Hvad er ejendomsværdiskat?

Der findes to typer af boligskat. Den ene er grundskyld, og den anden er ejendomsværdiskat. På disse linjer kan du blive klogere på skatten af værdien af din ejendom, mens du kan læse mere om grundskyld her.
Ejendomsværdiskat er en beskatning af værdien af din ejerbolig. Du skal betale skat af den, hvis du selv bor i boligen, og altså ikke hvis den for eksempel er lejet ud.
Du kan se, hvad du betaler i ejendomsværdiskat på din forskuds- og årsopgørelse.

Du betaler én procent af din ejendomsværdi i skat om året. Det vil sige, at hvis du har en bolig med en ejendomsværdi på tre millioner kroner, betaler du 30.000 kroner i ejendomsværdiskat.
Er ejendomsværdien over 3.040.000 kroner, stiger skatten til tre procent for resten af beløbet. Det vil sige, at hvis din ejendomsværdi er 3.140.000 kroner, så betaler du ejendomsværdiskat på tre procent af de sidste 100.000 kroner.
Det er den offentlige ejendomsvurdering, der er afgørende for, hvad du skal betale i ejendomsværdiskat. Det er forskelligt fra ejendom til ejendom, hvad det er for en vurdering, der gælder. Reglen er, at din ejendomsværdiskat altid bliver udregnet på baggrund af den laveste af følgende tre vurderinger:
Gældende ejendomsvurdering
2001-ejendomsvurderingen tillagt 5 procent
2002-ejendomsvurderingen
Det lyder måske mærkeligt, at 2001-vurderingen kan komme i spil. Årsagen er Fogh-regeringens skattestop i 2001, der også førte til et egentlig ejendomsværdiskattestop.

På grund af skattestoppet fra 2001 og de ovennævnte regler om, hvilke ejendomsvurderinger der danner grundlag for din ejendomsværdiskat, taler man indimellem om, at udviklingen i ejendomsværdiskatterne er uretfærdig.
Overordnet set gælder skattestoppet for alle, men det er langt mere værd for dem, der har boliger, der er steget meget i værdi siden 00’erne, fordi deres skattebetaling bliver udregnet på baggrund af en ejendomsvurdering, der ikke stemmer overens med boligens egentlige værdi. Som følge af det nye boligskatteforlig, vil ejendomsværdiskatten fremover i langt højere grad skulle følge boligens egentlige værdi. De nye og forberede offentlige ejendomsvurderinger som begynder at blive rullet ud i efteråret 2020 skal sikre, at hvis din bolig stiger i værdi, skal din skattebetaling følge med. Og hvis din bolig falder i værdi, så skal skatten tilsvarende falde.

Det betyder, at alle dem der havde set frem til at få lavere boligskatter fra 2021, ikke får det. Og så alligevel. Regeringen har nemlig vedtaget at sætte ejendomsværdiskatteprocenten ned fra 1 til 0,92 procent fra 2021 til 2023 og yderligere ned til formentlig 0,55 procent fra 2024 og frem.
Samtidig bliver progressionsgrænsen – det såkaldte millionærknæk – hævet fra 3.040.000 kroner til formentlig 9.200.000 kroner. Den nye skattesats for værdien over det nye millionærknæk bliver 1,4 procent – mod de nuværende tre procent.
Når vi skriver, at den progressionsgrænse formentlig kommer til at lægge på 9,2 millioner kroner, er det, fordi det ikke er helt fastlagt endnu, hvor den præcis kommer til at lægge. Det er nemlig vedtaget, at andelen af boligejere over progressionsgrænsen skal være lige så stor i 2024, som den er i dag.

En af hovedpunkterne i den nye skatteaftale er, at boligejerne ikke må betale mere i skat i 2024 end de gjorde i 2023. Derfor får boligejerne en rabat, der svarer til forskellen på det de betalte i 2023, og det de skulle have betalt under det nye regelsæt. Rabatten skal ikke betales tilbage.
Du får rabatten hvert år, så længe du bliver boende i boligen, og den bliver ikke udregnet på ny år efter år. Du vil altså få det samme beløb i rabat i 2024, 2025, 2026 osv.
De boligejere, der køber fra 2024 og frem, skal til gengæld betale det fulde beløb efter de nye regler.