Ved sekretariatschef, cand. Polit. Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videncenter i Realdania
Den danske bolig har fået vokseværk. Det gælder både for enfamiliehus såvel som for lejligheder. Det viser talserier over gennemsnitsstørrelsen på nybyggede boliger opstillet for perioden 1916 – 2013 af Danmarks Statistik. Talserien er en del af et projekt, finansieret af Realdania, der har skullet tilvejebringe bedre talmateriale om det byggede miljø.
Ved 1. Verdenskrigs afslutning var enfamiliehusene i gennemsnit forholdsvis store med ca.160 m2. Talserien i figuren er opgjort eksklusive landbrugets stuehuse. De forholdsvis store huse er selvfølgelig påvirket af datidens mere ulige indkomstfordeling, og mange af de opførte villaer har været til det bedre borgerskab og overklassen. Siden gik det støt ned ad bakke med husenes gennemsnitsstørrelse, der nåede et minimum med 111 m2 i 1956 – 1957. Forklaringen på, at gennemsnitshuset kom på skrump er, at man fremmede nybyggeriet via en favorabel statslåneordning. Det var et krav knyttet til ordningen, at husene skulle have en beskeden størrelse, i starten blot 85 m2. Ordningen ophørte i 1958. Med fremvæksten af parcelhusbyggeriet i 1960’erne røg gennemsnittet op på 130 m2 og sidenhen i 1970’erne 150 m2.
Lavkonjunktur og energikriser pressede siden gennemsnittet ned igen. I slutningen af 1990’erne indtraf der dog et paradigmeskift, og størrelsen gik på ny opad til det nuværende niveau lige over 200 m2.
Også for lejlighedernes vedkommende har der været en tendens til stigende gennemsnitsstørrelse i de senere år, og størrelsen ligger nu på ca. 100 m2. Over årene har lejlighederne udvist et mere komplekst forløb end husene. De mindste lejligheder blev opført under 2. Verdenskrig, hvor materialemangel nok har været medvirkende til at størrelsen gik ned til 65 m2.
Undervejs gennem historierne har rækkehusene skiftet status. Rækkehusene er i de senere år blevet mindre i forhold til enfamiliehusene, og de er nu stort set af samme størrelse som lejlighederne.
Bag tallene gemmer der sig mange strukturelle forskydninger mellem forskellige boligtyper, men det står fast, at den familie, der i dag efterspørger nybyggede boliger, efterspørger relativt store boliger. Vi stiller krav til vor bolig, og den bolig, der før i tiden var god nok til en gennemsnitlig funktionærfamilie, den egner sig i dag måske mest til en single. De nye boliger skal rumme andre funktionaliteter, de små køkkener er blevet til samtalekøkkener, der skal være kontor til hjemmearbejdspladsen, wellness rum, og hobbyinteresserne skal måske ikke længere gemmes væk til kælderrum eller garager. Måske har kæledyret også fået sit eget værelse? Med en gennemsnitsstørrelse på 200 m2 for enfamiliehuse burde der være plads til det.
