uge 3: Få mere hus for lønnen

Boligkøbere blæser på energimærket

Siden 1. juli 2010 har det været lovpligtigt at forsyne boliger med et energimærke i forbindelse med salg, men selvom mærket kan være rart at have, er det tilsyneladende ikke tungen på vægtskålen for boligkøbere.
I hvert fald viser en opgørelse fra www.boligsiden.dk, at køberne ikke sætter huse med et A i karakterbogen højere end huse med et G.
Der sælges omtrent lige så mange boliger med en bestemt energiklassificering, som der er udbudt, og det vil sige flest med energimærke C og D.
”29 pct. af de boliger, der står til salg, er forsynet med mærke D. Til sammenligning repræsenterer samme energiklasse 27 pct. af de samlede handler. I energiklasse C ligger tallene side om side, idet hver femte udbudte bolig og hver femte solgte bolig er placeret i C-klassen,” siger Boligsidens kommunikationsdirektør Birgit Daetz ifølge en pressemeddelelse.
Det viser, mener hun, at folk følger et traditionelt mønster, når de skal træffe den afgørende beslutning om at købe en bolig.
”Der bliver da utvivlsomt holdt øje med energimærket, men i sidste ende vælger køberne nok mere ud fra deres drømme og økonomiske formåen her og nu. Sidenhen kan man så overveje at forbedre boligens energitilstand.”
Borsen.dk (22. januar 2011)

Få mere hus for lønnen

Flere danskere har råd til at købe hus i dag end for bare to år siden, viser beregninger Nordea har foretaget for Børsen lørdag.
”Rigtig mange mennesker har til trods for krisen oplevet et løft i deres disponible indkomst i form af skattelettelser og højere løn. Men de vil også opleve, at boligydelsen er lavere i dag som følge af de lavere huspriser og ikke mindst den lave rente,” forklarer Troels Theil Eriksen, som er boligøkonom i Nordea.
Han har regnet på, hvor meget man skal tjene om måneden for at købe eksempelvis en 120 kvm. stor lejlighed nord for København i dag i forhold til for knap to år siden, hvor krisen var på sit højeste.
”Beregningerne viser, at man i dag skal tjene 65.000 kr. om måneden mod en indkomst på hele 80.000 kr. for knap to år siden, og det er endda en konservativ beregning, som ikke medtager det store fald i renten på Flexlån,” siger Troels Theil Eriksen.
Han pointerer, at hans beregninger er baseret på finansiering i fast rente og i øvrigt et månedligt forbrug, der er sat til 16.000 kr., hvilket er relativt højt sat i forhold til Nordeas modelberegninger for denne familietype. Beregningerne viser, at der i dag er råd til at købe eksempelvis en lejlighed til godt 3 mio. kr.
Flere ejendomsmæglerkæder har i den forløbne uge offentliggjort salgstal, som viser, at der igen sælges flere huse, oven i købet til stigende priser flere steder i landet, særligt nord for København.
Ejendomsmæglerkæden Danbolig er en af dem, og her påpeger kommunikationschef Uffe Vind, at det særligt er i Gentofte og omegn, at de store forandringer sker.
”Vi kan se, at køberne er begyndt at komme tilbage. Faktisk er udviklingen så positiv, at vi igen ser købere blandt familietyper, som ikke havde råd til at købe hus i disse områder for et par år siden,” forklarer Uffe Vind og fortæller, at en ejendomsmægler nord for København netop har solgt hus til en familie bestående af to lærere.
”Det er flere år siden, at vi har oplevet den slags.”
Borsen.dk (22. januar 2011)

