Er det rigtigt, at førstegangskøbere kan glemme alt om Nordsjælland, vil vi udelukkende have store boliger, og passer det, at der en ny boligboble på vej? Boligsiden.dk har set på myter, fup og fakta på boligmarkedet.
Man skal holde tungen lige i munden for at følge med på boligmarkedet, der bobler over med statistik på salgspriser, udbud, nedslag og salgstider.
”Selv folk med indsigt i boligmarkedet kan have svært ved at følge med i udviklingen. Ikke mindste fordi der er flere forskellige boligmarkedsstatistikker, der ikke er direkte sammenlignelige. Følger man kun med i dagspressen, er der grobund for forvirring, alene i forhold til om priserne går op eller ned”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.
Der kan hurtigt komme historier om, at boligmarkedet er overophedet – eller helt i dvale. Så hvad er op og ned? Boligsiden.dk har taget fat i fem myter om boligmarkedet.
Myte 1
Boligsalget går kun hurtigt i hovedstadsområdet
Der er ingen tvivl om, at boligsalget går hurtigst i hovedstadsområdet. De 18 kommuner, hvor salget af villaer og rækkehuse gik hurtigst i november, lå alle i Region Hovedstaden. Først på nittendepladsen kommer Roskilde ind, og ellers kommer man ned på tyvendepladsen, før Aarhus melder sig på banen, og som nummer 24 kommer Horsens. Der er altså langt imellem snapsene uden for Region Hovedstaden, når vi taler om hurtigst sælgende kommuner.
Der er dog flere kommuner uden for Region Hovedstaden, hvor den gennemsnitlige salgstid for villaer og rækkehuse ligger under landsgennemsnittet. Til gengæld er der ingen kommuner i Region Hovedstaden, hvis salgstider ligger over gennemsnittet.
Myte 2
Vi vil have store boliger
Når vi bygger nyt, kan det næsten ikke blive stort nok. Nybyggede parcelhuse ligger nu på 200 kvadratmeter i gennemsnit. Når der handles brugte boliger, er favoritstørrelsen dog mindre og ligger på mellem 100 og 140 kvadratmeter. Når det kommer til sommerhuse, er vores præferencer dog helt anderledes. Så kan det næsten ikke blive småt nok. De helt små sommerhuse på under 30 kvadratmeter sælges nemlig hurtigere end de større sommerhuse.
Myte 3
En ny boligboble er på vej
Salgspriserne på ejerlejligheder i København og Frederiksberg kommuner er meget tæt på niveauet i bobleårene. Derfor kunne man tro, at vi var tæt på en krise som i 2006. Det er der dog ikke umiddelbart grund til at frygte.
”Der sket et demografisk skred i danskernes boligvaner siden bobleåret 2006. På de syv år der er gået, er tendensen til, at folk flytter fra land til by, kraftigt forstærket. Det betyder, at den reelle efterspørgsel efter boliger i København er øget markant siden 2006, og intet tyder på, at der kommer en bølge ud af byerne. En reel efterspørgsel efter boliger fastholder interessen og også priserne. Så kan det meget vel være, at priserne stagnerer på et tidspunkt eller endda falder lidt, men lige nu er der intet, der tyder på, at der er en prisudvikling, der ikke kan holde”, siger Birgit Daetz.
Myte 4
Nordsjælland er forbudt for førstegangskøbere
At Nordsjælland ikke er det billigste sted i Danmark at købe hus, er ganske rigtigt. Men Nordsjælland er dog ikke forbudt for førstegangskøbere. I Hillerød Kommune nord for København lå salgspriserne i november måned på knap 16.400 kroner pr. kvadratmeter, hvilket placerer Hillerød helt nede som nummer 27 på listen over landets dyreste kommuner.
Aarhus Kommune er dog den eneste kommune uden for Københavnsområdet, der har højere salgspriser end Hillerød. Så godt nok har Hillerød rimelige priser i forhold til resten af Storkøbenhavn, men priserne er stadig højere end landsgennemsnittet på 11.462 kroner pr. kvadratmeter.
”Som førstegangskøber har man den fordel, at renten er historisk lav. Det åbner markedet for mange, som ikke tidligere har kunnet købe – også i Nordsjælland. Hillerød har den fordel, at priserne er meget rimelige for området, og samtidig kan man tage S-toget direkte til Nørreport på 35 minutter. Man kan dermed arbejde i byen og alligevel få en hverdag til at hænge sammen”, siger Birgit Daetz.
Myte 5
Boligudbuddet stiger efter jul på grund af skilsmisser
Boligudbuddet falder typisk i december og stiger igen i januar. Den stigende aktivitet i januar kan dels skyldes de skilsmisser, der kommer i kølvandet på julen, som resulterer i, at det fælles hjem bliver sat til salg. Men der er også almindelige sæsonrelaterede udsving, der gør, at december altid er en stille måned på boligmarkedet, og at aktiviteten stiger i januar som en naturlig konsekvens af et opsparet behov.
Typisk er udbuddet og handelsaktiviteten størst i forårs- og sommermånederne, mens vintermånederne ligger lidt mere brak. Det er altså svært at påvise, at boligmarkedet er direkte påvirket af skilsmisser i kølvandet på julen.