Hov, hvad i alverden er nu det? Ja, vidste man ikke bedre, kunne det være Rødhættes bedstemors hus med stråtag i en lysning i skoven. Men hør lige, stygge ulve er der ingen af i Rørvig, og modsat Rødhættes historie er eventyret om det fine stråtækte hus på Herthavej 4 slet ikke slut. Næh, med sine 67 år plantet godt gemt i skovmulden skal et nyt eventyr til at begynde. Huset er bygget i 1958 på en stor grund. 3.378 m2 er her med lysning og smukke, gamle træer omkring.Her er 106 m2 sommerhus fordelt på 2 plan, som et par generationer har haft i deres hjerter. Man ældes ikke ved bordet, siger italienerne. Det samme kan vi sige om huset. Der har sin patina og ædelrust, det står meget originalt, nuvel, men det kan nemt løftes til et sommerhus på et helt nyt niveau til familien med børn. Brændeovnen har tilhørt kongehuset, og havestuen er bygget til senere. Vi er tæt på havnen og genvejsfærgen til Hundested, tæt på fiskemanden, tæt på de allerbedste strande på Sjælland og tæt på kirken, hvor det moderne gennembruds store forfatter Henrik Pontoppidan hviler i al evighed.Vi er i Rørvig i et af de ældste sommerhuskvarterer. Rørvig er sommerferie, laaaange weekender, vinterens og forårets helligdage, jul og nytår, alle mærkedage, fridage og dage, man endnu ikke kender. Alle skal de skrives ind i kalenderen. Sommerhuskulturen begyndte tidligt i 1900-tallet lidt nordøst for Rørvig, i Korshage og Skansehage, hvor kunstnere, ligesom i Skagen, søgte det særlige lys ved indsejlingen til Fjordlandet. Men vikingerne kom først. De boede i Skansehage, lige dér, hvor Kattegat og Isefjord mødes. Ikke meget har forandret sig siden. Her er stadig kysthede, store lyngarealer og enebærbuske. Solen skinner altid lidt mere heroppe, derfor er byen ikke bare for sommerhusgæster. Byen har over 1.000 faste indbyggere, så her er også liv om vinteren.