Danskerne har købt bolig for cirka 97,9 milliarder kroner i første halvår 2023, viser Boligsidens halvårsopgørelse af danskernes boligforbrug. Det er et fald på 16,2 procent i forhold til første halvår i 2022.
97.896.825.159 kroner.
Så meget handlede danskerne bolig for i første halvår 2023.
Det er 16,2 procent mindre end første halvår 2022, men hvis man ser bort fra de hæsblæsende coronaår, så har niveauet overhalet 2019, hvor der blev handlet for 94,6 milliarder kroner i første halvår.
”Faldet i købesummen fra 2022 til 2023 er en konsekvens af, at der er solgt færre boliger i første halvår 2023 sammenlignet med første halvår 2022. Samtidig var salgspriserne for både villaer og rækkehuse og ejerlejligheder lavere i første halvår 2023 sammenlignet med samme periode sidste år,” siger Birgit Daetz, boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden, og tilføjer:
”Udviklingen er en kombination af flere ting. Det seneste halve år har danskernes købekraft været lavere. Det skyldes blandt andet højere renter og stigende udgifter forbundet med boligen. Samtidig har der været usikkerhed omkring fremtidens beskatningsgrundlag af boliger. Når det er sagt, så er det ganske pænt, at den samlede købesum allerede er nået et niveau igen, som er højere end tiden før corona.”
Første halvår | Landsdel | Andel af samlet købesum |
---|---|---|
År | Bornholm | Procent |
2015 | 272.193.553 | 0,3% |
2016 | 328.816.798 | 0,4% |
2017 | 500.722.127 | 0,5% |
2018 | 438.117.299 | 0,5% |
2019 | 574.477.665 | 0,6% |
2020 | 618.359.172 | 0,6% |
2021 | 946.526.111 | 0,6% |
2022 | 797.654.240 | 0,7% |
2023 | 608.274.989 | 0,6% |
År | København By | Procent |
2015 | 19.107.312.712 | 24,1% |
2016 | 18.164.689.472 | 23,1% |
2017 | 19.873.680.991 | 21,6% |
2018 | 19.180.075.974 | 20,3% |
2019 | 16.786.772.774 | 17,7% |
2020 | 19.212.050.376 | 17,8% |
2021 | 31.904.326.784 | 18,6% |
2022 | 21.570.079.739 | 18,4% |
2023 | 19.096.484.457 | 19,5% |
År | Fyn | Procent |
2015 | 4.098.293.406 | 5,2% |
2016 | 4.038.018.536 | 5,1% |
2017 | 4.741.198.528 | 5,1% |
2018 | 5.519.022.052 | 5,8% |
2019 | 5.669.579.625 | 6,0% |
2020 | 6.366.237.017 | 5,9% |
2021 | 9.847.500.237 | 5,8% |
2022 | 7.217.400.749 | 6,2% |
2023 | 6.011.367.625 | 6,1% |
År | København Omegn | Procent |
2015 | 11.461.710.556 | 14,5% |
2016 | 11.048.145.434 | 14,1% |
2017 | 12.963.785.866 | 14,1% |
2018 | 12.248.251.441 | 12,9% |
2019 | 12.351.801.830 | 13,0% |
2020 | 13.483.992.406 | 12,5% |
2021 | 21.060.089.893 | 12,3% |
2022 | 13.588.537.968 | 11,6% |
2023 | 12.405.893.689 | 12,7% |
År | Nordjylland | Procent |
2015 | 5.209.903.117 | 6,6% |
2016 | 5.514.207.610 | 7,0% |
2017 | 6.524.037.594 | 7,1% |
2018 | 6.716.658.416 | 7,1% |
2019 | 6.839.139.436 | 7,2% |
2020 | 7.793.241.403 | 7,2% |
2021 | 12.499.271.084 | 7,3% |
2022 | 8.775.343.746 | 7,5% |
2023 | 6.979.583.902 | 7,1% |
År | Nordsjælland | Procent |
2015 | 10.049.348.309 | 12,7% |
2016 | 10.147.652.672 | 12,9% |
2017 | 12.103.536.524 | 13,1% |
2018 | 12.304.570.981 | 13,0% |
2019 | 13.203.840.549 | 13,9% |
2020 | 15.339.330.125 | 14,2% |
2021 | 23.964.365.834 | 14,0% |
