Indblik er i denne uge skrevet af Søren V. Kristensen, makroøkonom og chefanalytiker i Sydbank.
I den seneste tid har vi – nok engang – været vidne til renterekorder. Det gælder også boligrenterne. Renten på et fastforrentet 30-årigt boliglån er siden begyndelsen af året halveret, og lyder nu på en procent mod to procent i slutningen af 2018.
Det er et betydeligt fald, som dog desværre kommer på en trist baggrund af blandt andet den verserende handelskrig, som har fået store dele af den globale industri til at halte. Det har fået verdens to største centralbanker, nemlig dem i eurozonen og USA, til at sende kraftige signaler om nye rentenedsættelser. Investorerne har taget forskud på glæderne, og derfor har vi altså set renterne falde.
Reel betydning for mange boligejere
Det ser ud til at få en helt konkret betydning for mange boligejere, da en stor konverteringsbølge tilsyneladende er undervejs. Vi venter, at boliglån for omkring 180 milliarder kroner bliver konverteret, men tallet kan sagtens snige sig op omkring 200 milliarder kroner.
Mange boligejere benytter de rekordlave renter til at hoppe over i lån med fast rente. En meget stor andel af konverteringerne kommer dog også fra boligejere med et fastforrentet lån på to procent eller mere.
Sådan en konvertering er ikke helt ubetydelig, for i det første år vil man spare rundt regnet 8.000 kroner i renteudgifter ved at skifte et to procents lån ud med det nye lån på en procent. Hvis du derfor sidder med sådan et lån, så kan det være en overordentlig god ide at overveje, om du skal ride med på konverteringsbølgen.
Fordele for nye købere
De seneste rentefald skaber dog ikke kun muligheder for nuværende boligejere. Det bliver selvfølgelig også billigere for potentielle boligejere at låne penge til at købe en bolig for.
I de fleste tilfælde betyder det, at man kan få lov at låne lidt ekstra penge til at købe for. På den måde vil de seneste rentefald endnu engang komme til at fungere som en saltvandsindsprøjtning til boligmarkedet.
Det kan være tiltrængt, for over det seneste år er boligmarkedet gået betydeligt ned i gear. Særligt i de store byer, hvor priserne faktisk er faldet over det seneste år. Så sløjt står det ikke til på det brede boligmarked, hvor det er huse, og ikke ejerlejligheder, der dominerer.
Rentefaldet dæmper bekymring
Erfaringen viser dog, at tendensen på ejerlejlighederne i de store byer har det med at brede sig som ringe i vandet til resten af boligmarkedet. Det seneste rentefald er dog til en vis grad med til at dæmpe den bekymring. Det betyder også, at vi venter en lidt stærkere udvikling i boligpriserne, end vi gjorde i begyndelsen af året.
Vi kan meget vel se prisstigninger på husene i overkanten af tre procent i løbet af det kommende år. Samtidig kan prisfaldene i de store byer få en ende. Vi er dog langtfra jubeloptimister, når det kommer til boligmarkedet i de store byer. Her er boligmarkedet fortsat presset af det høje prisniveau, en mere besværlig adgang til boliglån og ikke mindst det store udbud af nybyggeri. Derfor vender de store prisstigninger næppe tilbage.
Rentefaldet betyder dog, at det nok heller ikke kommer til at gå meget værre i de næste par måneder. Desværre skal man huske, at hvis centralbankerne ikke har held med at holde det økonomiske opsving på sporet, så kan glæden over lavere renter blive kortvarig, for så vil boligmarkedet alligevel løbe ind i modvind.