Abildgaardsgade i kartoffelrækkerne har fået sit navn fra maleren Nicolai Abildgaard, som er kendt for sin centrale skikkelse i dansk nyklassicistisk kunst og historiemaleri. Kartoffelrækkerne er de 11 små gader mellem det tidligere voldanlæg Østre Anlæg og Sortedams Sø. Husrækkerne ligger på rad og række som kartoffelbede, og for at blive i den retorik er hvert hus i bedene en kartoffel. Her er 480 kartofler på den store kartoffelmark, og de er alle plantet i slutningen af 1800-tallet på initiativ af Arbejdernes Byggeforening som svar på tidens, dårlige levevilkår. Oprindelig til 3 familier i hver kartoffel, men fra 1970erne blev det muligt at sammenlægge de små lejligheder til enfamiliehuse. Hjemmebiograf Abildgaardsgade 5 er en heldig kartoffel på 134 m2 plus kælder med både for- og baghave. Alle 5 etager er lige til at flytte ind i. Som en af de få kartofler er her udgravet kælder med hjemmebiograf. Med loft til kip er her masser af lys. Kartoffelrækkerne er en landsby i København med et særligt socialt miljø for især børn og unge. Ikke mange kvarterer i København tilbyder så trygt et levested som her. Her er derfor mange børnefamilier, her er et godt nabo- og gadeskab, og her er gode skoler, indkøb, caféer og restauranter. Og selv om vi er på Østerbro, er her altid stille og roligt som sneen, der falder. Hverdagen i kartoffelrækkerne fortæller, at vi ikke lever alene i vores egen tid, vi bærer vores historie med os. Samvær betyder alt i gaden. Legehus og fodboldmål på gaden fortæller den historie. En godtepose af landsbyer Sortedams Sø ligger for enden af gaden. For københavnerne er søerne fra Østerbro over Nørrebro til Vesterbro det samme som spadsereture, fred og ro og naturoplevelser midt i byen. Børn og voksne giver ænder og svaner mad. Der bliver kysset på bænke og holdt i hånden. Østerbro er en godtepose af små landsbyer, skæve butikker, boulevarder, svømmehal, fælledpark, caféer og restauranter og Sankt Jakobs Plads. Resten af København er lige om hjørnet med gallerierne, balletten i Det Kongelige Teater, skuespillet i Skuespilhuset, de grønne væresteder som Sankt Annæ Plads og Kongens Have. Det var såmænd bare det.