Slå til, mens husene er billige

Hvis du overvejer at skifte lejligheden ud med noget større, kunne en mulighed være et hus. For nogle er Nordsjællands priser afskrækkende, men lige nu er 11 villaer i Hillerød og omegn til salg til under to millioner kroner, og så burde de fleste familier kunne være med …
– Det er nu, man skal slå til, siger Kim Andersen, der er indehaver af Lokalbolig i Hillerød.
Han har set, at de billigste huse i et stykke tid er blevet solgt først, og som prognoserne ser ud, går det kun en vej med priserne: op. Ifølge Realkreditrådet toppede priserne i Hillerød i tredje kvartal af 2007. Da måtte man i gennemsnit betale 24.025 kroner per kvadratmeter for en villa i byen.
Derefter har det i tre års tid gået nedad, mens finanskrisen har raset løs, og første kvartal 2010 kunne man for den nette sum af 15.448 kroner per kvadratmeter i gennemsnit gå på boligjagt.
Siden har priserne igen været på vej opad og lå tredje kvartal sidste år på 17.791 kroner kvadratmeteren, så hvis man er interesseret i de billige boliger, er det med at kigge sig om nu, før det er for sent, siger begge ejendomsmæglere.
– Lige nu er markedet meget spændende for førstegangskøbere. Sidste år kostede det tre millioner kroner, hvad vi giver to millioner for nu, så nu kan sygeplejersken og politimanden også være med, siger Kim Andreasen.
Sn.dk (22. januar 2011)

Nordsjællændere gambler med økonomien

Området nord for København – populært kaldet whiskybæltet – er hjemsted for den mest velstillede del af den danske befolkning. Men nordsjællænderne hører samtidig også til dem, der er finansielt mest sårbare, skriver Berlingske Tidende.
For godt nok er formuerne i Nordsjælland gennemsnitligt de største i landet, men det er også her, at husholdningerne gambler allermest med privatøkonomien.
På baggrund af oplysninger fra bl.a. Værdipapircentralen har Nykredit lavet en undersøgelse, som viser, at Nordsjælland er det område i landet, hvor flest boligejere sidder med de mest risikable boliglån – med både variabel rente og afdragsfrihed – og samtidig har sat flest penge i aktier.
Ifølge undersøgelsen har mange familier i Nordsjælland både et boliglån uden afdrag på 3 mio. kr. og en privat pensionsordning på et par millioner, hvoraf hovedparten er placeret i aktier, skriver Berlingske Tidende.
Det gør dem særligt sårbare, hvis der opstår en situation med stigende renter og faldende aktiekurser på samme tid.
Sune Worm Mortensen, afdelingsdirektør i Nykredit, siger, at der er ”meget stor” forskel på risikovilligheden i Nordsjælland i forhold til resten af landet – både hvad angår boliglån og aktier.
”Derfor er de geografiske forskelle på, hvordan danskerne rammes og belønnes af de løbende udsving på de finansielle markeder, enorme. Den finansielle sårbarhed er ganske stor i Nordsjælland – både på formue og lånesiden,” siger Sune Worm Mortensen til Berlingske Tidende.
Epn.dk (22. januar 2011)

Huse presses mere i pris end lejligheder

Ejerlejligheder er generelt faldet mere i pris end villaer, men størrelsen på prisnedslag på huse har overhalet det på lejligheder. Det viser en analyse fra Arbejdernes Landsbank.
Selvom boligsælgere – og deres ejendomsmæglere – generelt stadigvæk er for optimistiske i forhold til prissætning, er udviklingen tilsyneladende kommet mest bag på husejerne.
Hvor villaer over det seneste år gennemsnitligt er solgt 12 pct. billigere end udbudsprisen, opnår lejlighedskøbere ”kun” en rabat på 10 pct.
Det er den omvendte verden i forhold til i 2007, hvor boligmarkedet begyndte at vende pilen nedad.
Dengang blev parcel- og rækkehuse typisk handlet 7 pct. under den udbudte pris, mens lejligheder kunne erhverves 10 pct. billigere.
Afslag i den størrelsesorden hører dog i begge tilfælde nærmest til i småtingsafdelingen sammenlignet med 2009, hvor villaer blev solgt 17,5 pct. og ejerlejligheder 19 pct. under den først udbudte pris.
At styrkeforholdet mellem huse og lejligheder er vendt, skyldes ifølge Arbejdernes Landsbank blandt andet, at prisen på ejerlejligheder er faldet markant mere end huspriserne.
Siden priserne toppede i 2006, koster en lejlighed i gennemsnit 22 pct. mindre. Tilsvarende er huspriserne faldet med 13 pct.
En anden årsag skal findes i antallet af huse og lejligheder til salg. Hvor udbuddet af lejligheder er beskåret med en tredjedel siden højdepunktet, er der til stadighed strømmet nye huse ud på markedet.
Med dette in mente råder Arbejdernes Landsbank boligkøbere til at tage højde for, at priserne for tiden er sat med forventningen om afslag.
Borsen.dk (21. januar 2011)

