I denne uge er indblik skrevet af Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd
Vores evne til at stoppe årtiers urbanisering står og falder med, at vi i fremtiden skaber endnu bedre muligheder for at bo og leve i hele Danmark.
I hele landet har der været godt gang i boligmarkedet sidste år, og det ser ud til, at landdistrikterne også er blevet en del af den positive tendens. Det viste tal fra Boligsidens Markedsdata. Helt præcist steg antallet af bolighandler med 19 procent til over 42.000 i 2015. Det var særligt i Region Syddanmark og Region Sjælland, at antallet af handler gik frem. Det er meget positivt, at man i kommuner som Tønder og Sønderborg, hvor salget tidligere er gået trægt, har haft fremgang i antallet af handler på henholdsvis 10 og 18 procent.
Det er vi glade for i Landdistrikternes Fællesråd, som blandt andet tæller 40 danske land- og yderkommuner, da det er med til at understrege, at mange danskere gerne vil flytte uden for de største byer. Faktisk viser undersøgelser, at mere end hver tredje gerne vil flytte til landdistrikterne, hvis der er arbejde og hvis man kan få boligen finansieret.
I mange kommuner rundt omkring i landet har man da også oplevet, at boligmarkedet er på vej fremad. Flere steder ser vi faktisk, at urbaniseringstendensen er ved at vende, og at man ligefrem har en positiv nettotilflytning. Det være sig i kommuner som Odsherred og Brønderslev. Det er godt for bosætningen og en grundlæggende forudsætning for vækst og udvikling i hele Danmark.
Manglende lånemuligheder har dog været med til at sætte en stopper for salget af boliger nogle steder i landet. I Landdistrikternes Fællesråd har de seneste års stødt på problemet i mange lokalsamfund og på landet. Vi har tidligere foreslået forskellige løsningsmodeller f.eks. at oprette et statsstøttet realkreditselskab for yderområderne eller andre mekanismer på finansieringsområdet med statens involvering.
Der er nemlig stadig områder i Danmark, hvor det er svært for folk at låne til en bolig eller en erhvervsejendom. Mange steder grænser det til decideret postnummer-diskrimination. Det var eksempelvis tilfældet, da 24-årige Paw Øland Jensen havde en drøm om at bo på landet, men ikke kunne få lov til at købe et hus til 200.000 kroner i den lille by Aggersund, men godt kunne låne 550.000 kroner til et hus i den større by Løgstør.
Det er med til at holde landdistrikterne i et jerngreb, at det ikke er muligt at låne til en bolig eller en erhvervsejendom. Og ikke nok med det, så svækker det faktisk også dansk økonomi. Der er behov for at erhvervsejendomme og udvidelser kan belånes udenfor de store byer, så virksomheder kan skabe flere arbejdspladser som igen er forudsætning for at tiltrække flere der vil bosætte sig i et lokalsamfund eller på landet. Vi håber, at de udmeldinger der er kommet fra Finanstilsynet og en række realkreditselskaber kan være med til at sikre, at vi får gang i markedet.
Det er nemlig en grundlæggende forudsætning for udvikling i landdistrikterne, at der er gode muligheder for at bo og arbejde i hele landet. Et vigtig element er her, at der er en lige adgang til finansiering af boliger og erhvervsejendomme. Og at der er adgang til højhastighedsbrebånd og god mobildækning, så tilflytterne ikke udebliver, selv når der er gode job at få.
Der er også en lang række andre rammevilkår som er nødvendige for at vi kan udnytte landdistrikternes og potentialer og skabe vækst og udvikling, som skal danne fundamentet for tilflytning af nye borgere.
Landdistrikternes Fællesråd har arbejdet hårdt for udflytningen af statslige arbejdspladser, men også arbejdet længe for mange af de punkter, som er med i regeringens plan for vækst og udvikling i hele Danmark. Hvis størstedelen af tiltagene bliver gennemført, så vil det styrke de danske landdistrikter og yderområder og dermed udviklingen i en lang række land- og yderkommuner. Kun ved at sikre en god udmøntning af vækstplanen kommer yderområderne for alvor ud af boligkrisen.