Indblik er i denne uge skrevet af Uffe Drejer, der er administrerende direktør i Home.
Udviklingen går stærkt på boligmarkedet, og mange ting er i forandring.
Salgspriserne alene er en historie for sig, og dykker man ned i de enkelte dele af begivenhedernes gang, viser der sig flere nuancer. For eksempel i det grønne spektrum.
For nylig kunne man her på Boligsiden læse overskriften:
”Boligpriserne stiger igen: Huse med de dårligste energimærker stiger mest”
Læser man alene overskriften, kan det lede tankerne hen på en omvendt bogstavleg på energimærkeskalaen fra A-G, hvor G er ophøjet til topklasse. Men som altid hører der flere aspekter med til udviklingen.
En kombination af lyst og nød
Selvom priserne på huse med et mindre godt energimærke står for den procentvise største stigning, befinder boligejere med et godt energimærke sig fortsat på den grønne gren – også hvis du planlægger at sælge din bolig.
Vi oplever, at boliger med et godt energimærke stadig er de mest populære, der sælges til de bedste priser. Ifølge tidligere undersøgelser, tillægger to ud af tre købere nemlig et godt energimærke stor betydning.
Når husene med de mindre gode energimærker så pludselig stiger mest i pris, er det udtryk for, at vi lige nu befinder os i en helt ekstraordinær situation på boligmarkedet, hvor køberne har det laveste udvalg i mange år.
Årsagerne er så at sige en kombination af lyst og nød.
Et godt energimærke er fortsat ’ikke så ringe’
Det usædvanlige boligmarked medfører, at det udbud af huse, som mæglerne normalt har liggende i lang tid, nu bliver solgt til bedre priser, fordi køberne er nødt til at tænke i alternativer. Markedet er støvsuget for de bedste boliger – dem i bedst stand med de bedste energimærker.
Samtidig oplever vi en større lyst til at flytte på landet, som har fået ekstra medvind under corona, fordi flere drømmer om mere plads – både i naturen omkring sig og i selve boligen.
Mange af husene med dårlige energimærker ligger på landet, og de er samtidig blandt de billigste huse. Her skal der med andre ord ikke så meget til, før prisstigningerne rykker rigtig pænt i procent.
Endelig er der måske også en tendens til, at flere kaster sig over et ’håndværkertilbud’ – der typisk har et mindre godt energimærke. Også her er coronapandemien medvirkende.
Flere har lyst – og bedre tid – til at kaste sig ud i denne slags større projekter. De har måske mindre transporttid ved at kunne arbejde hjemmefra, og de bruger mindre tid – og penge – på ferier og sociale arrangementer.
Meget er altså i forandring på boligmarkedet i denne tid, men et godt energimærke, det er fortsat ’ikke så ringe’, som vi siger i Jylland.
