Studerende med rumbo

Rumbo, sambo, lejer, roommate – kært barn har mange navne. De dækker alle over det boligforhold, hvor den ene ejer boligen, og en anden lejer sig ind og typisk får eget værelse men deler bad og køkken med ejeren.

Det kan være den perfekte løsning for den studerende, der gerne vil bo i egen bolig, men som også har brug for den ekstra indtægt. Men det kræver faste rammer, hvis hverdagen skal fungere for begge parter. Og ofte kræver det en disciplin, som ikke altid ligger lige til højrebenet for de unge studerende.

”Skal man bo to sammen i en lejlighed uden at være et par, kræver det, at man respekterer hinandens privatliv og overholder de regler, man bør have sat op for det mini-bofællesskab, man har skabt”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

Kan du klare andres hår i afløbet?

Før du får en rumbo, skal du have gjort op med dig selv, om du vitterlig har lyst til at have en anden boende i din lejlighed. Er du klar til andres tandpastarester i vasken og hår i afløbet? Vil du se på en andens glemte kopper i køkkenet, og har du lyst til at have et andet menneske så tæt inde på livet?

Det kan jo omvendt også være et værn mod den ensomhed, nogle unge føler, når de starter på et nyt studie i en by, de måske ikke kender, langt væk fra gamle venner. Så er det rart, at der er et andet levende menneske i hjemmet og nogen at tale med.

Hvad skal værelset koste?

Har du lyst til at få en rumbo, skal du finde en pris, din lejer skal betale. Lejemarkedet er reguleret, og du kan ikke tage hvad som helst for dit værelse. Undersøg reglerne nøje, før du sætter dit værelse til leje. Kræver du for meget i leje, kan du ende med at få en sag på halsen. Læs mere om leje af klub- og enkeltværelser hos Lejernes Landsorganisation i Danmark og søg rådgivning, hvis du er i tvivl om, hvad du må tage i leje.

Lav en skriftlig lejekontrakt

I princippet behøver I ikke lave en skriftlig kontrakt – en mundtlig aftale fungerer også, og det er måske fristende, hvis du kender din kommende rumbo fra studiet. I er jo gode venner, så hvad kan gå galt?

Men det mest sikre er alligevel at lave en skriftlig lejekontrakt. Så kan I altid finde den frem og se, hvad der blev aftalt, hvis der opstår uenighed. Lejekontrakten bør angive navn på udlejer og lejer, huslejens beløb og beløbet på et eventuelt depositum, hvornår huslejen skal betales, om lejemålet er tidsbegrænset, hvor lang opsigelsesvarsel der er, hvordan forbrug af fx el og gas afregnes med videre. Her kan du også fraskrive dig ansvaret for, at lejers tøj fx går i stykker i din vaskemaskine ved at skrive, at brugen af vaskemaskinen er på eget ansvar.

Desuden bør du tage stilling til, om lejeren bør sætte værelset i stand, når han eller hun flytter ud. Tag eventuelt billeder af værelset, inden der flytter nogen ind, så du kan dokumentere, hvordan standen var ved indflytning, hvis nu din lejer er lige voldsom nok ved vægge eller paneler.

Lav et sæt husregler

Ud over selve lejekontrakten kan det være en god ide at lave et sæt husregler. Her kan man også blive fristet til at springe over, hvor gærdet er lavest, droppe husreglerne og tage eventuelle konflikter, som de kommer. Men man opdager hurtigt, at ellers gode venner kan have meget forskellig standarder for alt fra oprydning og rengøring til støjniveau og sengetider.

I husreglerne kan du definere alt fra stort til småt: Må man efterlade opvask i køkkenet, skal man koordinere brugen af køkkenet, hvem gør rent på fællesarealerne, må man købe husdyr, må man høre høj musik eller dyrke højlydt sex, må man gå ind på hinandens værelser, skal der være ro på et bestemt tidspunkt, køber man ind fælles eller hver for sig, må man ryge indenfor, hvem erstatter ødelagte ting i køkkenet med videre. Jo mere specifik, du kan være, jo færre konflikter burde der opstå.