Indblik er i denne uge skrevet af Søren V. Kristensen, der er makroøkonom i Sydbank.
I det seneste halve års tid er der registreret en kraftig stigning i antallet af europæiske virksomheder, der melder om mangel på arbejdskraft. Normalt er det en indikation på, at lønposerne begynder at vokse hurtigere, og når det sker, så følger inflationen efter.
Den Europæiske Centralbank (ECB) styrer efter en inflation på knap to procent, og hvis inflationen begynder at kravle derop, vil ECB begynde at hæve renten. Den næste brik i det økonomiske dominospil er derfor renterne, og så bliver det pludselig relevant for en almindelig dansk boligejer, hvad der sker på de europæiske arbejdsmarkeder.
Faktisk er det både bemærkelsesværdigt og ildevarslende, at virksomhederne pludselig mangler arbejdskraft. Op gennem nullerne havde en så stor mangel på arbejdskraft svaret til en arbejdsløshed på fem procent – markant lavere end de 8,5 procent vi ser i eurozonen i dag. Det dækker over en stor geografisk spredning, men stigningen peger også på en øget grad af mismatch mellem de arbejdsløse og virksomhedernes behov.
Det tyder på, at europæisk økonomi har taget varig skade af finans- og gældskrisen. Simpelthen fordi det har skabt en højere strukturel arbejdsløshed i eurozonen.
Høj arbejdsløshed
Det gælder særligt i de sydeuropæiske lande, hvor arbejdsløsheden har været høj længe, særligt blandt unge. Mange har enten ikke været på arbejdsmarkedet, eller ikke været det i flere år, og det øger risikoen for, at deres kompetencer kommer ud af trit med arbejdsmarkedet. På den måde bliver det endnu sværere at få job igen.
Det europæiske arbejdsmarked kan overordnet set nærme sig fuld beskæftigelse på trods af den stadig relativt lange kø af arbejdsløse. Og det kan betyde, at vi nærmer os en situation, hvor lønstigningerne vil begynde at tage til i styrke i mange europæiske lande.
Hvis vi får mere håndfaste tegn på det, vil vi sandsynligvis se renterne på et fastforrentet boliglån stige. Dernæst kan det ændre på, hvor hurtigt ECB vil løfte styringsrenten, og det vil betyde højere renter på variabelt forrentede danske boliglån.
Lidt mere i lønposen
Hvis lønstigningerne i resten af Europa tager til i styrke, åbner det dog også op for, at danske lønmodtagere kan få lidt mere i lønposen, uden at det tærer for hårdt på den danske konkurrenceevne.
Et scenarie med større europæiske lønstigninger vil altså betyde, at ECB hæver renten på baggrund af en sund udvikling i eurozonens økonomi, og når det er tilfældet, skal man ikke – heller ikke som forgældet boligejer – være alt for ked af, at renten kravler lidt op.
Vi har dog endnu til gode at se bredt funderede lønstigninger. Derfor er inflationen fortsat lav, og ECB står ikke med et akut behov for at sætte renten op. Derfor forventer vi, at renten kun forsigtigt bliver hævet i de næste par år. De seneste måneders opråb fra de europæiske virksomheder om mangel på arbejdskraft er derfor primært en påmindelse om, at vi bevæger os mod lidt højere renter, og det betyder lidt færre penge til andre ting i husholdningsbudgettet.
Andel af virksomheder, der melder om mangel på arbejdskraft i eurozonen:
