Krisen som satte fut under boligmarkedet

Det står efterhånden klart for de fleste, at COVID-19 krisen ikke har været nogen almindelig økonomisk krise. Vi har set historisk store fald i BNP og tusindvis af fyringer, men der er også steder, hvor krisen ikke for alvor mærkes. Vi ser eksempelvis, at privatforbruget er på et nogenlunde normalt niveau. Og har været det længe.

Godt nok sætter restriktionerne barrierer op for, hvor vi kan bruge pengene, men det har bare det udfald, at pengene fosser ud de steder, hvor restriktionerne ikke spærrer vejen.  Et eksempel er detailhandlen, som har kronede dage. Blandt andet fordi vi ikke kan bruge pengene på at rejse.

Det er et vidnesbyrd om, at denne krise ikke som andre kriser har gjort os forsigtige og fået os til at prioritere sparegrisen. Det har vi i den grad også kunnet aflæse på boligmarkedet. Her har krisen, og nok særligt de lukkede grænser, nærmest været med til at kickstarte markedet for sommerhuse.

Et sommerhus er ellers normalt noget af det første, der bliver skåret fra, når livremmen skal snøres ind. Derfor har det været bemærkelsesværdigt, at både antallet af handler og priserne er steget kraftigt siden nedlukningen i marts.

Robust privatøkonomi giver stærkt boligmarked

I den resterende del af boligmarkedet, som omfatter huse og ejerlejligheder er det også bemærkelsesværdigt, hvor stærkt boligmarkedet er og har været. Det er et resultat af den robusthed, som privatøkonomien hos mange danskere er præget af.

Med til historien hører også, at mange af dem som har fået en fyreseddel har været studerende, deltidsansatte og udlændinge. Derfor er det ikke en de typiske boligejere eller boligkøbere, som har mistet jobbet. Faktisk har de fleste danskere bare oplevet at have flere penge på bankkontoen. Det har nok været med til at skabe den økonomiske selvsikkerhed, der skal til for at realisere drømmen om et sommerhus eller en ny bolig.

En anden iøjnefaldende udvikling finder vi i antallet af udbudte boliger. Her kan vi konstatere, at COVID-19 krisen har formået at gøre det, som seks års økonomisk opsving ikke nåede. Nemlig at høvle den pukkel af udbudte huse, som kom efter finanskrisen og den europæiske gældskrise helt væk.

Udbuddet er i grove træk 20 procent lavere end for et år siden og bare fra november til december kunne vi se i Boligsidens tal se, at udbuddet faldt med hele fire procent. Det betyder færre varer på hylderne for boligkøberne, og det er selvfølgelig også med til at holde priserne oppe.

Men kan det blive ved sådan?

I bund og grund er det svært at forklare, at boligpriserne skulle udvikle sig, som de har gjort igennem krisen indtil videre. Og når man mangler en god forklaring, er det altid en god ide at være ekstra skeptisk.

Vi har dog svært ved sådan for alvor at finde sortsynet frem på vegne af boligmarkedet. Lige nu er det nemlig sådan, at en meget stærk kombination af et lavt udbud, lave renter og allerede afbalancerede boligpriser medvirker til, at boligmarkedet og boligpriserne meget vel kan fortsætte med at være en af de dele af dansk økonomi, som kan klare sig bedst gennem krisen. Den cocktail, forventer vi også, vil udmønte sig i stigende priser i 2021.

Det betyder, at boligmarkedet ikke denne gang vil forlænge krisen, men faktisk medvirke til af afkorte den.

Vi kommer dog heller ikke udenom, at der også kan være lidt modvind til boligmarkedet. Restriktionerne bliver nu igen skærpet og et stigende antal danskere kan igen frygte for jobbet. Samtidig må man også erkende, at det lige nu går vildt for sig. Køberne river varerne af hylderne, hurtigere end sælgerne kan nå at fylde dem op. På et tidspunkt kan støvet lægge sig, og så er det vores forventning, at udbuddet vil stige lidt igen. Det kan i perioder i løbet af 2021 også trykke priserne.

Alt i alt er vi dog ikke voldsomt bekymrede for boligmarkedet. Det har vist sig at være langt stærkere end ventet.