Frygt for gift i danske boliger

Tusindvis af danske boliger er i fare for at indeholde det giftige stof PCB, der blandt andet mistænkes for at give kræft.
Det er især omkring København, Roskilde og trekantsområdet, at faren er størst ligesom de mange sociale boligbyggerier fra 60’erne og 70’erne er i risikozonen …
Tusindvis af danske boligejere risikerer, at deres hus eller lejlighed indeholder giftstoffet PCB, der er en af verdens farligste miljøgifte.
Stoffet blev blandt andet hyppigt brugt til vinduesfuger i perioden fra 1950’erne og frem til PCB blev forbudt i 1977.
Ifølge en analyse af samtlige danske boliger, som ingeniørvirksomheden Grontmij Carl Bro har foretaget på baggrund centrale ejendomsregistre, er der forhøjet risiko for PCB i mange tusind danske hjem.
Epn.dk (21. januar 2011)

Masser af parcelhuse fra 60erne og 70erne til salg

31 pct. af alle enfamiliehuse, der står til salg hos de danske ejendomsmæglere, er bygget i perioden fra 1961 til 1980. I dele af Sjælland er andelen endnu højere. Det viser en opgørelse fra www.boligsiden.dk.
Parcelhuset er igen hot blandt danskerne. Efter en årrække med økonomisk optur, hvor boligkøberne gik efter de dyre og mere eksklusive huse, er der igen fokus på opsparing, sund fornuft og en mere almindelig boligform.
Ejendomsmæglerne melder da også, at det i dag er mindre boliger og især de lidt ældre parcelhuse, der hitter på salgslisterne.
Den gode nyhed til boligkøberne er derfor, at det heldigvis er parcelhuset fra perioden i 60erne og 70erne, der dominerer på hylderne hos ejendomsmæglerne. Det viser tal fra www.boligsiden.dk, der har opgjort andelen af huse til salg på byggeperioder a 20 år.
”De ældre parcelhuse udgør i dag 31 pct. af alle de enfamiliehuse, der er til salg herhjemme. Det svarer til godt og vel 12.000 udbudte boliger. Men den store andel skal ses i sammenhæng med byggeboomet i 60erne, hvor den danske økonomi buldrede derudaf, og vi flyttede ud af byerne til en ny tilværelse med moderne parcelhus og egen have”, siger Boligsidens kommunikationsdirektør Birgit Daetz.
I løbet af 60erne og 70erne blev der således opført omkring 460.000 parcelhuse rundt om i landet, og parcelhus og have er lige nøjagtig, hvad danskerne stadig foretrækker. Der er for tiden godt 12.000 huse fra ovennævnte periode til salg i Danmark.
I visse dele af landet er andelen af 60er- og 70er-huse til salg endog særligt stor. Det gælder især på Sjælland.
”I Østsjælland udgør 60er- og 70er-villaerne 47 pct. af det samlede antal huse, der er til salg. Dykker man ned i tallene på kommuneniveau, er andelen 60 pct. i Greve og 50 pct. i Lejre”, fortæller Birgit Daetz.
Også i Nordsjælland er der en overrepræsentation af ældre parcelhuse i boligudbuddet. Her er andelen 40 pct. for hele landsdelen, mens det i kommunerne Allerød, Egedal og Furesø er hvert andet hus til salg, der er opført mellem 1961 og 1980 …
Penge.dk (21. januar 2011)

Forbrugerrådet vil tjekke mæglernes priser

Boligsælgere aner ikke, hvad de betaler ejendomsmægleren for. Det vil Forbrugerrådet nu have lavet om på.
Det skriver magasinet Bedre Hjem, der udgives af Bolius Boligejernes Videncenter.
For selvom der er krig mellem mæglerne, når de skal have en ejendom til salg, så er der ikke stor forskel på, hvad de store mæglerkæder beregner sig i salær. Den samlede regning løber nemt op i omegnen af 100.000 kroner med annoncering og dokumenter fra kommunen.
Til gengæld står det hen i det uvisse, hvad det egentlig er, man betaler mægleren for, og det er man ikke glade for i Forbrugerrådet.
”Det er meget svært at gennemskue, hvad man betaler for, og man kan ikke umiddelbart se, hvad der er forskellen på de enkelte mæglere. Det her marked er faktisk ikke gennemskueligt,” siger Mette Boye, afdelingschef for Forbrugerrådet til Bedre Hjem.
Forbrugerrådet ønsker derfor, at der laves en hjemmeside med en guide – en såkaldt prisportal, hvor man kan sammenligne de enkelte mægleres ydelser og derved gøre markedet mere gennemskueligt.
Hos Dansk Ejendomsmæglerforening mener man ikke, at mæglerne er for dårlige til at informere kunderne. Og man ønsker heller ikke en portal til sammenligning af priser.
”Det vil være at sammenligne pærer og bananer, da mæglernes ydelser ikke nødvendigvis vil være de samme. Vi vurderer derfor, at det ikke er brugbart i den foreslåede form. Portalen kunne nok laves, men der vil være alt for mange forbehold. Prissammenligning opnås bedst ved, at kunden spørger flere mæglere,” siger Steen Winther-Petersen, formand for Dansk Ejendomsmæglerforening.
Steen Winther-Petersen mener, at der er hård konkurrence mellem mæglerne, og kalder det ’en kamp fra hus til hus’.
”Der bliver forhandlet om honoraret, fordi det er normen, at kunderne beder to til fire mæglere om en vurdering, når de skal af med huset,” siger han til BEDRE HJEM.
Men det er ikke en situation, man kan få øje på i Forbrugerrådet, hvor Mette Boye er overbevist om, at sælgerne ikke ved, at salæret er til forhandling.
”Jeg har ikke set nogen undersøgelser, der viser, at der bliver forhandlet om prisen. Det, jeg forholder mig til, er, at det er forholdsvist uoverskueligt, hvad man betaler for, og at det derfor er svært at sammenligne de enkelte mæglere,” siger Mette Boye.
Ifølge beregninger fra BRF Kredit, foretaget for BEDRE HJEM, var det gennemsnitlige salær i 2010 for en hushandel i Danmark 65.142,50 kr. med moms. Dertil kommer annoncering, dokumenter fra kommunen m.v.
Borsen.dk (21. januar 2011)

Boligejere strømmer til de mest risikable flekslån

Egentlig burde det have været i 2010, danskerne flokkedes om sikre boliglån.
Det har nemlig været historisk billigt at få betalt af på gælden eller sikre sig mod rentestigninger. De fleste boligejere gjorde imidlertid det stik modsatte, skriver Politiken torsdag.
De sikre fastforrentede låns andel af boligejernes gæld er faldet 6,5 procentpoint i årets løb, så de nu udgør 35 procent. På blot tre år er der dermed sket et fald på 27 procentpoint.
Og folk strømmer over i de mere usikre flekslån, hvor renten typisk ændrer sig en gang om året, viser nye tal fra Realkreditrådet ifølge Politiken.
”Det virker umiddelbart paradoksalt, at folk forlader de fastforrentede lån i et år, hvor der i perioder har været gode muligheder for at sikre sig en fast rente på 4 procent, hvilket er virkelig lavt”, siger cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig fra Realkredit Danmark til Politiken.
Årsagen er imidlertid, at det usikre alternativ har været endnu billigere. Faktisk så meget billigere, at forskellen på fleksrenten og den faste rente er tæt på historisk stor.
Med andre ord har gevinsten ved at skifte fra fast- til flekslån sjældent været så stor som nu. ”Og den fristelse har de færreste åbenbart kunnet stå for”, siger Christian Hilligsøe Heinig.
Så længe folk har gjort god plads i deres budget til, at renten kan stige, behøver det ikke at blive et problem.
Men samtidig vælger flere og flere at tage maksimal risiko ved at undlade at afdrage på lånet.
Afdragsfri flekslån udgør nu 43 procent af boligejernes gæld – en stigning fra 38 procent ved årets start.
Og det er alarmerende, vurderer boligøkonom Morten Skak fra Syddansk Universitet.
”Afdragsfrihed er kun godt, hvis det bliver brugt til at redde sig igennem en midlertidig krisesituation, hvor man dermed undgår at gå på tvangsauktion. Vælger man det blot, fordi det giver en lav ydelse, betyder det, at man ikke betaler af på huset. Hvis huspriserne er faldet, når man skal sælge, ender man med stor personlig gæld”, siger Morten Skak til Politiken …
Epn.dk (20. januar 2011)