Som boligejer skal du betale både ejendomsskat og grundskyld samt ejendomsværdiskat, og det kan være en kompliceret størrelse at få overblik over. Her kan du læse mere om den ene del – ejendomsskat og grundskyld.
Der findes to typer af boligskat. Den ene er ejendomsskat – også kaldet grundskyld. Den anden er ejendomsværdiskat. Herunder kan du læse mere om ejendomsskat og grundskyld, mens du kan læse mere om ejendomsværdiskatten her.
Lad os først få styr på begreberne. Ejendomsskat og grundskyld er det samme. Det hedder egentlig ejendomsskat, men bliver meget ofte blot kaldt for grundskyld. Det skyldes helt enkelt, at ejendomsskatten er den skat, som du betaler for selve grundens værdi.
Det er Vurderingsstyrelsen, der vurderer, hvad grunden er værd, og grundskylden er altså den skat, du betaler for selve den jord, som din bolig står på. Det er grundens værdi i ubebygget tilstand, som Vurderingsstyrelsen beregner.
Det er kommunerne, der fastsætter satsen for, hvor stor en andel af grundens værdi, du skal betale i ejendomsskat / grundskyld.
Så meget betaler du i ejendomsskat / grundskyld
Netop fordi grundskyld er en ejendomsskat, som hver enkelt kommune administrerer og fastsætter, vil det også variere, hvor meget du skal betale, alt efter hvilken kommune du bor i. På trods af de lokale variationer er der en overordnet hovedregel, og det er, at grundskylden udgør en vis promillesats af grundværdien. Det er det, der bliver kaldt for grundskyldspromillen.
Der er dog et vist spænd, som kommunerne hidtil har skullet holde sig inden for. Grundskyldpromillen skal udgøre minimum 16 promille og maksimalt 34 promille af grundværdien.
Har din kommune for eksempel fastsat grundskyldspromillen til 22, skal du betale 22 promille (svarende til 2,2 procent) af grundens værdi i grundskyld.
Følger vi eksemplet ovenfor, er de 22 promille af din grunds værdi den grundskyld/ejendomsskat, du skal betale hvert år. Kommunen splitter regningen op i to dele, så du som boligejer modtager en opkrævning to gange om året.
Nye regler for ejendomsskat / grundskyld i vente
På grund af diverse problematikker i det gældende boligskattesystem er der indgået et politisk forlig om et nyt boligskattesystem. Med det følger nye offentlige ejendomsvurderinger, der skal afspejle den aktuelle markedsværdi af såvel grunde som boliger. De regler betyder samtidig, at grundskylden fremover vil følge udviklingen i ejendoms- og grundpriserne.
Samtidig er det i forbindelse med den seneste politiske aftale om boligskatterne fra maj 2020 aftalt, at i årene 2022-2024 må det beløb, du betaler i grundskyld ikke stige mere end 2,8 procent om året. Ifølge de nuværende er det tilladt, at grundskylden kan stige med op til 7 procent om året.
De nye ejendomsvurderinger vil lande hos boligejerne i sommeren 2021. I tilfælde af at den nye vurdering af din grund er højere end den hidtidige, vil denne vurdering først danne grundlag for, hvor meget du skal betale i grundskyld fra 2024. Det skyldes det loft, der er sat for, hvor meget ejendomsskatten må stige frem til 2024.
Er der omvendt tale om, at den nye vurdering er lavere end den, du indtil videre har betalt grundskyld ud fra, vil den nye vurdering træde i kraft allerede fra 2021 og dermed danne grundlag for, hvor meget du betaler i grundskyld herfra.
Stigninger i ejendomsskat / grundskyld bliver indefrosset
Hvis der i din kommune bliver tale om en stigning i grundskylden, er det ikke noget, du kommer til at mærke i dit budget her og nu.
I forbindelse med Boligskattereformen, som blev vedtaget i 2017, blev det besluttet fra politisk side, at alle eventuelle stigninger i grundskylden skulle indefryses i årene 2018-2021. Og i forbindelse med den seneste politiske aftale og loftet over stigninger i grundskyld, er det besluttet at denne ordning fortsætter.
Det betyder, at det beløb, som du som boligejer eventuelt skal betale ekstra i grundskyld, bliver låst fast og skal betales på et senere tidspunkt. Indefrysningen er rentefri frem til 2024.
Indtil videre har det været en tvungen ordning, og du har endnu ikke kunnet betale af på den gæld, du reelt stifter til det offentlige. Men i den seneste politiske aftale fra maj 2020 er det besluttet, at boligejerne fra 2021 kan vælge, om de vil betale af på den indefrosne grundskyld. Hvis de vælger fortsat at lade grundskylden være indefrossen, vil det fortsat være rentefrit frem til 2024.
Den gennemsnitlige grundskyldspromille vil falde
I forbindelse med de nye regler vil den maksimale grundskyldspromille blive sat ned fra de nuværende 34 til 30, og samtidig bliver den nedre grænse på 16 promille afskaffet.
Når de nye vurderinger af grunde er foretaget, vil nogle boligejere opleve, at deres grundværdi bliver fastsat væsentlig højere end hidtil. Og da der samtidig er vedtaget et loft for, hvor meget det samlede grundskyldsbeløb må stige i de kommende år, vil der være kommuner, hvor grundskyldspromillen vil blive væsentlig lavere end i dag, så grundskylden ikke stiger mere end det tilladte, når man regner efter den nye grundværdi.
I sidste ende medfører det, at den gennemsnitlige kommunale grundskyldspromille bliver sænket fra de cirka 26 promille, som gælder i dag, til forventede knap 13 promille i 2024.
Grundskyldspromillerne bliver fastsat, så overskuddet fra grundskylden i alle kommuner er uændret i 2024 i forhold til, hvis de skatteregler, der gælder i 2023, var blevet videreført.
I årene 2021-2028 kan grundskyldspromillen ikke sættes op.