Der har længe været talt om, at konsekvenserne af krigen i Ukraine har indflydelse på det danske boligmarked. Boligsiden har derfor her set nærmere på udviklingen i ugerne inden invasionen samt i ugerne efter, og der ses en klar forskel i aktiviteten nu i forhold til tidligere år.
Nye nøgletal fra Boligsiden har for nylig vist, at salgspriserne på huse har ligget stille i maj måned, ligesom nye handelstal i sidste uge bekræftede, at der i slutningen af foråret er sket et fald i antal bolighandler i forhold til samme tidspunkt i de seneste år.
Tallene lander efter flere ugers snak og skriverier om, at boligmarkedet har bevæget sig ind i en ny fase efter et par år med fuldt blus på både antal handler og vækst i priserne.
Snakken har især handlet om, at de afledte effekter af krigen i Ukraine i form af blandt andet stigende renter, høj inflation og hastigt stigende energipriser har indflydelse på handlen med danske boliger.
I den forbindelse har Boligsiden set nærmere på, hvordan udviklingen på boligmarkedet var i ugerne inden invasionen i Ukraine i uge 8 (24. februar), og i de efterfølgende uger frem til og med uge 24. Resultaterne er herefter sammenlignet med gennemsnittet for tilsvarende periode i årene 2015-2019, hvor corona endnu ikke havde ført til usædvanlig vækst i handlerne.
Konklusionen viser, at der lader til at være noget om snakken. I hvert fald er der sket et skifte i aktiviteten.
Både handel og sælgerlyst er mærket
Boligsidens ugetal viser helt overordnet, at aktiviteten var væsentlig højere i begyndelsen af året sammenlignet med det sene forår.
”Vi kan se, at aktiviteten på boligmarkedet har bevæget sig fra et højt niveau i begyndelsen af året til i ugerne efter invasionen at ligge på tilsvarende eller lidt lavere niveau end gennemsnittet for de samme uger i de tidligere år. Det gælder både for antallet af solgte boliger, for nye til salg og på tværs af alle boligtyper. Det er en ændring, som i en vis grad kan tilskrives flere af de afledte konsekvenser af krigen i form af blandt andet kraftigt stigende inflation, leveranceudfordringer og energikrise,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
Ser vi på solgte boliger har niveauet bevæget sig fra at ligge 27 procent over gennemsnittet i begyndelsen i året, imens det efter invasionen samlet set ligger på niveau med gennemsnittet for tilsvarende periode i årene 2015-2019.
”Tendensen er tydelig uanset hvilken boligtype, vi taler om. Men mest markant er udviklingen på lejlighedsmarkedet, hvor der både ses en tydelig procentvis ændring for nye boliger til salg samt solgte, ligesom der i konkrete tal er sat mindre til salg og solgt færre lejligheder efter invasionen i forhold til gennemsnittet for de samme uger i perioden 2015-2019,” siger Birgit Daetz.
Rentestigning har også væsentlig betydning
Samtidig er det vigtigt at understrege, at der også kan være andre årsager til den dalende aktivitet end de direkte afledte effekter af krigen. En af dem er selvfølgelig helt naturligt de rentestigninger, der allerede gjorde sig gældende inden invasionen, men som også har haft ekstra fart på i det sene forår.
“Når det bliver dyrere for køberne at finansiere deres bolig, fordi renterne på boliglånet stiger, er det logisk, at boligsalget bremser op,” siger Birgit Daetz og tilføjer:
”Samtidig skal vi også huske på, at mange af ugerne op til invasionen i Ukraine stadig var påvirket af coronanedlukningerne i Danmark. Og genåbningen af samfundet fik flere til at fokusere på andre ting end boligkøb, og dermed så vi ikke den forårsstigning i boligsalget, som vi normalt gør. Det er formentlig også en del af forklaringen bag det lavere salg efter uge 8.”
Samtidig understreger Birgit Daetz, at selv om handlen med boliger lige nu er lavere end normalt, er der fortsat godt gang i bolighandlen.
”Vi har lige udgivet vores handelstal for maj måned, og de viser måske nok, at der bliver handlet mindre end i samme måned i tidligere år, men det er langt fra gået i stå. Det er de samme tendenser, vi ser, når vi kigger ned over handelstallene for de første uger i juni. Til trods for de udefrakommende faktorer opstår danskernes behov for at flytte stadig,” påpeger hun.
Udvikling i ugetal før og efter invasionen (Alle boligtyper):
| 2022 | Gns. 2015-2019 | Forskel i procent | |
|---|---|---|---|
| Nye til salg (uge 1-8) | 15.597 | 14.450 | 8% |
| Nye til salg (uge 9-24) | 40.101 | 41.670 | -4% |
| Solgte (uge 1-8) | 13.720 | 10.798 | 27% |
| Solgte (uge 9-24) | 27.159 | 27.223 | 0% |
Udvikling i ugetal før og efter invasionen (Villaer/rækkehuse)
| 2022 | Gns. 2015-2019 | Forskel i procent | |
|---|---|---|---|
| Nye til salg (uge 1-8) | 9.319 | 8.176 | 14% |
| Nye til salg (uge 9-24) | 24.166 | 23.248 | 4% |
| Solgte (uge 1-8) | 8.113 | 5.969 | 36% |
| Solgte (uge 9-24) | 16.463 | 15.143 | 9% |
| 2022 | Gns. 2015-2019 | Forskel i procent | |
|---|---|---|---|
| Nye til salg (uge 1-8) | 3.421 | 3.323 | 3% |
| Nye til salg (uge 9-24) | 7.890 | 8.119 | -3% |
| Solgte (uge 1-8) | 3.116 | 2.756 | 13% |
| Solgte (uge 9-24) | 5.155 | 6.205 | -17% |
| 2022 | Gns. 2015-2019 | Forskel i procent | |
|---|---|---|---|
| Nye til salg (uge 1-8) | 1.398 | 1.284 | 9% |
| Nye til salg (uge 9-24) | 4.453 | 5.736 | -22% |
| Solgte (uge 1-8) | 1.296 | 803 | 61% |
| Solgte (uge 9-24) | 3.200 | 2.903 | 10% |
(Tabellerne viser summen af det antal boliger, der enten er sat til salg eller solgt uge for uge inden for hver enkelt boligtype. Summen er sammenlignet med gennemsnittet for den tilsvarende periode i årene 2015-2019, som er den seneste normalperiode inden coronanedlukningerne. Kilde: Boligsiden)