Indblik er i denne uge skrevet af Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd
I 2019 har rekordmange danskere indfriet deres boligdrømme med skiftet fra én bolig til en anden. Det ser nemlig ud til, at boligsalget for hele 2019 kommer til at ligge på det højeste niveau i årtier, kunne Boligsiden for nyligt berette.
For mange danske kommuner er det en glædelig nyhed. Her klinger stigende hussalg og tilhørende huspriser på vækst, udvikling og nye kommunale medborgere.
Et blomstrende boligmarked kan med udsigten til at gribe exceptionelt dybt i lommerne være en anden slags nyhed for førstegangskøbere. Særligt for unge børnefamilier kan det være en dyr og omkostningsfuld affære at indløse boligdrømme om at skifte lejligheden ud med have og mere plads.
Men der er håb forude, hvis man tør kigge mod andre græsgange end den gængse forstadsparcel.
Fællesskabets styrker
Bofællesskaber vokser frem i hele landet, og de giver en unik mulighed for både at kombinere styrkerne i et fællesskab med ønsket om at leve i og med bæredygtige løsninger – uanset om du er førstegangskøber eller har adskillige huskøb bag dig.
Landet over skiftes lejligheder, parcelhuse og seniorboliger ud til fordel for et liv tæt på og sammen med naboen. Ifølge Danmarks Statistik er antallet af husstande med mere end en familie fra 2008 til 2018 steget med 44 procent. I 2018 var det dermed 11 procent af alle voksne, der boede i en flerfamiliehusstand.
Den stigende interesse for de grønne løsninger mærker vi tydeligt pible frem i landdistrikterne på helt lokalt initiativ. Projekter og forsøg med delebiler, spildevand, energineutrale boliger og fælles økologisk landbrug udgør dagsordenen flere steder rundt omkring, hvor det næste grønne projekt aldrig er længere væk end næste borgermøde eller en snak over hækken.
I et bofællesskab er der mulighed for at bringe det økonomisk ansvarlige boligkøb i spil med den klimavenlige dagsorden – det ser vi flere og flere eksempler på folk, der gør.
Store boligdrømme kan realiseres
Samtidig kan fællesskabet være med til at indløse andre boligdrømme. Går man flere sammen er en bolig i arkitektonisk og historisk særklasse pludselig inden for rækkevidde.
I landdistrikterne kan det eksempelvis være et tidligere mejeri, en præstegård eller en nedlagt landsbyskole. Man kan også blive selvbygger og etablere egen landsby – det ser vi blandt andet i Friland på Djursland og Dyssekilde i Halsnæs Kommune.
Om du er til delebolig eller kollektiv, er de fysiske og økonomiske rammer lidt bedre, hvis du kigger væk fra de største byer. Hvor byerne i dag er planlagt ned til mindste kvadratmeter, har landdistrikterne fordelen af at have mere plads og dermed friere rammer for at udfolde boligdrømme. Samtidig er flere kommuner er begyndt at understøtte etableringen af og inkorporere bofællesskaber i strategiarbejdet.
Et moderne bofællesskab kan forene generationer og familieformer i fællesskaber, der minder om den førmoderne landsby, hvor enhver udgør en nødvendig del af et større praktisk og social fællesskab. For nutidens pressede børnefamilier er den praktiske hjælp i hverdagen veltrængt, og dét kan man netop finde i et bofællesskab på landet.
For er der noget, som kendetegner livet på landet udover natur og ro, så er det fællesskab. Og det er nu engang det, der er allerbedst ved at bo på landet.
