I denne uge er Indblik skrevet af projektdirektør Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videncenter.
Der er endelig en politisk aftale om det nye vurderingssystem. Aftalen er indgået med regeringens borgerlige støttepartier men derudover også Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre. Det er vigtigt for boligmarkedet, at der står en bred vifte at partier bag forliget. Det sikrer ro i de kommende år. Man ved nu som boligejer hvilke rammer, der er sat for de fremtidige vurderinger, og at de ikke bliver en politisk kampplads.
Med det nye system er der åbnet for, at 730.000 boligejere kan få tilbagebetalt for meget betalt boligskat. Det er godt for retsbevidstheden, at boligejerne kan få disse penge. De får dem dog først om et par år. Sammenlign med den behandling, borgerne får af det offentlige, hvis en bøde eller en restskat ikke betales rettidigt. Den måde, boligejerne er blevet behandlet på i denne sag, ligner arrogance. Det kan grave grøfter mellem borgerne og systemet, og den enkelte kan opfatte sig som retsløs. Det er problematisk, når dette sker på boligskatteområdet, hvor eksperterne i forvejen har svært ved at trænge igennem med deres synspunkter.
Det nye system er blevet kritiseret og til dels latterliggjort i medierne. Blandt andet har forslaget om luftfotos været nedgjort. Kritikken er unfair. Det nye system bygger på en forbedring af data på en lang række områder, og luftfotos er kun ét. Det er i øvrigt en teknik, der allerede i dag anvendes til at kontrollere BBR oplysninger (Bygnings- og Boligregistret). De nye vurderinger skal hvile på forbedring af data i BBR, inddragelse af nye data om geografiske beliggenhed (geodata), nye data om afgivne lånetilbud, avancerede statistiske modeller der ser på købspriserne for naboejendomme og meget andet. Det nye system er ikke være perfekt, men lad kritikerne rejse verden rundt og se, om de kan finde et bedre system i noget land. Kritikken virker politisk, som om den bunder i en manglende forståelse af og vilje til at betale skat af boligen? I så fald så sig det dog lige ud.
Hvad vil vurderingssystemet betyde for boligmarkedet? På længere sigt vil forhøjelsen af grundvurderingerne i forhold til den gældende 2011 vurdering presse grundskylden op. Derfor lægger det nye vurderingssystem pres på politikerne for at vedtage en reform af boligskatterne. Udtrykket ”på længere sigt” skal tages bogstaveligt, for det nugældende ”skatteloft” for grundskylden betyder, at stigningen i grundskylden indfases gradvist. Det kunne ende som en ubehagelig oplevelse for eksempel for de med ejerlejlighed i Hovedstadsområdet, hvor grundværdien står til at blive sat 450% op.
Det er indskrevet i forliget om vurderingerne, at der senest inden 3. behandlingen af lovforslaget skal indgås aftale om boligskatterne. Det skal sikres, at boligskatterne samlet ikke stiger ved overgangen til de nye vurderinger, men samtidig vil der ikke ske en nominel fastfrysning af boligskatterne. Det sandsynliggør, at det fremtidige boligskattesystem vil ligne regeringens forslag. Det kan boligejerne være godt tjent med. Regeringens forslag kan nok forbedres, men i store træk sikrer det boligejerne, at de slipper af med det problematiske skattestop, uden at boligmarkedet bryder sammen. Man kan kalde det en ”blød landing” for boligmarkedet ovenpå skattestoppet.
Regeringen har samtidig indgået en aftale med de borgerlige støttepartier om finansloven med en videreførelse af den nominelle fastfrysning af grundskylden, der har været gældende i 2016, til 2017.
Hvordan er de politiske aftaler bedømt med fagøkonomiske øjne? Her vil mange rynke på næsen. Kombinationen af opbremsningen i grundskylden i 2016 og 2017 og den meget gradvise stigning i de nominelle boligskatter efter 2021 i regeringens skatteforslag er næppe tilfredsstillende for fagøkonomer bortset fra de, der får løn for at være glade for det. Økonomerne ser gerne, at der sker et skifte væk fra skat på arbejdsindkomst over til beskatning af jord.
Det er et eksempel på kløften mellem økonomernes råd, politikernes handlinger og borgernes holdninger. Økonomerne har selv været dårlige til at forklare sig. Politikerne bærer dog også en del af skylden. Der går hurtigt populisme i det politiske spil om et kompliceret emne, som boligskatten beviseligt er. Hvis der sker en forsimpling af enhver samfundsøkonomisk debat, hvor ender vi så henne? Svaret kunne være: Med en ny reform en gang i fremtiden. Og den vil nok medføre en noget hurtigere stigning i boligskatterne. Derfor bliver det spændende at se, hvor bred en forligskreds aftalen om boligskatten får i 2017.
