Denne uge er indblik skrevet af boligøkonom i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann.
Om kort tid modtager mange tusinde unge mennesker et brev i postkassen med svar på, om de er blevet optaget på deres uddannelsessted. Mange skal i den forbindelse flytte hjemmefra, hvorfor spørgsmålet om de skal leje deres nye bolig – eller om et forældrekøb er en mulighed, hurtigt dukker op.
Hvis du som forælder har god friværdi og økonomisk råderum, kan der være mange fordele forbundet med at købe en ejerbolig, som du derefter udlejer til dit barn. Ikke blot kan du skabe trygge rammer om dit barns liv og økonomi, du kan også gøre det uden at hale den helt store pengepung frem hver måned.
Med de lave realkreditrenter, kan du nemlig udnytte, at du kan låne op til 80 pct. af den nye lejligheds værdi i selve lejligheden, mens du kan låne de sidste 20 pct. i din egen boligs friværdi. Dermed kommer finansieringsudgiften ned på et lavere niveau end længe set.
Finansieringen afgør den månedlige regning
Finansierer du fx en lejlighed på 50 m2 til ca. 1.1 mio. kr. svarende til prisniveauet i København eller Århus, så løber boligudgiften for barnet op i ca. 2.800 kr. om måneden, uanset hvordan forældrene vælger at finansierer købet. Regningen til forældrene vil lyde på ca. 900 kr./mdr., såfremt de vælger et 30-årigt fastforrentet lån med afdrag. Vælger de et afdragsfrit F1-lån kan købet ligefrem give et overskud på godt 500 kr. om måneden. Sidstnævnte skyldes den i øjeblikket meget lave rente. Og her er det på sin plads at bemærke, at man ikke kan forvente, at det nuværende lave renteniveau fortsætter i årene fremover.
Det betaler sig ofte at tænke lidt større
Er de økonomiske rammer på plads, kan det være fornuftigt at gå efter en 2-3 værelses lejlighed i stedet for en lille 1-værelses. Små lejligheder er nemlig mere sårbare over for ændringer i boligmarkedet, og deres brugsværdi – og dermed også attraktivitet – er begrænset, hvilket kan gøre købet til en dårlig forretning, hvis lejligheden skal sælges kort efter studietiden.
En 2-3 værelses lejlighed er også mere ”fremtidssikret”, da dit barn kan få gavn af boligen i længere tid. Dermed kan købs- og salgsomkostninger bredes ud over en længere periode, hvorfor de ikke belaster det samlede regnskab så meget.
Økonomien i en større lejlighed er ofte baseret på, at dit barn lejer et værelse ud til en studiekammerat, så længe han eller hun er under uddannelse. Her skal dit barn være opmærksom på, at det ikke er muligt at få boligsikring af den fulde husleje samtidig med en lejeindtægt.
Er det meningen, at dit barn skal bo alene i lejligheden, skal han eller hun også være opmærksom på, at boligsikringen reduceres, såfremt lejligheden er større end 65 m2.
Formaliteterne skal være i orden – for jeres egen skyld
Inden I beslutter jer for forældrekøb, er der flere forhold, I skal være opmærksomme på:
- Udarbejd altid en skriftlig lejekontrakt. Den sikrer jer ikke blot juridisk, den giver også barnet mulighed for at søge boligsikring, som er på op til 15 pct. af huslejen
- Når du udlejer din bolig, beskattes du af lejeindtægten. Da der findes flere beskatningsmetoder at vælge imellem, er det en god idé at rådføre sig med en revisor
- Det er vigtigt, at du fastsætter huslejen til markedsvilkår i den pågældende by. I modsat fald kan det få skattemæssige konsekvenser for både dig og dit barn
Husk at en forældrekøbt en andelslejlighed også kan være en mulighed
Husk i øvrigt, at forældrekøbet ikke nødvendigvis behøver at være en ejerlejlighed – det kan også være en andelsbolig. Stadig flere andelsforeninger er nemlig begyndt at give mulighed for forældrekøb ved i vedtægterne at tillade, at lejligheden bebos af en anden person end køberen.