2017 kan blive sommerhusenes år

Indblik er i denne uge skrevet af Signe Roed-Frederiksen, cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank.

Mens priserne på både ejerlejligheder og huse er steget støt de seneste år, har der ikke været meget fest på sommerhusmarkedet. Efter en stor optur op til finanskrisen, har der været tale om en ordentlig omgang tømmermænd. På landsplan er priserne faldet med over 20 procent fra toppen, og det er først de seneste to år, at vi har set en stabilisering.

De seneste tal peger dog på, at der igen er ved at komme mere liv i sommerhusmarkedet. Antallet af handler med sommerhuse er steget siden 2014. I fjerde kvartal af 2016 så vi det højeste antal handler i 10 år, når man tager højde for sæsonudsving. Det tyder på, at sommerhusdrømmen vækkes til live hos flere familier på grund af stigende beskæftigelse, lave renter og større friværdier i helårsboligen.

Store regionale forskelle

Det er dog ikke alle steder i landet, at den stigende omsætning også giver sig udslag i stigende priser på sommerhuse. Det skyldes helt overvejende, at der i mange af de større sommerhusområder, særligt i Jylland, er rigtig mange huse til salg. Det lægger en naturlig dæmper på priserne.

Det er primært i sommerhuskommunerne tættest på hovedstaden, at priserne er krøbet opad de seneste to år. På landsplan er priserne steget med fire procent, men i Nordsjælland er der tale om en prisstigning på 13 procent og otte procent i Vest-og Sydsjælland.

Det er særligt sommerhusområderne i Odsherred, Halsnæs og Frederikssund Kommune, der er kommet op i pris, og det er samtidig nogle af de områder, hvor der er færrest sommerhuse til salg ud af den samlede bestand. Til sammenligning er prisen på sommerhuse i Vestjylland og Nordjylland faldet en smule de seneste to år.

En politisk håndsrækning

Stigende beskæftigelse og indkomster er i sig selv med til at hjælpe sommerhusmarkedet på vej, men der er også udsigt til en politisk håndsrækning i år.

Regeringen ønsker blandt andet at hæve den nuværende grænse for realkreditfinansiering af fritidshuse fra 60 til 75 procent. Det kan gøre sommerhuslånet lidt billigere, men batter ikke det store i det samlede ”rente-regnskab”. Der er også lagt op til, at man kan få mere ud af at udleje sit sommerhus: Dels fordi der er stillet forslag om, at sommerhusejere må bruge/udleje deres sommerhus i yderligere otte uger om året, og dels fordi, man vil forhøje det skattefrie bundfradrag ved udlejning af sommerhuse.

Kontroversielt forslag

Desuden indgik et flertal i Folketinget allerede sidste år en aftale, der betyder, at pensionister må anvende deres fritidshus til helårsbolig efter kun et års ejerskab mod de nuværende otte år. Går man med tanker om at tilbringe pensionisttilværelsen i en mere naturskøn bolig, så er drømmen rykket tættere på, og det kan formentlig også øge efterspørgslen lidt.

Det mest kontroversielle forslag på regeringens bord er at lade udlændinge købe sommerhuse i udvalgte områder for at hjælpe efterspørgslen på vej.

Der er ingen garanti for, at sommerhuspriserne på landsplan vil stige i år. I områder, hvor til-salg-skiltene står tæt, er det fortsat købers marked, mens andre områder fortsat vil byde på prisstigninger. Der er dog ingen tvivl om, at sommerhusmarkedet på mange måder ser bedre ud i dag, end det har gjort i rigtig mange år.

Find mere om