Indblik er i denne uge skrevet af advokat Helle Larsen, Advokathuset Helle Larsen A/S.
Ønsker man at forsøge sig med at bo flere generationer i samme ejendom, er det vigtigt, at de voksne gør sig klart, at tingene kan udvikle sig på mange måder, og at strid bedst undgås ved at have afstemt forventningerne på forhånd. Altså, at drøfte tingene og så få lavet gode aftaler om den fælles bolig.
Lad os forestille os en familie bestående af Bedstemor, hendes søn Søren og hans ægtefælle Pernille. Søren har tre børn, det yngste barn har han sammen med Pernille, mens de to andre bor halvdelen af tiden hos ham. Bedstemor har ud over Søren to andre børn.
Hvem skal eje ejendommen?
Allerede når man skal finde ejendommen sammen, skal man blive enige om, hvorvidt man skal vælge én fælles bolig med ét køkken eller to boligenheder, så bedsteforældre og forældre har hver deres bolig.
Det næste familien skal være enige om, er, hvem der skal eje ejendommen. Skal Bedstemor, Søren og Pernille alle stå på skødet? Hvis ja, skal de så eje en tredjedel hver, eller skal ejerskabet fordeles anderledes?
Hvis de har valgt alle tre at stå på skødet, er de nødt til at have en aftale om, hvad der skal ske, hvis ægteskabet mellem Pernille og Søren ikke holder. Skal Pernille kunne overtage Sørens andel? Og skal hun i så fald også være forpligtet til at overtage Bedstemors andel?
Eller hvad sker der, når Bedstemor dør, har Søren og Pernille så ret til at overtage hendes andel på fordelagtige vilkår? Skulle Bedstemor i en samejeoverenskomst have accepteret, at Søren og Pernille skulle kunne overtage ejendommen på fordelagtige vilkår, er Bedstemor nødt til også at sørge for at få udarbejdet et testamente.
Fordeling af udgifter
Man bliver også nødt til at aftale, hvordan man beslutter, om ejendommen eksempelvis skal have nyt tag, om der løbende skal spares op til renoveringer, og hvordan ejendommens løbende udgifter skal fordeles.
De løbende udgifter – ud over ydelser på eventuelle lån – vil blandt andet være ejendomsskatter og forsikring. Det skal også aftales, hvordan udgifterne til internet, el, vand og varme og andre løbende forbrugsudgifter skal fordeles.
Ejerne bliver nødt til at udarbejde et budget for ejendommen. Skal man spare op til vedligeholdelse, eller venter man til, der er akut behov og betaler i forhold til ejerandel. Det sikreste vil være, at man løbende lægger til side, således at der er fælles midler til rådighed til løbende vedligeholdelse.
Bedstemor som lejer
Vælger man i stedet, at eksempelvis Søren og Pernille skal stå som ejere, er man nødt til at gøre sig klart, at der i relation til Bedstemor skal fastlægges en husleje, som hun skal betale for at bo på ejendommen. Denne husleje skal i så fald dække ejendommens løbende udgifter, bidrag til renovering og vedligeholdelse. Der bør udarbejde en lejeaftale med Bedstemor i det tilfælde.
Det er vigtigt for alle parter, at familien forsøger at få lavet klare aftaler, så alle deltagerne i aftalen kender deres retsstilling.
Et storfamilieprojekt kan være en god og praktisk løsning. Bedsteforældrene er lige ved hånden, når forældrene måske med kort varsel ikke kan nå hjem for at hente børnene. Bedsteforældrene kan få hjælp til større gøremål. Man kan hjælpe hinanden med mange ting.
Men man bliver også – ud over den mere formelle samejeaftale – nødt til at aftale mange helt praktiske ting, spiser man altid sammen, eller bare en gang om ugen? Hvem holder haven og fælles arealer, og hvordan fordeler man de løbende praktiske opgaver så som snerydning.
Gode spilleregler
Vælger man at flytte under samme tag med forældre, søskende eller andre, er det vigtigt, at man drøfter tingene før, man skriver under på aftalen hos ejendomsmægleren. Det er vigtigt at få udarbejdet en ejeraftale, som fastlægger spillereglerne for samejet. Det vil ofte være en god ide søge rådgivning om de forskellige elementer i aftalen.
Husk, at de bedste aftaler indgås, mens man stadig taler godt sammen. Og de gode aftaler er dem, der sikrer, at der aldrig bliver brug for at håndhæve dem.