Sommerhuset på Strandvejen 38 med det stejleste, det smukkeste og mest fotograferede blomstertag i hele byen, er godt nok noget særligt, som enhver utraditionel, kreativ sjæl vil værdsætte. Bygget i 1972, ombygget i 2010, hvor 5 niveauer er tryllet sammen til et stort flow på tværs, hvor de horisontale kvadratmeter går op i en højere enhed med de vertikale. Hvert niveau udgør hver sit univers, sin funktion. Og inde i haven er heller intet overladt til tilfældighederne. På mange måder en klassisk, gammel have, med stedsegrønne nåletræer og rododendronbuske langs skellene. En overflod af roser og buksbom – her og der budt op til dans af lavendelfarvede storkenæb. Også her en mangfoldighed af rum. Rundt hvert hjørne et nyt univers. Alligevel en ro, en helhed, holdt sammen af orangeriet, som kernen mellem hus og have. Her opleves magiske stunder, når solens sidste stråler rammer bænken i den forsænkede rosenhave nederst i hjørnet, eller når vinden helt har lagt sig og den blide lyd af bølger, der skvulper mod strandkanten, bliver båret op gennem slugten. Ja, vi er på bakketoppen med den lille hvide mur, hvor de lyserøde roser titter nysgerrigt op over de røde teglsten, og hvor rododendronbuskene generøst falder ned ad bakken mod slugten, til skræntstien mod den flotte nye trappe til badestrandene. Men Strandvejen fortsætter jo op til den næste bakketop, hvor vi værdigt bliver mødt af det fine, gamle Helenekilde Badehotel på vores vej mod stationen og Lejet. Ikke for ingenting giver Tisvildes fortræffeligheder genlyd over det ganske land. Det gamle fiskerleje er i sandhed blevet transformeret til et eksklusivt mekka for alle slags oplevelser. Cafeer og restauranter, gallerier, biograf og jazzklub og et utal af sociale møder både sommer og vinter. Men allervigtigst, Tisvildes ganske særlige møde mellem skov og strand.