2022 | 15.167.367.250 | 13,0% |
2023 | 13.159.154.795 | 13,4% |
År | Sydjylland | Procent |
2015 | 5.408.531.147 | 6,8% |
2016 | 5.521.911.724 | 7,0% |
2017 | 6.674.970.791 | 7,2% |
2018 | 7.291.998.181 | 7,7% |
2019 | 7.597.574.618 | 8,0% |
2020 | 8.163.455.296 | 7,6% |
2021 | 13.498.924.243 | 7,9% |
2022 | 10.038.886.230 | 8,6% |
2023 | 7.990.748.085 | 8,2% |
År | Vest- og Sydsjælland | Procent |
2015 | 4.448.787.806 | 5,6% |
2016 | 4.952.713.320 | 6,3% |
2017 | 6.096.375.024 | 6,6% |
2018 | 6.741.026.958 | 7,1% |
2019 | 7.344.485.373 | 7,8% |
2020 | 9.257.666.322 | 8,6% |
2021 | 14.241.400.552 | 8,3% |
2022 | 9.648.956.746 | 8,3% |
2023 | 7.593.094.975 | 7,8% |
År | Vestjylland | Procent |
2015 | 3.022.488.471 | 3,8% |
2016 | 2.917.339.148 | 3,7% |
2017 | 3.570.825.051 | 3,9% |
2018 | 3.835.199.561 | 4,1% |
2019 | 4.071.482.144 | 4,3% |
2020 | 4.867.863.429 | 4,5% |
2021 | 7.583.737.474 | 4,4% |
2022 | 5.550.349.751 | 4,7% |
2023 | 4.389.842.861 | 4,5% |
År | Østjylland | Procent |
2015 | 11.733.930.982 | 14,8% |
2016 | 11.574.905.466 | 14,7% |
2017 | 13.884.940.635 | 15,1% |
2018 | 14.787.119.347 | 15,6% |
2019 | 14.874.490.034 | 15,7% |
2020 | 17.030.893.087 | 15,8% |
2021 | 26.257.576.147 | 15,3% |
2022 | 18.267.887.336 | 15,6% |
2023 | 14.441.176.710 | 14,8% |
År | Østsjælland | Procent |
2015 | 4.331.238.152 | 5,5% |
2016 | 4.316.854.075 | 5,5% |
2017 | 5.185.603.833 | 5,6% |
2018 | 5.599.873.738 | 5,9% |
2019 | 5.344.056.148 | 5,6% |
2020 | 5.907.113.938 | 5,5% |
2021 | 9.295.544.233 | 5,4% |
2022 | 6.304.267.698 | 5,4% |
2023 | 5.221.203.071 | 5,3% |
Tabellen viser den samlede købesum for første halvår fra perioden 2015 til og med første halvår 2023 fordelt på landsdelene. Købesummen inkluderer alle boligtyper. Kilde: Boligsiden
Højere priser, men færre handler
Hvis man ser nærmere på udviklingen for købesummen siden 2015, ser man, at særlig 2021 skilte sig ud.
Aktiviteten steg markant under corona for derefter at falde igen til en del under niveau sammenlignet før corona.
Vi ser nu et antal handler, som ikke er set lavere siden 2014. Til gengæld er summen, danskerne har købt bolig for, ikke set højere, hvis man sammenligner med årene 2015-2019. Det skyldes primært prisstigninger på boligmarkedet.
”Den samlede købesum, der bliver handlet bolig for, er en kombination af antal handler og prisniveauet. Stigningen i købesum under coronaårene skyldes i høj grad mængden af handler og i lavere grad prisstigninger,” siger Birgit Daetz og fortsætter:
”Første halvår af 2023 ser vi derimod færre handler sammenlignet med første halvår i perioden 2015-2019. Til gengæld bliver de handlet til en højere kvadratmeterpris, og det er årsagen til, at vi ser, købesummen for første halvår 2023 nu har overhalet købesummen fra årene før corona.”
Hvis vi ser særskilt på købesummen for de forskellige boligtyper: villaer og rækkehuse, ejerlejligheder og sommerhuse, så fordeler købesummen sig, som den har gjort tidligere år, med 62,5 procent villa og rækkehuse, ejerlejligheder stod for 23,6 procent, og sommerhuse stod for 7,9 procent.
De resterende boligtyper stod for de sidste seks procent.